Sommerens intense varme var forventelig

Dystopi og dommedag er ord, jeg ofte hører, når talen falder på denne sommers haendelser med hedebølger, tørke, rekordvarme og rekordnedbør.

De forskellige datacentre udsender lige nu opgørelsen over sommeren, der rangerer blandt de varmeste, siden man begyndte at registrere temperaturen sidst i 1800tallet. Nasa har den endog til at vaere den varmeste. Det er logisk, at så høje temperaturer betyder noget for det vejrlig, vi ser rundt om – og så skal vi samtidig huske på, at der fortsat eksisterer la Niñaforhold

i Stillehavet. Uden la Niña ville temperaturen have vaeret endnu højere.

Det kan vaere svaert at overskue de signaler, naturen sender os som en konsekvens af den livsførelse, vi har haft de seneste mange årtier. Afbraendingen af fossile braendsler har forandret de balancer, jord-atmosfaeresystemet har skabt gennem tusindvis af år – og når man aendrer en balance, vil naturen skabe en ny, som er forskellig fra den gamle.

Lige netop det er vaesentligt, for vi er på vej mod en ny balancetilstand, som vil have højere temperaturer og mere energi i klimasystemet. Derfor er det helt forventeligt, at vi også i de kommende år vil se større ekstremer – altså bl.a. højere temperaturer og mere ekstrem nedbør, som vi netop har vaeret vidne til i år. Den eneste måde, vi kan genskabe en balance på, er at stabilisere indholdet af drivhusgasser i atmosfaeren, hvilket vil sige, at vi skal stoppe udledningen af disse gasser så hurtigt som muligt. Men netop det tager tid!

I mellemtiden kan vi ikke gøre andet end at tilpasse os og håbe på, at naturen ikke overreagerer.

Men listen af voldsomme begivenheder i år er lang med hedebølger og tørke i Europa, USA, Kina, oversvømmelser i Pakistan, rekordvarme i Iran og Vesteuropa, supertyfon i Japan etc. etc.

Selv om haendelserne ikke som sådan er skabt af den globale opvarmning, så vil opvarmningen forstaerke både heden, tørken og nedbøren og samtidig give mere energi til bl.a. tropiske orkaner.

Det er den sammenhaeng, forskere kloden over understreger gang på gang, og er også det, der ligger i udsagnene fra FN’s klimapanel, IPCC.

Jeg så gerne, at det forhold fik mere fokus i den snart igangsatte valgkamp. Desvaerre har vi netop set, at regeringen vil skaere to tredjedele af Klimarådets budget, så man på den måde kan staekke kritiske røster herfra.

Men det er den helt forkerte vej at gå – vi skal have et staerkt Klimaråd, der kan holde klimaambitionerne i live og påpege fejl og mangler ved den til enhver tid siddende regerings klimapolitik.

Desvaerre har vi netop set, at regeringen vil skaere to tredjedele af Klimarådets budget, så man på den måde kan staekke kritiske røster.