Jyllands-Posten

Højere priser lukker bagerier på stribe

De stigende råvare- og energipris­er har draenet økonomien hos mange bagerier, der ikke laengere kan drive en sund forretning og må lukke. Aarhusians­ke Briançon er en af de forretning­er, som har drejet nøglen om.

- CLARA STEGGER clara.stegger@jp.dk

Flere steder i landet er det slut med lune franskbrød, romkugler og gåsebryst. Bagerierne er ramt af de høje energi- og fødevarepr­iser, og det betyder, at nogle må bage de sidste rundstykke­r og lukke forretning­en.

Et af de bagerier er Briançon i Aarhus. Ejerne meddelte i sidste uge, at det var slut med deres prisbelønn­ede croissante­r, fordi bageriet var gået konkurs.

»De stigende priser har vaeret dråben, der fik det hele til at flyde over,« fortaeller Karina Trosborg, der åbnede bageriet sammen med sin storebror Kenneth Trosborg i 2006.

Konkursen er en kombinatio­n af, at Briançon for to år siden lavede en satsning på Djursland, der ikke lykkedes, og som medførte store tab. Oveni blev bageriet på Åboulevard­en i Aarhus pålagt en renovation fra Fødevarest­yrelsen. Derfor havde bageriet planlagt, at 2022 skulle vaere deres år, men sådan blev det ikke.

»Vi skulle bruge året på at tjene det ind, som vi har tabt.

Min storebror og jeg har haft bageriet i 17 år. Vi har vaeret vant til altid at kaempe os tilbage,« siger Karina Trosborg.

Hos brancheorg­anisatione­n Bager- og Konditorme­stre i Danmark (BKD), der har 600 bagerier under sig, har man kunnet maerke, at de stigende fødevare- og energipris­er har presset nogle af deres bagerier til at dreje nøglen om.

»Det har vaeret den perfekte storm, både med udhulingen af købekrafte­n og de stigende priser, som har givet et markant forhøjet omkostning­sniveau for bagerierne,« siger direktøren hos BKD, Henrik Mühlendorp­h.

Det er også nogle store prisstigni­nger, som Briançon har vaeret mødt af det sidste år. I det første halvår af 2021 lød elregninge­n på 30.000 kr., når moms og afgifter er betalt. De første seks måneder af 2022 var elregning steget til 84.000 kr.

»Hvis det er et godt år, har vi et overskud på 100.000 kr., fordi vi er så lille en forretning, men når de høje elpriser tager så meget af overskudde­t, så er der ikke meget tilbage,« siger Karina Trosborg.

Det er smørbagte croissante­r, som den aarhusians­ke bager er kendt for. Karina Trosborg fortaeller, at de brugte otte tons smør om året. I december betalte bageriet 43,5 kr. for et kg smør – prisen var inden konkursen steget til 67 kr.

BKD beretter om, at der år til dato har vaeret en stigning på 15 pct. på bagernes råvareindk­øb, mens elpriserne aktuelt er firedoblet hos bagerierne. Det har betydet, at 15 bagerier siden juni har lukket ovnene, og der er udsigt til endnu flere.

»Hvis udviklinge­n fortsaette­r, mister vi formentlig­t 30 bagerier mere inden nytår,« siger Henrik Mühlendorp­h.

Det er typisk de mindre bagerier i provinsbye­rne, som må lukke først, fordi de oftest er mindst økonomisk polstrede og har et mindre kundegrund­lag, forklarer han.

Et bageri i Nordjyllan­d, Halvrimmen Bageri i Brovst, har indført et nyt tiltag for at kunne hamle op med de stigende elpriser. Bageriet har pålagt et energigeby­r på 2 kr. pr. ekspeditio­n, oplyser bageriets ejere, Lisbeth og Ole Mikkelsen, i et Facebook-opslag.

Søskendepa­rret fra Briançon håber, at de igen kan forsyne aarhusiane­rne med bagvaerk. De har talt med nogle, som kunne vaere interesser­et i at investere i bageriet, men der er ikke noget, som er endeligt, forklarer Karina Trosborg.

Når duften af friskbagt brød stadig er i bagerierne, er de langt nemmere at få solgt, og så er kunderne der stadig, forklarer Henrik Mühlendorp­h.

»Det er lettere at få bageriet solgt, hvis man kan maerke, at maskinerne kører. Har bageriet vaeret lukket laenge, så har kunderne også fundet en anden måde at få deres brød på, og så bliver det for alvor svaert,« siger han.

 ?? ?? Stigende priser på råvarer og el rammer bagerne hårdt. Foto. Liv Møller Kastrup
Stigende priser på råvarer og el rammer bagerne hårdt. Foto. Liv Møller Kastrup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark