For fire år siden topchef i Danske Bank – i dag er han sagsøgt for 2,4 mia. kr.

En privatinvestor trak linjer tilbage til en direktør, der blev dømt for bedrageri og døde i faengslet, da retsopgøret mod Thomas Borgen begyndte onsdag.

For fire år siden var han topchef i landets største bank, Danske Bank. Onsdag morgen ved 9-tiden mødte han op i et anonymt lokale for enden af en lang gang på 4. sal i Retten i Lyngby.

Stadig ulasteligt klaedt i mørkt jakkesaet, men ikke laengere flankeret af direktionen i Danske Bank. Nu er det advokaterne Peter Schradieck og Jimmy Skjold Hansen fra advokathuset Plesner, der gør ham selskab.

På slaget 9.15 traeder de tre dommere ind i lokalet, hvor der stort set ikke er ledige pladser. Retssagen mod den mand, der om nogen er blevet ansigtet på den største bankskandale i nyere tid, Danske Banks hvidvasksag i Estland, er lidt af et tilløbsstykke.

»Godmorgen … Saet jer ned,« siger Ulrik Finn Jørgensen, som er en af de tre dommere i sagen.

Han begynder med at praesentere sagens parter. Til venstre for de tre dommere sidder sagsøgernes repraesentanter, advokaterne Kasper Westberg og Finn Lynge Jepsen samt en tredje repraesentant fra advokathuset Elmann.

Over for dem er sagens hovedperson, Thomas Borgen, placeret mellem sine to advokater Peter Schradieck og Jimmy Skjold Hansen fra Plesner. Hans juridiske team er suppleret af yderligere fire medlemmer.

Rapport efter rapport er stablet op mellem karafler med vand på advokaternes borde. Dokumentationen i sagen er mildest talt omfattende.

»Jeg vil ikke naevne alle sagsøgerne,« siger dommer Ulrik Finn Jørgensen, med henvisning til at det ville blive en laengere affaere.

Dog har han en indvending til sagsøgerne: 74 internationale investorer kraever 2,4 mia. kr. af Thomas Borgen. Ifølge dem har han ikke løbende oplyst markedet tilstraekkeligt om Danske Banks hvidvasksag i Estland. Men der er rod med navnene.

»Jeg sagde, at jeg ikke ville naevne alle partsnavne, men der er divergenser,« konstaterer dommeren.

Det er allerede gået galt med den første sagsøger, New York State Teachers’ Retirement System, som har rejst et krav på 29,1 mio. kr. Ligesom flere af de øvrige sagsøgere optraeder pensionskassen fra New York i USA med forskellige navne i sagens forskellige dokumenter.

»Det må I på et tidspunkt forholde jer til, for det er rarest, at det er de rigtige parter, vi afsiger dom om,« konstaterer Ulrik Finn Jørgensen tørt.

Fra 10 til ni retsdage

Første punkt er af afklare tidsplanen i sagen, som er blevet kortet ned fra 10 til ni retsdage, men også at sikre, at der ikke er problemer med Thomas Borgens tavshedspligt, når han i naeste uge skal afgive forklaring.

»Inden for rammerne af sagen er der ingen problemer med den tavshedspligt, som Thomas Borgen er underlagt fra sin tid i banken,« konstaterer Peter Schradieck.

Derefter går sagsøgernes advokat Kasper Westberg i gang med at praesentere søgsmålet. Med reference til de forskellige bind med dokumenter ridser han sagen op set fra sagsøgernes perspektiv.

Onsdag formiddag kommer han forbi side 989 i ekstrabind tre, side 2.706 i porteføljeundersøgelsen fra advokathuset Bruun & Hjejle, der på Danske Banks opdrag undersøgte hvidvasksagen og i 2018 afleverede en rapport, som førte til Thomas Borgens afgang som Danske Banks topchef.

Han kommer også forbi mange andre forhold.

Det er en knastør gennemgang, og allerede 20 minutter inde i sagsfremstillingen forlader den første retssalen.

Det er rarest, at det er de rigtige parter, vi afsiger dom om. ULRIK FINN JØRGENSEN, DOMMER, RETTEN I LYNGBY

Han var ellers i kampform, da tilhørerskaren stod i kø ude på gangen fra morgenstunden.

Her kritiserede han, at stort set ingen bankdirektører er blevet dømt. Dog døde Emil Glückstadt i faengslet, konstaterede den private investor med henvisning til manden, der i 1910 blev direktør i Landmandsbanken, som senere skiftede navn til Danske Bank.

Emil Glückstadt kastede under Første Verdenskrig banken ud i fejlslagne børsspekulationer,