Politisk uenighed får konsekvenser for faengselsaftale

Kriminalforsorgen saetter flere konkrete punkter i sidste års kriminalforsorgsaftale i bero, fordi der mangler finansiering. Partier bag aftalen er rygende uenige om, hvis skyld det er.

En politisk uenighed om dele af finansieringen bag aftalen for Kriminalforsorgen får nu direkte konsekvenser for flere af de initiativer, der skulle give luft til det pressede faengselsvaesen i Danmark.

I alt må fire initiativer i sidste års flerårsaftale for Kriminalforsorgen saettes i bero, fordi en del af finansieringsgrundlaget har manglet siden juni 2022.

Det oplyser Kriminalforsorgen til Jyllands-Posten.

Blandt initiativerne, som nu saettes bero i 2022 og 2023, indtil der er klarhed over håndteringen af finansieringen, er bl.a. aftalen om flere skaerpede sikkerhedspladser og ny såkaldt ”sikkerhedsklasse 0” for de hårdeste indsatte.

Her var aftalepartierne enige om at sikre flere pladser til de saerligt hårdkogte og konfliktsøgende fanger.

Derudover udskyder Kriminalforsorgen to af fire nye udslusningsfaengsler.

Her fremgår det af flerårsaftalen, at flere indsatte skulle afsone sidste del af deres straf i udslusningsfaengsler for bl.a. bedre at kunne tilpasse sig livet uden for murene, ligesom det også var med til at frigøre flere faengselspladser.

Også to punkter om at flytte opgaver fra faengselsbetjente til andre faggrupper, samt give en saerlig pulje til civilsamfundsorganisationer, er sat i bero.

»Kriminalforsorgen er fortsat meget udfordret i sin daglige drift. Heldigvis er der mange vigtige tiltag i flerårsaftalen, som vi kører videre med. Eksempelvis tiltag, der forbedrer arbejdsmiljøet, udvider vores kapacitet og hjaelper til rekrutteringen af mere personale,« skriver Ina Eliasen, direktør i Kriminalforsorgen i et svar.

»Dybt beklagelig situation«

Det var regeringen, SF, De Konservative og Dansk Folkeparti som i midten af december 2021 indgik en flerårsaftale, som skulle genrejse Kriminalforsorgen, der laenge har kaempet med stor mangel på faengselsbetjente og alt for få faengselspladser.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er aergerlig over udviklingen:

»Det er en dybt beklagelig situation, og jeg synes, det er hjerteløst over for faengselsbetjente og medarbejdere i Kriminalforsorgen, som kaemper for at holde sammen på det lige nu.«

SF-ordføreren peger på udskydelsen af udslusningsfaengslerne som en kaempe udfordring.

»Ikke kun i forhold til resocialiseringen af indsatte, men også fordi vi kommer til at mangle nogle afsoningspladser, som indgår i hele aftalens beregningsgrundlag,« siger hun og undrer sig over, at »flere partier ikke laengere bakker op om økonomien«.

I aftalen, der løber fra 2022-2025, blev der i alt afsat ca. 4 mia. kr. til nye initiativer i Kriminalforsorgen.

En del af pengene – 215 mio. kr. årligt fra 2023 og frem – blev hentet ved at gøre salg af tv-abonnementer momspligtigt. Og det er denne såkaldte kulturmoms, der er opstået uenighed om. I aftalen fremgår det, at momsen skulle reguleres til en minimumsimplementering af EU-reglerne, samt at Danmark var forpligtet til at efterleve EU-retten på området.

Partier trak sig

I maj kom det imidlertid frem, at De Konservative og Dansk Folkeparti valgte at traekke sig fra den konkrete finansieringsaftale.

Partierne mente, at en advokatundersøgelse havde sået alvorlig tvivl om, hvorvidt Danmark reelt var forpligtet af EU til at regulere momsen.

Den konservative kulturordfører, Birgitte Bergman, skrev dengang på Twitter, at regeringens påstand om, at

Danmark var forpligtet til at laegge moms på kunstneriske virksomheder »ikke holder vand«.

Heller ikke Dansk Folkepartis tidligere retsordfører Peter Skaarup følte sig overbevist om, at der var et EUkrav. Justitsminister Mattias Tesfaye sagde, at ministeriets vurdering var uaendret.

Møde i naeste uge

I dag kalder De Konservatives retsordfører, Britt Bager, det for »ubegribeligt og under al kritik«, at justitsminister Mattias Tesfaye ikke har indkaldt til nye forhandlinger om økonomien bag aftalen:

»Ministeren har travlt med at ville forhandle bandepakke og vanvidsbilisme, og imens falder Kriminalforsorgen mere og mere sammen. At der er usikkerhed om økonomien er ikke nyt, det har ministeren vidst i måneder.«

Dansk Folkeparti opfordrer ministeren til at indkalde forligsparterne så hurtigt som muligt for at finde en løsning på situationen.

»Kriminalforsorgen er ved at falde fra hinanden, og faengslerne kører med permanent overbelaegning. Det er en hasteopgave, der skal løses,« siger Susanne Eilersen, retsordfører for Dansk Folkeparti.

I et skriftligt svar siger Mattias Tesfaye, at han orienterede partierne om situationen den 6. september.

»Vi havde en aftale om at styrke Kriminalforsorgen ganske betydeligt. Derfor var jeg også overrasket, da jeg hørte, at De Konservative alligevel ikke ville stemme for den aftalte finansiering. Det bliver ikke let at finde pengene andre steder. Men det er efter min mening nødvendigt. Fordi indtil der er fundet en løsning, er det nødvendigt at berostille enkelte dele af vores aftale. Det orienterede jeg ordførerne om på et møde d. 6. september,« skriver han og tilføjer, at man under samme møde diskuterede muligheden for at invitere Danmarksdemokraterne ind i aftalen, så der igen kan komme et flertal.

»Jeg har siden vaeret i dialog med Danmarksdemokraterne og vil på den baggrund indkalde til et nyt møde med partierne i aftalekredsen i naeste uge. Her skal vi drøfte ny finansiering,« skriver Tesfaye.

Ministeren fastholder desuden, at det er vigtigt for regeringen at bekaempe bandekriminalitet og vanvidsbilisme.

Det er en dybt beklagelig situation, og jeg synes, det er hjerteløst over for de faengselsbetjente og medarbejdere i Kriminalforsorgen, som kaemper for at holde sammen på det lige nu. KARINA LORENTZEN DEHNHARDT, RETSORDFØRER, SF.