FCM og FCK vil helst ikke mindes om det, men de har lige sat en overraskende rekord

Trods flyvske energipriser fyrer superligaklubberne løs. Blot 10 runder inde i saesonen har vi ramt en milepael, og helt uvant har topklubberne vist sig som de mest pressede.

I maj 2017 tilbragte jeg sidste spillerunde af den davaerende superligasaeson i Herning. I en direkte duel om bronzen vandt oprykkerne fra Lyngby hele 3-0 på MCH Arena og fik provokeret vaerternes tilhaengere til at udspy regulaere forbandelser efter Jess Thorup, der – skånsomt oversat – ikke skønnedes vaerdig til fortsat ansaettelse.

Han fik dog lov at sidde som FC Midtjylland-traener og blev naesten praecis et år senere – fraregnet en uge – hyldet af de praecis samme fans for at have sikret klubben sit andet mesterskab.

Sådan kan også livet for en aktør i professionel fodbold slå nogle uforudsete sving, men kursskiftet tirsdag havde Jess Thorup helt sikkert gerne undvaeret.

Ikke alene blev han med fyringen i FC København frarøvet muligheden for at lave en lignende turnaround, som det hedder nu til dags, han kom også til at levere det sidste navn til en ganske opsigtsvaekkende rekord.

Allerede nu, blot 10 runder og godt to måneder inde i saesonen, har Bo Henriksen, Lars Friis og Jess Thorup fået sparket i FCM, AaB og FCK, og aldrig tidligere er tre traenere røget ud så tidligt i en superligasaeson.

Og laeg lige maerke til klubnavnene. og fuld udnyttelse af truppens dyrt sammenskrabede potentiale – vi havde med andre ord svaert ved at se, hvad de egentlig ville med bolden, hvem de satsede på, og hvordan dølan de havde fundet på at bruge tocifrede millionbeløb på isaer angribere med i bedste fald tvivlsom traefsikkerhed og arbejdsvilje.

– At midtjyderne med fyringen af Bo Henriksen blot virkede til at besidde større selverkendelse end københavnerne ved at udvise rettidig omhu og hive plastret af såret så hurtigt som muligt, selv om manøvren uden diskussion gjorde ondt på flere niveauer.

FCK tabte 1-2 – uden reelt at vaere dårligere end FCM i et opgør med høj underholdningsniveau og skraemmende lavt bundniveau rent defensivt, men seks nederlag inden oktober udløste naermest katapultsaedet af sig selv.

Det interessante er derfor ikke så meget selve afskedigelsen af cheftraeneren, men derimod hans afløsers profil.

Jess Thorup fik stillingen i efteråret 2020, fordi han var den diametrale modsaetning til den netop fyrede Ståle Solbakken, men som for mange andre før ham viste virkeligheden på allerøverste hylde sig hurtigt at blive problematisk.

På mange måder vinder Jess Thorup ved ikke at give en døjt for personlig iscenesaettelse og positionering. For ham handler det om fodbold, men den går bare ikke som FCK-traener.

I den position skal man kunne saelge en vare og skal kunne spille spillet, og man proklamerer i hvert fald ikke – som han gjorde umiddelbart efter tiltraedelsen – at FCK’erne nok måtte leve med en »mellemsaeson«, indtil han – usagt – havde haft tid til at rette op på forgaengerens fadaeser.

Raesonnementet baserede sig faktisk på sund fornuft, men den går bare ikke i de store, ofte forlorne fortaellingers tidsalder, og af samme grund bliver det interessant at naerstudere Jacob Neestrups udmeldinger, når først han slipper for at levere de forudsigelige udtalelser om at vaere »stolt og beaeret« over hvervet.

Som blot 34-årig og udklaekket internt er han et overmåde frisk valg – jeg havde forventet en udenlandsk markering i stil med FCM’s ansaettelse af Albert Capellas, men det er på alle måder spaendende at få et nyt dansk navn bragt ind i den evigt roterende traenerkarrusel, og på den måde har Jacob Neestrup alle muligheder for at bane vejen for naeste generation.

Udfordringen er blot, at han for det første har et skidt udgangspunkt i tabellen og for det andet skal styre et hold, der har vist sig sårbart nok til at dumme sig på samme måde som FCM mod Lyngby i 2017, og så kan det faste klientel på Nedre C i Parken snart ønske ham samme sted hen som Jess Thorup.