Eftersyn afslører store huller i Forsvarets kasser
Mange års efterslaeb i Forsvaret risikerer at aede af det milliardløft, som blev besluttet efter invasionen af Ukraine. Store investeringer er nødvendige, siger forsvarsministeren.
Slidte køretøjer, dyr ammunition og gamle bygninger med dårlige kloakker.
Det står vaerre til med Forsvarets økonomi og ressourcer end først antaget.
I en tid med stigende internationale trusler er der derfor hårdt brug for at »forstaerke fundamentet« under det danske forsvar.
Det var budskabet fra forsvarsminister Morten Bødskov, da han onsdag praesenterede de foreløbige resultater af et såkaldt kasseeftersyn på forsvarsområdet.
Konklusionerne er ikke muntre.
Ifølge ministeren vil det kraeve milliardinvesteringer bare at drive Forsvaret videre på det nuvaerende niveau.
»Det vil sige, at hvis vi skal fortsaette de aktiviteter, der er nu, og skal nå et niveau, der gør, at der er en solid bund under Forsvaret, så er der behov for milliardinvesteringer,« sagde han foran en kampvogn på Panservaerkstedet Sandholm i Nordsjaelland.
Lang liste af problemer
Ifølge kasseeftersynet skyldes Forsvarets kvaler flere års ophobet efterslaeb. Der er for eksempel større nedslidning af og udgifter til materiel end forventet. Det gaelder for haerens infanterikampkøretøjer og indkøb af ammunition, som er blevet markant dyrere, siden Ruslands angreb på Ukraine.
På it-området er der bl.a. problemer med teknisk gaeld, som betyder, at servere, netvaerksudstyr og software ikke er blevet vedligeholdt og moderniseret tilstraekkeligt.
Forsvaret kaemper også med at rekruttere og fastholde personel, og med gamle bygninger, der er så slidte, at kloakker og ledningsnet kraever vedligehold.
Kasseeftersynet kommer forud for, at Folketinget naeste år skal forhandle om et nyt tiårigt forsvarsforlig, der byder på gigantiske investeringer og et opgør med flere års nedskaeringer i tiden efter Den Kolde Krigs afslutning.
Indtil da har regeringen ikke nye penge med i felttasken.
»Der kommer ikke nye – som i nye – penge frem til, at vi begynder at forhandle et nyt forsvarsforlig. Men der er penge på vej, om du vil. Bevillingerne stiger over de kommende år,« sagde Morten Bødskov.
Han henviste til, at et flertal i Folketinget allerede har besluttet at tilføre et historisk højt beløb til Forsvaret de kommende år. Allerede i år og naeste år får Forsvaret tilført en reserve på to gange 3,5 mia. kr. til at lukke de mest akutte huller i lyset af Ruslands krig i Ukraine.
Dertil kommer Det Nationale Kompromis, som blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, De Radikale og SF i marts. Det betyder, at Danmark frem mod 2033 skal øge forsvarsbudgettet varigt med ca. 18 mia. kr. om året for at leve op til Nato’s målsaetning om at bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed.
Slagsmålet kan begynde
Noget tyder på, at det førnaevnte efterslaeb hos Forsvaret kommer til at aede en vaesentlig del af milliardløftet. Spørger man regeringens støtteparti SF, skal pengene nemlig i første omgang gå til at lukke de huller, som kasseeftersynet har afsløret.
»Jeg ser ikke for mig, at vi skal ud at købe en masse spaendende isenkram. Først og fremmest fordi der ikke er penge til det,« siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF).
Dermed er der lagt op til svaere armlaegninger i de kommende forsvarsforhandlinger, hvor saerligt blå partier efterlyser oprustning i form af militaert udstyr og nye våbensystemer.
De Konservative har laenge presset på for, at Danmark igen skal have ubåde, og forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) har praesenteret en laengere ønskeseddel, der også indeholder Tomahawkmissiler, nyt luftforsvar og endnu flere kampfly.
Anne Valentina Berthelsen peger i stedet på cybersikkerhed, veteranindsatser og grøn omstilling af Forsvaret som tre områder, der skal prioriteres.
Regeringen nedsaetter nu et ekspertudvalg til at hjaelpe Forsvaret med at implementere investeringerne over det kommende årti.