Faldende yen presser Japans økonomi

Trods stigende inflation, og modsat stort set alle andre økonomier, har Japan hverken villet haeve renten eller foretage andre markedsindgreb. Men nu laegger regeringen måske pres på den japanske nationalbank.

Japans regering er kommet op at skaendes med den japanske nationalbank i form af en serie modsigende kommentarer om landets pengepolitik.

Resultatet er forvirring blandt analytikere og investorer.

Ikke mindst fordi Japans nationalbank stadig insisterer på at vedligeholde en ultraløs pengepolitik i en tid, hvor så godt som alle andre industrinationer går i den modsatte retning. Samtidig stiger inflationen også i Japan, hvor yennen er faldet til et niveau ikke set i årtier.

Mavepuster

Tidligere i september faldt yennen endda til 145 over for dollaren – det laveste niveau siden 1998 og en mavepuster til Japans mange importører, der har set deres regning for udenlandske indkøb stige voldsomt i løbet af i år.

Den svage yen kan dog også hjaelpe eksportører ved at gøre deres produkter billigere på verdensmarkedet. Men som en tommelfingerregel vejer importregningen tungere, så snart yennen falder til under 135 mod dollaren. Det skete for måneder siden.

Mange eksperter forventer endda en yderligere svaekkelse inden året er omme.

Yderligere fald

»Jeg forventer, at vi vil se yennen falde til 150 eller 160 i løbet af de naeste måneder,« udtalte Jesper Koll, mangeårig Japan-ekspert og direktør for investeringsfirmaet Monex Group, til CNBC den 8. september.

Hvis det er sandt, vil det kun få japansk industri til at rive sig endnu mere i håret. Men det er ikke en helt ny trend. Yennen er faldet med omkring 30 pct. siden begyndelsen af 2022 i en serie langsomt dalende kurver og skarpe, pludselige fald. Det har Japans finansministerium før slået hen – indtil nu, lader det til.

»Hvis trenden fortsaetter, vil myndighederne ikke tøve med at gennemføre de nødvendige tiltag og uden at udelukke nogen muligheder,« udtalte landets finansminister, Shunichi Suzuki. »Det er vigtigt for en valuta at udvikle sig stabilt og i henhold til økonomiske basisregler.«

Dyrere importvarer

Ministeren ville ikke ud med praecis, hvilke tiltag regeringen har i tankerne. Men holdningen står i skarp kontrast til Japans nationalbank og dens direktør, Haruhiko Kuroda.

Kuroda har laenge insisteret på, at der hverken er rentestigninger eller andre markedsindgreb på vej. Det gør han stadig – selv om han også understreger, at det ikke er en nem tid at vaere japansk handelsmand.

»Skarpe kursudviklinger er ikke ønskvaerdige, idet de destabiliserer erhvervslivets planer og højner usikkerheden. Vi følger udviklingen nøje,« udtalte nationalbankdirektøren, efter at Japans premierminister, Fumio Kishida, havde kaldt ham ind til hastemøde midt i september.

Det er det taetteste, Kuroda har vaeret på at antyde, at nationalbanken måske laegger kursen om. Men hans tidligere pointe står stadig ved magt.

For både inflationen og den svage yen er isaer en funktion, udtaler både Kuroda og et vaeld af eksperter som Jesper Koll, af de globalt stigende energi- og fødevarepriser. De får Japans importregning til at stige, hvilket i sidste ende betyder højere priser for forbrugerne.

Lave afkast

Samtidig betyder Kurodas ultraløse pengepolitik, at både den japanske rente og de japanske obligationsafkast endnu er ekstremt lave – mens både rente og afkast stiger på det amerikanske marked. For selv om Japans inflation er stigende, ligger den stadig kun på 2,6 pct. om måneden – USA’s er modsat 8,26 pct., hvilket har presset Den Føderale Bank til en raekke rentestigninger.

Det får investorer til at hive penge ud af det japanske marked, hvor afkastet er lavt, og investere i det amerikanske, hvor det er tilsvarende højere. Også det presser yennens vaerdi.