CIP vil bygge Danmarks første flydende havvindpark ud for Bornholm
Flydende havvindparker bygges flere steder i verden, men ikke i Danmark. Det kan snart aendre sig. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) vil nemlig bygge, hvad der givetvis bliver verdens største flydende havvindpark, øst for Bornholm.
41 km øst for Svaneke er der ikke så frygtelig meget andet end hav, makreller og sild. Hvis det står til Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) vil det dog aendre sig om en håndfuld år, når området skal vaere kendt som havvindparken Bornholm Bassin Øst.
Står det til CIP, bliver det en historisk havvindpark.
Ikke at man vil kunne se det med sit blotte øje, når man i 2027, hvis alt går som planlagt, vil kunne ane omridset af de første møller fra faergen mellem Karlskrona og Gdansk. Det specielle vil nemlig vaere at finde under vandspejlet, hvor CIP planlaegger at gøre Bornholm Bassin Øst til den første flydende havvindpark i danmarkshistorien.
Derudover påtaenker CIP, at parken kan blive op til 1,5 gigawatt, to og en halv gange størrelsen på Danmarks største havvindpark i dag. Det vil sandsynligvis gøre Bornholm Bassin Øst til den største flydende havvindpark i verden, såfremt CIP overholder den ambitiøse tidsplan.
»Bornholm kan blive et fantastisk udstillingsvindue for flydende havvind,« siger CIP’s havvinddirektør og partner, Michael Hannibal.
Dybe verdenshave
Den garvede raev med årtiers erfaring fra havvindbranchens tinder har talt sig varm og lader kalenderen skride på hovedkontoret i Københavns Nordhavn, mens han begejstret fabulerer om vindmøllefundamenternes flydeevne, hvordan man kan få vingerne til at rette vindmøllen op, når bølgegang får den til at tippe, samt ikke mindst hvordan Danmark bør lede an i havvindens naeste evolutionaere trin.
Den første havvindmøllepark blev i 1991 bygget i Smålandsfarvandet, der er farvandet mellem Sjaelland, Lolland, Falster og Møn. Siden da er vindmøller og vindmølleparkerne vokset både ti- og hundredefold i størrelse, men fundamentalt set har parkerne ikke aendret sig. De bygges ved, at en vindmølle står på et fundament, som faestnes på havbunden.
Men den tid er ved at vaere forbi.
»80 pct. af verdenshavene er så dybe, at du er nødt til at benytte flydende fundamenter for at bygge. Indtil videre har vi bygget der, hvor vi kan nå havbunden, og der er vi jo forkaelede i Danmark med Nordsøen, som er et fantastisk sted at lave havvind. Der er lavt til havbunden, og der er god vind,« siger Michael Hannibal.
»I størstedelen af verden er man ikke begunstiget med den luksus.«
Det betyder også, at udviklingen indenfor flydende havvindparker primaert er foregået i udlandet. Den første blev opført helt tilbage i 2009.
Henrik Stiesdal er en af vindmøllesektorens fremmeste pionerer og er med sit selskab Stiesdal Offshore også med i front af udviklingen af flydende havvind. Han vurderer, at CIP’s ambitiøse udmelding kan bringe Danmark helt i front på området.
»Man må virkelig tage hatten af for de store perspektiver i CIP’s taenkning,« siger han.
Han påpeger, at det blot er i underkanten af hver 10. af Europas vindmøller, som står i Danmark. Men mere end 90 pct. af Europas vindmøller kommer fra Siemens Gamesa eller Vestas, som begge har deres havvindkerne i Danmark.
Årsagen er ifølge pioneren, som i sin tid var med til at skubbe havvindens teknologiske vugge i gang, at man i Danmark var med helt fra starten.
»Det ville vaere fantastisk med et så stort flydende havvindprojekt i Danmark. Det er en bekvem måde for en industri at traede sine børnesko til i sin egen baghave og få demonstreret sin teknologi. Det ville vaere en gave fra himlen til den danske vindmølleindustri,« siger Henrik Stiesdal og påpeger, at flere energiselskaber såsom norske Equinor har faestnet sit fokus på flydende havvind som fremtidens teknologi.
»For os som selskab har det vaeret en sten i skoen, at vi ikke har kunnet arbejde med flydende havvind herhjemme.«
Opføres uden statsstøtte
Tidligere og nuvaerende flydende havvindprojekter bliver til forskel fra traditionel havvind stadig opført med massive maengder af statsstøtte, og der er stadig tale om en teknologi i sin vorden, hvor der er flere forskellige konkurrerende designs til fundamenter i spil. Derudover pågår der heller ikke produktion af flydende havvindfundamenter i industriel skala i dag.
Det vil dog hurtigt komme, hvis CIP gør alvor af sine visioner og vaelger at investere i Bornholm Bassin Øst, siger Henrik Stiesdal, som heller ikke vurderer det som urealistisk, at parken kan opføres uden statsstøtte.
»Projektets størrelse er det vigtige, som gør det muligt. Hvis man konsekvent fedter rundt med 10 flydende vindmøller her og der, så får man ikke den volumen på, der gør teknologien billig. Det får man her,« siger Henrik Stiesdal.
Bornholm Bassin Øst er en af flere projekter, som der er blevet ansøgt om gennem den såkaldte åben dør-ordning, hvor selskaber kan søge om at opføre havvind udenom statslige udbud og uden statsstøtte.
CIP informerer om, at de indledende beregninger i businesscasen holder.
Ellers havde man aldrig søgt om at få lov til at opføre projektet.
»En meget stor del af vores pipeline er efterhånden med flydende fundamenter. Derudover har vi etableret et kompetencecenter for flydende havvind, hvor vi har identificeret en håndfuld koncepter, som har potentialet til skalering,« siger en selvsikker Michael Hannibal.
»Dette er en fantastisk mulighed for, at Danmark kommer helt i front med en ny teknologi.«