Rådmand kalder statens inddrivelse af gaeld »ineffektiv« og »kraenkende for retsfølelsen«
Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for kultur og borgerservice i Aarhus Kommune, er frustreret over, at staten ikke i tilstraekkeligt omfang formår at inddrive borgernes gaeld til kommunen. Gaeldsstyrelsen afviser kritikken.
Rådmand Rabih AzadAhmad (R), kultur og borgerservice i Aarhus Kommune, er frustreret over, at Aarhus Kommune er i gang med en stor sparerunde, hvor magistratsafdelingerne samlet set skal finde 229 mio. kr. om året samtidig med, at kommunen har flere hundrede millioner kroner til gode hos borgerne.
»Det giver jo ingen mening, at vi samtidig har 260 mio. kr. liggende i det gamle gaeldssystem, som ikke bliver inddrevet,« meddeler rådmanden skriftligt til JP Aarhus.
»I Aarhus Kommune har vi krav på gaeld for 427 mio. kr. Det kan man altså få rigtig meget velfaerd for.«
Inddrivelsen af offentlig gaeld blev centraliseret i 2005. Siden har forskellige systemer – EFI, DMI og PSRM – med vekslende succes forsøgt at hente pengene tilbage i de offentlige kasser. Aarhus Kommune har ifølge en orientering fra Backoffice til JP Aarhus ikke noget estimat over, hvor meget der kunne vaere kommet tilbage i kommunekassen, hvis inddrivelsen havde vaeret 100 pct. effektiv. Men det årlige tab skønnes at vaere et tocifret millionbeløb.
Kraenkende for retsfølelsen
Af orienteringen fremgår desuden, at Gaeldsstyrelsen siden 2015 har afskrevet 76 mio. kr. af borgeres og virksomheders gaeld til Aarhus Kommune. Det er er primaert sket ved en ekstraordinaer afskrivning i 2019/2020, hvor styrelsen i en stor samlet indsats afskrev store dele af kommunernes krav mod at give kompensation til kommunerne.
»Jeg synes, det er kraenkende for retsfølelsen, at nogle borgere kan slippe for at betale deres gaeld på grund af ineffektivitet,« meddeler Rabih Azad-Ahmad, som gerne så, at Aarhus Kommune fik lov til selv at gøre arbejdet.
»Hvis vi som kommune havde mulighed for at inddrive gaeld, ville det løse en del af problemet. Kommunerne er meget mere effektive til gaeldsinddrivelse – det ser vi f.eks. i forhold til ejendomsskat,« skriver han med henvisning til, at Aarhus Kommune har formået at reducere borgernes gaeld på det område betragteligt.
Ingen indbetaling
Ifølge kommunens Backoffice er 110 mio. kr. af det tilgodehavende, som Aarhus Kommune har i det gamle DMI-system, suspenderet. Der sker ifølge chef for Backoffice i Borgerservice Finn Bruun Ravnsbaek ingen indbetaling – hverken ved modregning i overskydende skat eller ved borgerens egen frivillige indbetaling. På fordringer for i alt 149 mio. kr. er indsatsen begraenset.
Krav som ligger i DMI kan Aarhus Kommune heller ikke få overført til PSRM, selv om datakvaliteten er dokumenteret og godkendt i samarbejde med Gaeldsstyrelsen. Derfor sker der ingen aktiv inddrivelse på dem, oplyser han.
»Der sker modregning, hvis en lønmodtager får overskydende skat tilbage, men der sker ikke egentlig inddrivelse f.eks. ved at tage pant i indbo eller indeståender, selv om lovgivningen faktisk giver det offentlige ret store beføjelser i forhold til at kradse pengene ind,« forklarer han.
Restancer stiger
Gaeld for 115 mio. kr. lå ved udgangen af august stadig i kommunens eget debitorsystem og er endnu ikke sendt over til PSRM. Her ligger lige nu fordringer for i alt 53 mio. kr.
»Det nye system fungerer i hvert fald delvist bl.a. ved at lave lønindehold, men det fungerer ikke på en raekke områder – f.eks. i forhold til erhvervsdrivende, eller hvis der er medhaeftere til restancer på daginstitutionsområdet. Det nye inddrivelsessystem understøtter heller ikke automatiseret brug af udlaeg, som også er et effektivt og vigtigt inddrivelsesmiddel. Det betyder, at de restancer har vaeret stigende,« fortaeller Finn Bruun Ravnsbaek.
Gaeldsstyrelsen oplyser til JP Aarhus, at staten inddriver et voksende milliardbeløb på vegne af de offentlige kreditorer – i fjor et rekordbeløb på omkring 11,5 mia. kr.
»Gaeldsstyrelsens nye inddrivelsessystem PSRM inddriver en stadig større andel af gaelden til det offentlige. PSRM understøtter alle de inddrivelsesskridt, som blev forudsat ved programmets start og bidrog sidste år med ca. 3,7 mia. kr. af det samlede provenu, hvilket var en fordobling i forhold til 2020. Systemet skal – som planlagt – løbende forbedres, så det bliver endnu mere effektivt. Det har høj prioritet,« skriver styrelsen.
Mere ny gaeld
Af svaret fremgår desuden, at gaelden til det offentlige generelt er stigende. Det skyldes isaer, at der fortsat stiftes meget ny gaeld af borgere og virksomheder, ligesom der løbende tilskrives renter. Samtidig er der skyldnere, der ikke har nogen betalingsevne. Det gaelder også for gaelden til kommunerne.
Styrelsen modtager også fra de offentlige kreditorer løbende en betydelig maengde gaeldsposter til PSRM, hvor der er tvivl om datakvaliteten.
»Det betyder, at Gaeldsstyrelsen ikke kan foretage inddrivelse af gaelden, før gyldigheden er afklaret i samarbejde med de offentlige kreditorer – herunder kommunerne.«
Rigsrevisionen har flere gange kritiseret Skatteministeriet – og skrev den 10. august i et notat til rigsrevisorerne om udviklingen af det nye inddrivelsessystem:
»Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriets arbejde med at faerdigudvikle det nye inddrivelsessystem PSRM er utilfredsstillende.«
Rigsrevisionen påpeger flere fejl – bl.a. at systemet ikke er i stand til at inddrive på alle de måder, som lovgivningen faktisk tillader. Af en tilstandsvurdering fra oktober 2021 fremgår, at der også har vaeret vaesentlige problemer med systemets ydeevne og driftsstabilitet, ligesom 11 pct. af samtlige fordringshavere endnu ikke er koblet på systemet.
Jeg synes, det er kraenkende for retsfølelsen, at nogle borgere kan slippe for at betale deres gaeld på grund af ineffektivitet. RABIH AZAD-AHMAD (R), RÅDMAND FOR KULTUR OG BORGERSERVICE, AARHUS KOMMUNE