Nationalbanken advarer mod tiltag, men Christiansborg forhandler videre
Det er forkerte tiltag, lyder advarslen, men partierne ruller videre. De Konservative foreslår faerre offentligt ansatte som finansiering.
I begyndelsen af 2023 går nationalbankdirektør Lars Rohde på pension. Han er, med egne ord, gammel nok til at kunne huske de økonomiske kriser fra 1970’erne.
»Hvis vi får en situation, hvor højere inflation fører til højere lønforventninger, som fører til endnu højere inflation, så kan vi få sådan et 70’-80’erne-scenarie. Og det er ikke noget godt sted at vaere,« sagde Rohde på et pressemøde onsdag.
Han kom derfor med en raekke direkte advarsler mod de politiske tiltag, som partierne i disse dage – i udbredt forventning om et snarligt valg – forhandler om på Christiansborg for at hjaelpe danskerne med de stigende priser.
Regeringen ønsker et såkaldt »loft« over energiregningerne, hvor forbrugerne her og nu kan slippe med at betale samme beløb, som der stod på sidste års regninger. Siden er priserne steget voldsomt, men regeringen vil lade danskerne skylde energiselskaberne pengene for de prisstigninger, der ligger over »loftet« i stedet for at betale de fulde regninger nu.
Staten vil så dels stille garanti for lånene, dels saette penge af til at daekke tabene fra de forbrugere, der i sidste ende ikke kan betale.
Fra oppositionen har Venstre foreslået at saenke elafgiften fra nuvaerende ca. 70 øre per kWh til EU’s minimumssats på 0,8 øre.
Statsminister Mette Frederiksen har også erklaeret, at regeringen »ser på« en saenket elafgift.
Kan øge priserne
Lars Rohde kaldte de politiske ønsker om at hjaelpe mod inflationen »helt legitime«. Men han understregede, at det bør ske »til udvalgte grupper«.
Regeringens lånemulighed er tiltaenkt hele befolkningen og dansk erhvervsliv.
Rohde kommenterede også ideen om lavere afgifter.
»Subsidier eller nedsaettelse af afgifter, der har til hensigt at afbøde virkningerne fra de høje energipriser, bør undgås. Det vil blot understøtte forbruget af energi og kan yderligere øge priserne,« sagde Rohde og tilføjede:
»En nedsaettelse af elektricitetsafgifter i den helt aktuelle situation vil naeppe vaere hensigtsmaessigt, fordi det ikke begraenser tilskyndelsen til at forbruge.«
Rohde kom også ind på, at lavere elafgifter på den lange bane vil vaere en fornuftig strategi i forhold til klimaet, hvis det får danskerne til at bruge mere strøm og mindre fossil energi.
»Men låneordningen har jo ikke de effekter på incitamenterne,« sagde han.
Udover advarslerne mod de konkrete tiltag opfordrede nationalbankdirektøren også Folketinget til at stramme markant mere op på finanspolitikken.
Nationalbanken anbefaler, at presset på økonomien daempes med 1 pct. af BNP i 2023 udover det fald på 0,9 pct., som regeringen har foreslået i sit udspil til finanslov. Det kan f.eks. ske ved lavere offentligt forbrug eller højere skatter.
Den opfordring bliver ikke ligefrem modtaget med kyshånd af finansminister
Nicolai Wammen, der henviser til, at Nationalbanken selv »forventer negativ vaekst i 2023, og at kapacitetspresset ventes at aftage i den kommende tid«.
»En for kraftig opstramning af finanspolitikken kan føre til en egentlig recession i Danmark og en yderligere stigning i arbejdsløsheden. Derfor vil vi holde fast i den afbalancerede linje, regeringen har lagt frem,« udtaler Wammen skriftligt.
Finansministeren ønskede onsdag ikke at kommentere Rohdes andre advarsler.
Historisk høj elpris
Det ville finansordfører Troels Lund Poulsen (V) derimod godt. Ikke mindst elafgifterne.
»Jeg mener stadigvaek, at det er et udmaerket instrument. Man bliver også nødt til at se på, hvor høj elprisen er, når man renser den for afgifter, og vi har en historisk høj elpris. Så jeg tror ikke, det bliver en inflationsskabende faktor. Jeg tror tvaertimod, at de mennesker, der måtte få en lettelse, vil bruge den til at betale deres regning,« siger Troels Lund Poulsen.
De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, kalder det »åbenlyst«, at hjaelpetiltag vil øge forbrugsmulighederne. Det gaelder også låneordningen, hvor regeringen har foreslået en rente på omkring 2 pct., hvilket er relativt billigt.
»Der er en udfordring ved, at man giver billige lån til alle, og nogle vil måske bruge det til at bygge en ny garage. Det vil jo sådan set vaere rationel adfaerd for alle danskere at tage imod det her lån og investere pengene. Men vi sidder stadig ved bordet, for vi vil gerne hjaelpe danskerne til at betale deres energiregninger,« siger Jarlov.
Han understreger, at alle tiltag skal vaere fuldt finansierede for at afvaerge yderligere inflation.
»Vi har selv foreslået mange besparelser, f.eks. Arnepensionen og efterlønnen. Hvis regeringen ikke vil det, så synes jeg, de skal svare på, om alle de 35.000 ekstra, der er blevet ansat i den offentlige sektor de seneste tre år, stadig har noget at lave nu, hvor der ikke er corona.«
Vil I fyre offentlige ansatte?
»Vi mener godt, at nogle af coronapoderne og folk i jobcentrene kan undvaeres. Jeg siger ikke, de alle sammen skal vaek. Men regeringen burde se efter besparelser.«
Også SF vil gerne vaere med i en aftale om låneordningen trods Rohdes advarsler.
»Den kan vaere en hjaelp for nogen. Men vi forsøger at få hjaelpen målrettet endnu mere til dem, der virkelig har brug for den, som f.eks. børnefamilier med lavere indkomster, i stedet for at den bliver smurt for tyndt ud til dem, der ikke har stort behov,« siger finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Der er en udfordring ved, at man giver billige lån til alle, og nogle vil måske bruge det til at bygge en ny garage. RASMUS JARLOV (K), FINANSORDFØRER