Serbien spiller russisk roulette
Serbiens afvisning af økonomiske sanktioner mod Rusland efterlader landet i en isoleret position. Samtidig står de økonomiske problemer i kø, og landet fik derfor i sidste uge hjaelp fra uventet kant.
Serbien er landet, der går sine egne veje. Hvor stort set alle andre lande har givet Rusland den kolde skulder efter angrebet på Ukraine, har Serbien opretholdt det historisk taette forhold til det store land mod øst.
Ingen sanktioner
Serbien er således et af få lande, der ikke har indført økonomiske sanktioner mod Rusland, og hvor de diplomatiske forbindelser er blevet opretholdt. I maj indgik Serbien en treårig aftale med Rusland om billige gasleverancer, og for få uger siden var en serbisk delegation på besøg i Moskva. Den serbiske indenrigsminister benyttede den lejlighed til at kalde EUsanktionerne mod Rusland for hysteriske. Også Serbiens praesident, Aleksandar Vucic, som er den dominerende skikkelse i serbisk politik samt landets de facto leder, er kendt for sin positive indstilling over for Rusland.
Det serbiske flirteri med Moskva er dog ikke uden konsekvenser. For mens Serbien med den ene hånd raekker ud mod russerne i øst, raekker den anden hånd mod vest og den rigdom, et eventuelt EU-medlemskab kan føre med sig. Landet har nemlig vaeret i optagelsesforhandlinger med EU siden 2014 og er derfor i gang med en omfattende harmoniseringsproces, så landets demokratiske institutioner kommer på niveau med EU’s standarder.
Derfor er man i Bruxelles også rasende over, at serberne ufortrødent fortsaetter samarbejdet med russerne. EU har bedt serberne om at ”revurdere” det økonomiske samarbejde med russerne. Det betyder på diplomatsprog, at EU ikke vil acceptere, at serberne spiller på to heste, samt at samarbejdet med russerne mindsker udsigterne til et EU-medlemskab.
Høje renter
Serberne kunne ellers p.t. godt bruge den økonomiske hjaelp, et EU-medlemskab medfører. Selv om landet gennem en årraekke har gennemført reformer, der har forbedret det makroøkonomiske udgangspunkt, er landet udfordret af den globale energikrise og uroen på de finansielle markeder.
Landet har en moderat statsgaeld på ca. 53 pct. af bnp, men halvdelen af gaelden er i fremmed valuta, hvilket betyder, at Serbien er relativt sårbart over for de internationale investorers appetit på landet. I usikre tider som nu navigerer investorerne nemlig mod sikre havne, og derfor er de søgt vaek fra emerging markets som Serbien. Det har betydet, at renten på landets mest likvide statsobligationer er tredoblet på bare et år fra ca. 2 pct. til over 6 pct., hvorved det er blevet vaesentligt dyrere at refinansiere statsgaelden.
Hjaelp fra uventet kant
Som følge af de økonomiske udfordringer har Serbien fået hjaelp fra uventet kant. Landet fik nemlig i sidste uge et lån på 1 mia. dollars fra De
Forenede Arabiske Emirater på fordelagtige betingelser. Det rige olieland låner jaevnligt ud til andre lande som led i en strategi om at øge sin indflydelse internationalt. Samtidig har Serbien anmodet Den Internationale Valutafond, IMF, om en lånefacilitet, som Serbien kan traekke på, hvis det skulle blive nødvendigt.
Høj inflation
Med den nye hjaelp burde Serbien kunne overholde sine eksterne forpligtelser uden problemer. Den serbiske befolkning maerker dog stadig et pres på pengepungen, for med 13 pct. inflation har Serbien et af de højeste inflationsniveauer i Europa. Serbien er nettoimportør af energi, og de stigende energipriser er staerkt medvirkende til den høje inflation.
Det er dog ikke kun energipriserne, der bidrager til inflationen. Serbien har de senere år ført en de facto fastkurspolitik over for euroen og har derfor kun i begraenset omfang brugt pengepolitikken til at daempe inflationen. Derfor smitter den inflationaere pengepolitik fra Den Europaeiske Centralbank af på forholdene i Serbien – en situation, vi i øvrigt kender til i Danmark. Serbien har dog mere fleksibilitet, da fastkurspolitikken ikke er formaliseret på samme måde som i Danmark.
De aktuelle udfordringer bør ikke afholde danske virksomheder fra at gå ind på det serbiske marked. Serbien har stadig relativt høj vaekst, og landet ligger taet på Danmark. På den laengere bane beror potentialet for danske virksomheder dog i høj grad på, om Serbien indlemmes i EU eller fortsaetter det russiske flirteri.