Energikrisen kan vare laenge endnu
Mange års underinvesteringer i olie- og gasindustrien rammer nu for alvor.
Energiprischokket har for alvor rodfaestet sig i europaeernes bevidsthed, men...
Hvis nogen tror, at en afslutning på krigen i Ukraine vil betyde en ende på forsyningskrisen, tager de grueligt fejl, advarer Amin Nasser, adm. koncernchef for statsolieselskabet Saudi Aramco.
»Fra 2014 til 2021 er de globale investeringer i olie og naturgas mere end halveret fra 700 mia. dollars om året til lidt over 300 mia. dollars. På det seneste har vi kunnet se en svag stigning, men det er for lidt og for sent,« siger han i en tale på Schlumberger Digital Forum 2022.
»Når man udskammer olieog gasinvestorer, lukker olieog kulfyrede kraftvaerker, undlader at diversificere energiforsyningen – isaer naturgas – modsaetter sig modtageterminaler for flydende naturgas og afviser atomkraft, må planerne for klimaog energiomstilling hellere vaere helt rigtige fra starten,« understreger Amin Nasser.
Budskabet er ingenlunde nyt, idet skiftende topchefer for Saudi Aramco i en årraekke har advaret om konsekvenserne af de manglende investeringer i olie- og gasindustrien.
Så sent som i december i fjor advarede Nasser om, at verden stod over for »kaotiske og meget urealistiske scenarier om den energiomstilling, der skygger for fremtiden«, og pointerede, at alternative, vedvarende og andre CO2-neutrale energiformer »ikke er i naerheden af at vaere klar« til at erstatte olie og gas.
I fjor udgjorde kul, olie og naturgas 82,3 pct. af den globale energiforsyning.
For 10 år siden var andelen 86,7 pct., hvilket ifølge Saudi Aramco-chefen illustrerer, at der er tale om en meget langvarig omstillingsproces, før verden naermer sig nuludledning i energiforsyningen.
»Denne krise har vist, at klima- og energiomstillingsplanerne blot er en raekke af sandslotte, som bølger af virkelighed har skyllet vaek. Verden over står milliarder af mennesker nu over for de energi- og leveomkostninger, der sandsynligvis vil vaere både alvorlige og langvarige,« betoner Amin Nasser.
Sanktionsskaerpelse
At energiprischokket ikke bliver kortvarigt understreges af praesident Putins beslutning om at mobilisere 300.000 reservister til krigen mod Ukraine.
Budskabet udløste onsdag stigende priser på olie og naturgas.
Om end behersket er trenden klar, da en mobilisering af dette omfang implicit betyder, at krigen vil komme til at vare i lang tid endnu, og at Rusland ved at indsaette en sådan overvaegt af tropper ikke vil tolerere et nederlag.
Mindst lige så problematisk er det, at indsaettelsen af så mange tropper taet på graenserne til Nato øger risikoen for en utilsigtet militaer.
Umiddelbart aendrer mobiliseringen intet i energimarkedet, men den russiske eskalering øger sandsynligheden for en skaerpelse af de vestlige sanktioner.
EU har allerede vedtaget sanktioner, der forbyder tegning af forsikringer på russiske olielaster, tankskibe, m.v., ligesom EU-landene ikke må importere russisk råolie ad søvejen. Disse sanktioner traeder i kraft mandag den 5. december.
Den 5. februar naeste år traeder forbuddet i kraft mod import af olieprodukter fra Rusland.
Priskonsekvenser
Parallelt med disse sanktioner er G7-landene i slutfasen med planerne for at indføre et prisloft på russisk olie.
USA’s finansministerium, der står i spidsen for initiativet, har ladet forstå, at der arbejdes med tre separate prislofter: Et på råolie, et på højvaerdi-olieprodukter og et på lavvaerdi-olieprodukter.
Allerede inden disse prislofter måtte blive indført, maerker den russiske olieindustri konsekvenserne.
Modsat råolie fra Nordsøen og texansk råolie handles russisk råolie ikke på oliebørserne, men prissaettes direkte mellem saelger og køber. Disse priser registreres dog af handelssystemoperatører som bl.a. Bloomberg, Reuters og Platts.
Heraf fremgår, at en tønde russisk Ural-råolie ved middagstid onsdag var prissat til 69 dollars pr. tønde eller 25 pct. under den aktuelle pris på råolie fra Nordsøen.
Ikke kun på olieprisen bliver Rusland ramt af de vestlige sanktioner. Olieproduktionen falder, og i en ny analyse vurderer S&P Global, at 130 110 100 90 olieproduktionen i 1. kvartal 2023 vil ligge 1,5 mio. tdr. under niveauet i august i år.
»Vi mener, at en betydelig del af de 3,5 mio. tdr. i råolie og produkter, der skal omdirigeres fra Europa, vil finde købere, som hverken har behov for forsikringer eller tankskibe fra Vesten. Dog kan prisloftet lette dette skifte i handelsstrømmene, hvis – som det er foreslået – russiske olielaster fortsat kan forsikres, forudsat de er handlet til priser inden for prisloftet,« anfører S&P Global.
I dette efterår hviler Europas forsyningsstrategi på maksimal import af flydende naturgas fra USA.
Der knytter sig også staerke forhåbninger til en voksende olieimport fra verdens største økonomi, men det forudsaetter en kontinuerlig vaekst i den amerikanske olieproduktion – og nu viser nye data fra USA’s energiministerium, at isaer olieproduktionen kan vaere på vej til at flade ud og ikke nå tidligere højder.
Produktion flader ud
Siden slutningen af juni er aktivitetsniveauet langsomt stagneret målt på antallet af aktive borerigge og nye oliebrønde, der saettes i produktion.
I april ventede energiministeriet i en prognose, at USA’s olieproduktion i år ville stige med 800.000 tdr. i døgnet til i gennemsnit 12 mio. tdr. i døgnet og stige med yderligere 900.000 tdr. i døgnet naeste år.
Andre prognoser taler endda om en vaekst på 1 mio. tdr. i døgnet i 2023.
Flere prognoser er under revision, og både energiministeriet og Energy Intelligence har nu saenket vaekstforventningerne til 600.000 tdr. i døgnet og en gennemsnitlig dagsproduktion på 11,8 mio. tdr. i døgnet i år. Naeste år ventes vaeksten at blive 750.000 tdr. i døgnet.
»Isoleret set er der begge år tale om en solid vaekst, men når anden olie forsvinder fra markedet, og det globale udbud dermed stagnerer, forbliver energiprischokket intakt,« skriver Energy Intelligence.