Direktør fik kaffen galt i halsen: Aarhus Teater kan se frem til tidobbelt elregning
Stigende elpriser kan på laengere sigt ramme det kunstneriske indhold, siger direktør på Aarhus Teater. På øvrige kulturinstitutioner skaber elpriserne også udfordringer.
Vi skal alle vaenne os til større elregninger. Det gaelder naturligvis også på kulturinstitutionerne, hvor man ikke nøjes med at taende en enkelt lampe, men ofte lader kunstnere optraede i skaeret fra hundrede lyskilder. På Aarhus Teater var direktør Allan Aagaard ved at få kaffen galt i halsen, da han i et brev fra elselskabet kunne laese, at kulturinstitutionen i vaerste fald ser ind i en tidobling af elregningen i det kommende år.
»Vi har en fastprisaftale, som betyder, at vi bruger omkring 380.000 kr. på el i år, men aftalen udløber ved udgangen af 2022, og jeg skulle da lige saette mig ned, da jeg laeste om den elregning, som vi kan se frem til i 2023. Hvis vi fortsaetter med det elforbrug, som vi har i øjeblikket, skal vi i bedste fald betale halvanden mio. kr. mere for el og i vaerste fald op imod det tidobbelte af, hvad vi har betalt i år. Jeg viste da godt, at elregningen ville blive større, måske to eller tre gange større, men en tidobling er alligevel noget voldsommere, end jeg havde frygtet.«
Allan Aagaard fortaeller, at man på Aarhus Teater har forsynet omkring 85 pct. af lyskilderne med energisparende LED-paerer.
»Vi har altså allerede skåret elforbruget kraftigt ned i forhold til for fem år siden. Senest har vi slukket facadebelysningen, men vi bruger stadig meget strøm. Når der spilles på Store Scene, kan vi have hundrede lamper i gang, og de lyser ret kraftigt,« siger han.
Udskyder vedligeholdelse
Direktøren afviser, at man – ligesom med gadebelysning – kan slukke hver anden lampe på scenen.
»Vi kan bede scenograferne om at justere lyssaetningen en smule og se på de få glødepaerer, der er tilbage. Alle i huset er med på at gøre en indsats for at spare på energien, for de kan jo maerke udfordringerne i deres egen privatøkonomi, men der skal desvaerre mere til,« siger Allan Aagaard, som forventer at måtte skubbe investeringer og bygningsvedligeholdelse foran sig.
»Vi kan udskyde vedligehold på den korte bane, men vi bor i en fredet bygning, som vi ikke kan lade forfalde. Hvis problemerne med høje elregninger fortsaetter, kan det derfor betyde, at vi må producere mindre teater. Det er ulykkeligt, for det er trods alt kunsten, vi er sat i verden for at skabe.«
Elregning rammer indhold
På Aalborg Teater har man budgetteret med et elforbrug på 600.000 kr. i regnskabsåret, der begyndte den 1. juli.
»Men nu skal vi finde 1 mio. kr. mere til el i indevaerende regnskabsår, og hvem ved, hvordan det udvikler sig i 2023?,« kommer det fra Noël Mignon, økonomi- og administrationschef på Aalborg Teater.
»1 mio. kr. er rigtig mange penge på Aalborg Teater, og vi sidder lige nu og bokser med at finde dem. Vi har har overvejet at holde lukket nogle dage for at holde omkostningerne nede, men det virker ikke som en holdbar løsning. Jeg har svaert ved at se, hvordan det her ikke skal gå ud over det kunstneriske indhold.«
I Musikhuset Aarhus kaemper man også med øgede udgifter til el. Direktør Jan Christensen fortaeller, at elregningen i indevaerende år stiger kraftigt i forhold til budgettet på omkring 2 mio. kr.
»Vi har fast pris på størstedelen af vores elforbrug, men selvom den variable del er begraenset, giver den en ekstraregning på omkring 1 mio. kr alene i år. Vi har – på trods af coronaepidemien – heldigvis en mindre opsparing, så på den korte bane kan vi klare os.«
Jan Christensen er spaendt på udviklingen i 2023.
»Hvis det her bliver ved, kan det i yderste konsekvens gå ud over indholdet. Musikhuset er ejet af Aarhus Kommune, så hvis vi får svaert ved at få økonomien til at haenge sammen grundet konjunkturerne, kan det i yderste konsekvens blive en politisk beslutning, om vi skal have lidt mindre af noget. Jeg håber naturligvis på forståelse for, at kultur skaber livskvalitet,« siger han.
»Vores udgifter afhaenger af, hvilke priser Aarhus Kommune indkøber energi til. Samtidig skal vi i gang med en raekke besparelser. Vi skruer naturligvis ned for varmen, ligesom man gør på alle andre offentlige institutioner, vi slukker den farvede belysning i vores foyer, og saetter elevatorerne ud af kraft, medmindre de er strengt nødvendige. Vi går også hele huset igennem for at se, om der skulle stå et køleskab et sted, som vi kan slukke eller finde andre besparelser for at undgå for store økonomiske problemer i huset, men også for at vise samfundssind.«
Den aktuelle energikrise rammer kulturinstitutionerne på flere forskellige måder.
På Aarhus Teater kan man maerke »en vis tilbageholdenhed«, når det kommer til løssalg af billetter.
»Vi kan maerke, at publikum tøver i forhold til løssalget, og det tror jeg kan tilskrives inflationen og uvished i forhold til øgede varmeudgifter i de enkelte hjem,« siger Morten Daugbjerg, kommunikationschef på Aarhus Teater:
»Vi taler på nuvaerende tidspunkt ikke om en decideret publikumskrise, men hvad med naeste bølge? Lige nu frygter folk de stigende varmepriser. Hvad sker der, når folk rent faktisk kan maerke dem?«
Også i Musikhuset Aarhus maerker man tilbageholdenhed hos publikum.
»Vi har haft en virkelig god sommer, men nu er der kurrer på tråden,« siger Jan Christensen.
»De første par uger af september lever ikke op til forventningerne, og det er naturligvis bekymrende. I tidligere kriser har vi set, at folk alligevel har benyttet sig af os, fordi vi som mennesker ganske enkelt har brug for kulturen for at komme vaek fra hverdagen, men jeg er da spaendt på, hvad der sker i den kommende tid.«
Vi taler på nuvaerende tidspunkt ikke om en decideret publikumskrise, men hvad med naeste bølge? MORTEN DAUGBJERG, KOMMUNIKATIONSCHEF PÅ AARHUS TEATER