Novo-ejer har kastet sig ind i jagten på verdens første kvantecomputer

Novo Nordisk Fonden vil med en milliardinvestering sikre, at Danmark får den første fuldt funktionelle kvantecomputer. Det kan revolutionere alt fra laegemiddeludvikling til bekaempelse af klimaproblemer, lyder det fra direktør Mads Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk Fonden ruller nu en dristig milliardsatsning ud i Danmark. Med knap 1,5 mia. kr. vil den stenrige fond sikre, at vi i Danmark kommer til at blive de første, som får en fuldt funktionel kvantecomputer.

»En fuldt funktionel kvantecomputer vil fuldstaendig kunne revolutionere life science-industrien,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, der også mener, at det vil give verden helt nye muligheder for at komme den store globale klimakrise til livs.

Med milliardbevillingen skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet nu i gang med at arbejde målrettet mod at gøre det, som techgiganter og stormagter som f.eks. Kina endnu ikke er lykkedes med.

»Kvanteforskningen i Danmark står så staerkt, at vi allerede er i topfem i verden. Det gør, at lillebitte Danmark har en chance for at kunne vaere med helt fremme den dag, verden går fra at vaere styret af konventionel kunstig intelligens til noget, som arbejder i en helt anden liga. Her vil man kunne løse problemer, der i dag er helt uløselige,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det er imidlertid ikke alle, der er enige i, at en kvantecomputer er løsningen på mange problemer.

Tvivl om realisering

Nikita Gourianov, der er fysiker på Oxford Universitet og arbejder med kvantefysik, har f.eks. i et langt indlaeg i Financial Times kaldt de mange kvantecomputer-satsninger med store investeringer til følge for en boble.

Han er også staerkt tvivlende over for, om det overhovedet kan lade sig gøre at bygge en kvantecomputer, som rent faktisk kan løse de problemer, der tales så meget om.

Tre større børsnoteringer inden for feltet har også indtil videre vaeret skidt kørende. Selskaberne Ion Q, Rigetti og D-Wave er alle blevet børsnoteret i 2021. Senest D-Wave i august 2021. De tre aktier er siden de respektive noteringer faldet med henholdsvis 50, 77 og 39 pct.

»Tiden er moden. Det, der findes ude i verden i dag på kvanteområdet, er fyldt med fejl. Man kan sagtens købe sig ind hos store techvirksomheder og øve sig, men det er ikke fuldt funktionelle kvantecomputere, som kan løse komplicerede gåder,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

I brancheforeningen Dansk Biotek er der glaede over den nye satsning.

»Det er superspaendende, at Novo Nordisk Fonden nu satser på dette område, som flugter fint med Natos valg af Danmark til et kvantecenter. Kvantecomputere har uden tvivl også en rolle i fremtidens life science-forskning, så det er glimrende, at Danmark får mulighed for at vaere i førertrøjen,« udtaler formand Hans Schambye i en skriftlig kommentar.

Det, der findes ude i verden i dag på kvanteområdet, er fyldt med fejl. MADS KROGSGAARD THOMSEN, ADM. DIREKTØR I NOVO NORDISK FONDEN

Samarbejde med udlandet

I løbet af de første syv år vil forskerne og ingeniørerne udvikle materialer og hardware til kvantecomputeren og sideløbende videreudvikle de i dag tre mest udbredte kvanteteknologiplatforme for at bestemme, hvilken eller hvilke dele af forskellige teknologier, der er mest egnede at bygge videre på.

»Vi ved ikke på forhånd, om det er x, y eller z teknologi, der vinder. Når noget er meget vigtigt, skal du som forsker arbejde med en raekke forskellige strategier, for de fleste lykkes ikke,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det adskiller sig vaesentligt fra andre store satsninger verden over, hvor alle har lagt sig fast på én platform, som de prøver at gøre så god som mulig.

Konkurrencen er dog fortsat benhård. Men ifølge Mads Krogsgaard Thomsen er der også stor international interesse for, hvad der foregår på

waredelen,« siger Krogsgaard Thomsen.

Når man udvikler en kvantecomputer, arbejder man bl.a. med udvikling af følsom teknologi, som kan vaere nødvendigt at beskytte. Derfor er programmet opbygget sådan, at Novo Nordisk Fonden kommer til at eje Quantum Foundry.

»Det skal bl.a. sikre, at den viden og de teknologier, der udvikles, ikke kommer de forkerte steder hen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

En fuldt funktionel kvantecomputer vil nemlig også kunne bruges til ting, vi i vores del af verden så absolut ikke har lyst til.

»Første gang nogen har en fuldt funktionsdygtig kvantecomputer, kan de hacke alle krypteringskoder på få sekunder. Der er nogle forsvarsog sikkerhedsmaessige ting, jeg ikke skal blande mig i. Hvis vi kommer som nummer 2, 3 eller 4 efter nogen, der ønsker os ondt, så er Danmark og for den sags skyld hele vores del af verden i en meget slem situation,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det danske projekt skal, hvis det lykkes, først og fremmest

Mads bruges inden for life science.

Faerre bivirkninger i medicin

»Med en kvantecomputer kan man f.eks. udvikle ny medicin på en helt anden måde, end vi kan i dag med både bedre effekt og faerre bivirkninger, fordi vi helt ned på elektronniveau vil kunne se, hvordan molekylernes energilandskab er i forhold til hinanden,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det vil også kunne bruges inden for f.eks. forståelse af menneskets mikrobiom, der består af alle de mikroorganismer, f.eks. bakterier og svampe, der befinder sig på og i kroppen.

Om mennesket har et sundt eller usundt mikrobiom er afgørende for, om man risikerer at få slemme mave-tarm-sygdomme, stofskiftesygdomme eller hjertekar-sygdomme som f.eks. blodpropper eller slagtilfaelde.

»Det er et meget hot område, men ikke engang de dygtigste forskere i verden forstår det i dag fuldt ud, fordi antallet af bakteriearter i vores tarm er så højt. Vi ville kunne laegge millioner af data ind i en kvantecomputer, og så ville vi pludselig kunne forstå sammenhaengene på en helt anden måde,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Også i Laegemiddelindustriforeningen (Lif) bliver satsningen modtaget positivt. Ifølge koncernchef Ida Sofie Jensen er det en rigtig god nyhed for danske patienter og udviklingen af nye laegemidler.

»Vi kan forkorte udviklingsprocessen betydeligt med kvantecomputere og dermed få nye, effektive laegemidler langt hurtigere ud til patienterne end nu til at forebygge og behandle sygdomme,« udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Klima og gødning

Mulighederne er også store inden for klimaløsninger.

»Verden lider under en forfaerdelig global opvarmning, men der er så mange datapunkter i forhold til f.eks., hvorfor temperaturen stiger tre en halv grad et sted på jorden, og det ikke regner i halvandet år, at man har brug for en kvantecomputer for at forstå kompleksiteten,« siger

Mads Krogsgaard Thomsen.

En andet attraktivt område er inden for gødning. I dag kraever det meget fossilt braendstof, fordi processen med at lave kvaelstofgødning kraever opvarmning til 500600 grader celsius.

»Hvis du kan forstå processen ned på elektronniveau, kan du spare alle de fossile braendstoffer, fordi du måske kan producere ved naesten helt normale temperaturgrader og dermed imødegå klimaopvarmning,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han er fuldt ud klar over, at der »vil blive drevet rovdrift på den«, hvis det lykkes. Derfor handler det også om, at enten Novo Nordisk Fonden eller andre i landet får afsat midler til, at Danmark bliver førende på området bredt set og måske også får indgået internationale samarbejder.

Den hellige gral er fabrikationsdelen – altså stedet, hvor du skal lave selve hardware-delen. MADS KROGSGAARD THOMSEN, ADM. DIREKTØR I NOVO NORDISK FONDEN

Kan skabe arbejdspladser

Selskaber i Danmark er ifølge direktøren også nødt til at få ansat nogle mennesker, der kan forstå sproget i teknologien og dermed potentielt også vil kunne indgå i dialog med folkene i satsningen om eventuelle anvendelsesmuligheder.

»På en skala fra 1-10 er jeg taet på 11 i begejstring. Det er jeg, fordi missionen er skåret helt ud i pap, og fordi der er store muligheder for at skabe arbejdspladser, vaekst og velfaerd. Det er et aegteskab mellem to områder, der står rigtig staerkt herhjemme, så det ligger lige til højrebenet,« siger han.

Ida Sofie Jensen fra Lif mener, at den slags investeringer vaekker opsigt, også i udlandet. Hun er derfor også sikker på, at det vil komme tilbage i form af flere udenlandske forskningsinvesteringer, og dermed arbejdspladser, i Danmark.

»Hvis og når det lykkes, vil tilbagebetalingen til samfundet nok vaere endnu større, end hvad vi forventer med nogle af de andre centre. De forsker også i spaendende områder og vil helt sikker komme med mange vigtige resultater. Det er bare ikke som her sandsynligt, at der kommer en decideret revolution ud af det. Her ligger det i kortene, at vi kan skabe et paradigmeskifte i forskningsverdenen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.