Danmark kaemper mod pres for at aendre EU’s basale spilleregler
Magtfulde stemmer i Europa vil aendre EU’s grundlaeggende traktater. Den danske regering kaemper imod EU-Kommisionen.
Den danske regering forsøgte i maj at standse al tale om traktataendringer i EU.
Sammen med 12 andre medlemslande advarede man imod »uovervejede og overilede forsøg« på at aendre unionens grundlaeggende regler.
Advarslen faldt tilsyneladende for døve øren.
Efter et møde tirsdag meldte det tjekkiske EU-formandskab, at EU’s stats- og regeringsledere inden årets udløb vil beslutte, om unionen skal begynde arbejdet med en traktataendring.
»Vi ønsker en formel afstemning,« sagde den tjekkiske europaminister.
Det sker, efter et måneder langt forløb hvor flere og flere åbent er begyndt at efterspørge traktataendringer i EU.
I juni opfordrede et flertal i Europa-Parlamentet til at aendre traktaterne og bl.a. afskaffe medlemslandenes vetoret på flere områder. To måneder senere lagde den tyske kansler, Olaf Scholz, sit lod på vaegten med ordene:
»De europaeiske traktater er ikke skåret i granit«.
I sidste uge kastede EUkommissionens formand, Ursula von der Leyen, sig så personligt ind i projektet.
»Jeg tror på, at tiden er inde til et europaeisk konvent,« lød det i hendes årlige State of the Union-tale.
Her praesenterede hun sine prioriteter for det kommende år. En af dem lød på »substantielle forhandlinger om aendringer i de grundlaeggende traktater«.
Først og fremmest ønsker hun vetoretten afskaffet i udenrigspolitikken.
Så sent som i sidste uge forhindrede Ungarn, at EU bad FN undersøge menneskerettighedsskraenkelser i Rusland. At et enkelt medlemsland kan bringe EU til tavshed, forhindrer unionen i at blive en magtfaktor på verdensscenen, lyder analysen.
Vetoretten på øvrige politikområder skal også overvejes nøje.
Ifølge von der Leyen skal traktataendringerne gøre EU klar til en virkelighed med flere end 27 medlemmer: Nordmakedonien, Albanien og Montenegro banker allerede på døren.
Den danske regering frygter, at EU vil »bruge vores tid forkert«.
»EU’s nuvaerende traktater indeholder flere muligheder for at justere på beslutningsprocedurerne på udvalgte områder. Dem burde man drøfte, før man overvejer at indlede en omfattende traktataendringsproces,« siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Traktataendringer tager år
For at igangsaette arbejdet med at aendre traktaterne i EU skal et simpelt flertal blandt medlemslandene støtte nedsaettelsen af et såkaldt europaeisk konvent.
Konventet kan bedst sammenlignes med en arbejdsgruppe bestående af repraesentanter fra EuropaParlamentet, kommissionen, nationale regeringer og parlamenter. Deres opgave er at udarbejde et traktatudkast, som medlemslandene så forhandler videre om. I sidste ende skal traktaten vedtages med enstemmighed og ratificeres i hvert enkelt af de 27 medlemslande.
Kort fortalt: Arbejdet med at aendre traktaterne i EU saettes nemt i gang, men kraever meget at afslutte.
EU seneste traktataendring, Lissabon-traktaten fra 2009, trådte i kraft, otte år efter at konventet begyndte sit arbejde. Undervejs underskrev medlemslandene endda en forfatning, som måtte opgives, fordi et flertal i Holland og Frankrig forkastede den ved folkeafstemninger.
En hårdhaendet gennemskrivning forvandlede den 63.000 ord lange forfatning til en markant mindre Lissabon-traktat.
Et enigt EU kan aendre krav
Traktataendringer lader sig vanskeligt styre, når arbejdet først saettes i gang.
Derfor forsøger flere lande at tale et andet forslag frem.
Tirsdagens rådsmøde i Bruxelles samlede op på et stort anlagt borgerinddragelsesprojekt, Konferencen for Europas fremtid.
700.000 europaeeres tanker endte i 49 konkrete forslag til fremtidens EU. Saerligt et forslag optog dog de mange ministre:
»Alle spørgsmål, der afgøres ved enstemmighed, bør afgøres med kvalificeret flertal.«
Altså en afskaffelse af medlemslandenes vetoret.
Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen ønsker som naevnt aendringen ført igennem i EU’s traktater. Men flere medlemslande forsøger at bringe en smutvej i spil for som et kompromis at opnå samme resultat uden en stor omvaeltning.
De eksisterende traktater giver nemlig medlemslandene mulighed for at sløjfe deres egen vetoret i enkeltsager eller på hele områder.
Hvis de ellers kan enes. »Der er sager inden for udenrigspolitikken, hvor det ville vaere godt, om vi kunne blive mere effektive (…), og det kan man gøre ved at overgå til kvalificeret flertal,« siger den afgående svenske europaminister, Hans Dahlgren.
Specifikt fremhaever han to områder, hvor Sverige ønsker vetoretten fjernet: menneskerettigheder og sanktioner.
De europaeiske traktater er ikke skåret i granit. OLAF SCHOLZ, TYSKLANDS KANSLER
Tysk kamp for aendringer
Kompromisset støttes af flere lande, som ellers også taler for traktataendringer.
Herunder den tyske europaminister, Anna Lührmann, som gerne ser vetoretten fjernet i sikkerhedspolitikken.
Hun understreger dog over for Jyllands-Posten, at hun fortsat vil kaempe for traktataendringer:
»Jeg er i konstant kontakt med mine europaeiske kolleger for vedholdende at tale for fremskridt på dette vigtige område.«
Ifølge en kilde i det franske udenrigsministerium står Frankrig samme sted. Franskmaendene håber på traktataendringer, men diskuterer gerne mindre tiltag.
Om der kan findes enighed om de små skridts vej, vil tiden vise. Den tjekkiske formand for rådsmødet lød dog ikke optimistisk.
»Personligt tror jeg, at den mest produktive tilgang vil vaere at se på udfordringen i et bredere perspektiv,« sagde Mikuláš Bek.
Et bredere perspektiv betyder formentligt traktataendringer.