Energikrisen sender svømmehaller og skøjtebaner til taelling

Nu har de høje energipriser lukket én af landets knap 600 svømmehaller og én af de 28 skøjtehaller, begge i Tårnby. I Thyregod ved Give er byens svømmehal truet af konkurs. Flere kan følge efter.

Mandag blev det besluttet at lukke den første svømmehal og den første skøjtehal i Danmark som en følge af energiprisernes himmelflugt. Og i Thyregod ved Give truer en konkurs den lokale svømmehal den 15. oktober.

Det var kommunalbestyrelsen i Tårnby på Amager, der mandag i forbindelse med forhandlingerne om naeste års budget besluttede, at kommunens skøjtehal og den ene af kommunens svømmehaller, Pilegårdsbadet, bliver lukket ved årets udgang som en direkte konsekvens af de stigende energipriser.

Kommunen sparer hvert år fra 2023 til 2026 5,2 mio. kr. på at lukke Kastrup Skøjtehal, mens man i samme periode sparer 2,2 mio. kr. årligt på at lukke Pilegårdsbadet.

Klaus Bach (S), formand for kultur- og fritidsudvalget i Tårnby forklarer:

»Jeg er oprigtig ked af, at vi skal lukke både skøjtehal og Pilegårdsbadet. Skøjtehallen var budgetteret til en omkostning på ca. 5,2 mio. kr., men priserne er eksploderet, så den samlede udgift løber meget vaesentligt op over dette tal. Pilegårdsbadet var budgetteret til 2,2 mio. kr., og det tal vil også blive meget større,« fortaeller Klaus Bach.

Måske ny skøjtehal i 2026?

Mens svømmehallen stod foran en kostbar renovering, der nu er helt skrinlagt, har kommunen planer om i 2026 at gå i gang med at bygge en ny skøjtehal.

Der findes ifølge Danske Svømmebade knap 600 svømmehaller i Danmark, mens der ifølge Dansk Ishockey Union findes 28 skøjtehaller. Langt de fleste – både svømmeog skøjtehaller – har alvorlige problemer.

Det gaelder også i Esbjerg, fortaeller direktør Niels Baekgård fra Sport & Event Park i Esbjerg. Her havde man på forhånd haevet budgettet med 74 pct., men det har vist sig langtfra at vaere nok.

»Specielt den seneste måned har vaeret slem. Og med udgangen af august har vi brugt godt 1,8 mio. kr. mere, end der var afsat i budgettet,« fortaeller Niels Baekgård.

Sport & Event Park Esbjerg driver to svømmehaller, tre ishaller, en curlinghal og to skøjtehaller, ligesom man driver en udendørs skøjtebane på Esbjerg Torv, der dog ikke åbner i år på grund af energikrisen.

En meget stor andel af udgifterne går til energi – både opvarmning i svømmehallerne og nedkøling af isen. Og her er der allerede skåret dybt.

»Vi har egentlig fem saunaer i den store svømmehal, men vi har kun én åben. Vi har også kun én spa åben, selv om vi har flere. Vi holder faciliteterne åbne, men begynder at drosle lidt ned. Også af hensyn til forsyningssikkerheden, hvor vi mener, at vi baerer et ansvar. Og så er der selvfølgelig

klubben om en prisstigning. I dag koster det 40 kr. pr. time i leje, fremover skal det koste 200 kr. pr time. Og i det badeland, som ligger ved siden af, var prisen før 200 kr. pr. time – den er nu 400 kr. pr. time.

»Det vil betyde, at vi skal haeve vores kontingent helt vildt, hvis vi skal leve op til det. Og vores medlemmer er jo også pressede økonomisk. Vi har valgt i svømmeklubben at sende alle kontingenter tilbage i løbet af oktober, fordi situationen er så uforudsigelig. Vi har også meldt ud til vores medlemmer, at vi har stoppet aktiviteterne for i år,« fortaeller Mathias Arico.

Også i en kommune som Herning er der problemer. Her har Herning Svømmehal fået ekstraudgifter på 955.000 kr., mens Herning Isstadion har oplevet udgifterne vokse fra 900.000 kr. om året til 3,1 mio. kr.

Kommunen har netop valgt at finde 1,4 mio. kr. ekstra på naeste års budget for at redde isstadion og svømmehal. Men problemerne eksisterer stadig.

I Vejen Idraetscenter mangler man 4 mio. kr. Her har man 13 forskellige anlaeg, tre steder opvarmet med gas. Centret har også en spa, en svømmehal og tre store lysanlaeg til fodbold. I første omgang har man lukket tre af centrets fire saunaer, fortaeller direktør Jakob Sander.

Mette Thau Bendstrup, der er formand for Danske Svømmebade, understreger, at hun er bekymret, men at situationen »ikke er katastrofal endnu«:

Koldere badevand?

»Nogle steder har man kigget på at saenke temperaturen i vandet, men der er også mange andre ting, man kan se på. F.eks. kan man se på ventilationssystemerne. Hvis energipriserne stiger yderligere, kan man risikere at nogle må lukke, men man skal passe på med forhastede beslutninger, og lige nu tror jeg ikke, at der er flere svømmehaller, der lukker.«

Hun understreger samtidig, at kunderne formentlig vil falde fra i stort tal, hvis man f.eks. vaelger at saenke temperaturen på vandet i svømmehallerne kraftigt, som der har vaeret talt om nogle steder. Elitesvømmere vil have vand, der er 26 grader varmt, mens de fleste svømmehaller kører med 27-28 grader varmt vand. Varmtvandsbassiner typisk ligger mellem 32 og 34 grader.

Mette Thau Bendstrup opfordrer de svømmehaller, der er kommunalt ejede eller har taette kommunale bånd, til at forsøge at råbe politikerne op for at få økonomisk hjaelp.

Hos Dansk Ishockey Union understreger direktør Ulrik Larsen, at langt de fleste af landets 28 skøjtehaller har store problemer. Formentlig fordi netop skøjtehallerne er nogle af dem, der bruger allermest energi på at fryse isen ned.

»Skøjtehallerne er meget energitunge, men jeg har ikke hørt så meget fra klubberne endnu, fordi skøjtehallerne er kommunalt ejede. Men et par klubber har oplevet deres årlige elregning vokse fra ca. 800.000 kr. til ca. 2,5 mio. kr. Der har også vaeret rygter i kommuner med to skøjtehaller om at lukke den ene,« fortaeller Ulrik Larsen.

»Men det er ikke ligesom i fodbold, hvor der er rigtig mange baner. Her nedlaegger man en hel klub, hvis man lukker skøjtehallen. Det vil vaere katastrofalt for ishockeysporten og et enormt tilbageslag. Vi har et møde med alle de lokale formaend i oktober, hvor dette bliver et tema. Derudover er det også internationalt et stort tema,« siger han.