Lars Rohde: Hellere en dybere recession i dansk økonomi end høj inflation
Risikoen for en spiral af højere løn og inflation er blevet større hen over sommeren, vurderer Nationalbanken. Det er på tide at traekke i håndbremsen, selv om prisen kan blive en dybere nedtur.
Risikoen for høj inflation de kommende år er nu så stor, at Nationalbanken gerne tager chancen for en dybere økonomisk nedtur for at slå den ned.
Nationalbankdirektør Lars Rohde anbefaler derfor en stor stramning i finanspolitikken vel vidende, at det øger risikoen for en grum recession.
»Vi er helt bevidste om, at der risiko forbundet med at stramme finanspolitikken i en økonomisk afmatning, der kan blive større, end vi regner med. Men vi mener, at risikoen for en løn- og prisspiral vejer tungere,« siger Lars Rohde.
Med den nuvaerende politik venter Nationalbanken et fald i det danske bruttonationalprodukt (bnp) på 0,1 pct. naeste år.
Forbrugerpriserne steg i august med naesten 10 pct. i forhold til samme periode året. Inflationen vil ifølge banken dog stige til ca. 11 pct. de kommende måneder, før den naeste år falder til 4,3 pct.
I bankens forrige prognose fra foråret forventede man en inflation på 4,9 pct. i år og på kun 1,4 pct. i 2023. Det gav dengang en forventning om, at timelønningerne steg hhv. 3,6 pct., 3,8 pct. og 3,4 pct. i år, naeste år og 2024.
Konkurrenceevnen truet
Nu ventes lønningerne i dansk industri ifølge Nationalbanken at stige med 3,7 pct. i år, 4,5 pct. til naeste år og 3,9 pct. i 2024.
Men det kan ifølge Lars Rohde nemt blive til meget mere med en kraftig forvaerring i konkurrenceevnen og sejlivet inflation til følge.
»Det, vi helt afgørende er nervøse for, er, at vi kommer ind i et forløb, hvor højere inflation aflejres i hurtigere og højere lønstigninger, som igen føder en højere fremadrettet inflation. Det er den mekanik, vi er bange for,« siger Lars Rohde.
»Vi har kollektive lønforhandlinger til foråret. Hvad føder det ind i efterfølgende af lønglidning rundtomkring?« fortsaetter han.
Den Europaeiske Centralbank (ECB) – som Nationalbanken skygger – har ifølge økonomer i bl.a. Danske Bank og Nordea ventet alt for laenge med at haeve sine renter.
Forbrugerne må betale
I forventninger om fremtidige stigninger har markedet dog nu handlet renten på bl.a. lange boliglån op fra 1,5 pct. ved årets start til omtrent 5 pct. Men rentestigningerne vil ifølge beregninger fra ECB først få fuld effekt på efterspørgslen via bl.a. faldende boligpriser op mod to år efter, at de er sat i søen.
Samtidig stiger risikoen for en varig og høj inflation ifølge Nationalbanken, jo laengere tid inflationen er høj.
I Danmark er husholdningernes forventninger til prisstigninger over de kommende 12 måneder ifølge banken steget fra omtrent 5 pct. ved årsskiftet til omtrent 7,3 pct. i juli.
Der er ifølge banken nu også flere tegn på, at virksomhederne vaelter deres stigende energi- og inputomkostninger over på forbrugerne.
Bl.a. steg de olieprisfølsomme dele af kerneinflationen mere end kerneinflationen som helhed i august og nåede op på en årsstigningstakt på knap 13 pct.
Fødevarepriserne steg med knap 17 pct. for året, hvilket var den kraftigste stigning i flere årtier.
Stramningerne i finanspolitikken, som Nationalbanken gerne ser blive på 1 pct. af
bnp udover regeringens målsaetning, skal tage presset af arbejdsmarkedet og sende et klart signal om, at inflationen er på vej ned.
Stramninger af den kaliber vil dog ifølge både Dansk Erhverv og taenketanken Cepos kraeve drastiske tiltag.
Det vil f.eks. enten kraeve en stigning i bundskatten på 6 procentpoint eller en reduktion i den offentlige beskaeftigelse på 35.000 personer, vurderer de.
Lars Rohde vil ikke garantere, at stramninger i Danmark vil daempe inflationen.
Kun omtrent en femtedel af inflationen herhjemme skyldes danske forhold, vurderer han.
Men det er det eneste våben, vi har til rådighed, mener han. Alternativet er også vaerre, vurderer han, og peger på den lange periode i 1970’erne og 1980’erne, hvor inflationen bed sig fast på et højt niveau.
»Lad mig vaere direkte. Vi kommer til at maerke det alle sammen. Det er ikke nogen rar situation, vi ser ind i,« siger Lars Rohde.
»Saetter inflationen sig i de langsigtede forventninger, så skal vi for alvor til at se på højere renter. Vi kan få et 70’er-, begyndelsen af 80’er-, scenarie. Det er ikke et godt sted at vaere,« fortsaetter han.