Regeringen tror på, at ambitiøst klimamål opfyldes i 2030 – andre er mere skeptiske

I en ny rapport skriver regeringen, at den har vist vejen til, hvordan udledningerne af CO2 bliver reduceret med 70 pct. i 2030. Men ifølge eksperter er der usikkerhed omkring flere af tiltagene – og det svaereste risikerer at mangle.

Vejen til indfrielsen af målet om at reducere Danmarks årlige udledning af CO2 og andre drivhusgasser med 70 pct. i 2030 er sikret.

Så utvetydigt lyder konklusionen fra regeringen, der fredag udsendte ”Klimaprogram 2022”, hvori den skal redegøre for, hvor langt man er kommet med at gennemføre Danmarks klimamål, der er de mest ambitiøse i verden, og som skal vaere med til at bremse den globale opvarmning.

Men ikke alle er helt så overbeviste som regeringen.

Da den nuvaerende socialdemokratiske regering tiltrådte i 2019 og efterfølgende fik vedtaget en ambitiøs plan om at reducere udledningen med 70 pct. i 2030, manglede man planer for, hvordan man ville skaere 19 mio. tons CO2 ud af de årlige udledninger. Siden er der indgået en raekke aftaler som f.eks. den grønne skattereform og grøn omstilling af transporten, som i alt har fundet 14 af de 19 mio. tons.

Men der mangler stadig 5 mio. tons, før der er sat navn på alle reduktioner. Det fremgår ifølge regeringens klimaprogram, at man vil kunne hente mankoen hos landbruget, hvis det lykkes at indfri det bindende reduktionsmål, der er skrevet ind i landbrugsaftalen.

Hos den grønne taenketank Concito er klimaanalytiker Tobias Johan Sørensen tilfreds med nogle af tingene i klimaprogrammet, men ikke alle:

»Vi er enige i de overordnede tal i programmet. Programmet viser, at der stadig mangler politiske aftaler, men at vi godt kan nå det, hvis Folketinget handler hurtigt,« siger han.

»Til gengaeld mener vi, at der er en raekke usikkerheder frem mod 2025. Det handler om effekten af at fange og lagre CO2 – der er blevet forsinket. Og så handler det om effekten af en øget graensehandel på grund af højere afgifter i Tyskland,« konstaterer Tobias Johan Sørensen.

Derfor frygter man hos Concito, at målet for 2025 om at reducere udledningen med 50-54 pct. i forhold til 1990 muligvis ikke kan blive indfriet til tiden.

»Vi mener således, at man fortsat mangler mellem 1,3 og 4,4 mio. tons for at nå målet for 2025,« siger Tobias Johan Sørensen.

Han peger dog samtidig på, at krigen i Ukraine og den økonomiske krise, der formentlig er på vej, traekker i den anden retning:

»Danmark kan blive reddet af den mulige krise, der vil begraense vaeksten og dermed også udledningen. Samtidig sker der en hurtigere reduktion i brugen af gas og en hurtigere omstilling til fjernvarme og varmepumper på grund af krigen i Ukraine,« siger Tobias Johan Sørensen, der mener, at begge dele vil reducere de danske udledninger.

Han peger også på, at det også har en effekt på den endelige udledning af drivhusgasser, om vinteren bliver kold eller varm, ligesom forbruget af cement er én af de helt store jokere, i forhold til hvor høje udledningerne ender med at blive.

»Jeg vil gerne rose regeringen for også at fremlaegge en raekke af de usikkerheder, der er. Men det er aergerligt, at man ikke på baggrund af denne viden lancerer nye klimatiltag, der har effekt allerede fra 2025. Det er afgørende for klimaet, at vi reducerer mest muligt på den bane,« siger Tobias Johan Sørensen.

Der skal gøres mere

Professor i klimafysik ved Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet Eigil Kaas peger også på de mange usikre reduktioner:

»Umiddelbart ser det saerdeles godt ud. Der er gjort virkelig meget, men jeg mener personligt, at der kan gøres endnu mere,« siger Eigil Kaas, der isaer peger på, at der fortsat er rigtig mange usikkerheder.

»Noget af det, jeg bemaerker, er de mange tal, der fortsat er usikkerhed omkring. Det gaelder f.eks. fangst og lagring af CO2, som skal levere ganske store reduktioner.

Det er vigtigt for at nå målene. Men man mangler fortsat at få det implementeret i stor skala,« siger Eigil Kaas videre.

Han påpeger også, at de kommende energiøer ikke alle vil vaere klar til at levere strøm i 2030 – selv om dette dog ikke er en forudsaetning for at nå målene.

Cepos: Brug kvotesystemet

Analysechef Otto BrønsPetersen fra den borgerlige taenketank Cepos er heller ikke helt så skråsikker som regeringen på, at politikerne kommer i mål. Hverken når det gaelder landbruget eller de aftaler, der allerede er indgået.

»Det er usikkert, om målet nås. Man mangler det svaereste,« siger Otto Brøns-Petersen og forklarer, at det samfundsøkonomisk vil koste 57,5 mia kr. at fjerne de sidste 5 mio. tons af udledningerne.

Samtidig peger også han på, at indsatsen mod industriens udledninger i høj grad baserer sig på teknologien, hvor man indfanger og lagrer CO2. Og selv om denne teknologi er til stede, er den stadig på et udviklingsstadie, der gør den dyr at tage i anvendelse, mener Otto BrønsPetersen.

Derfor opfordrer han regeringen til i det mindste som ”backup” at holde sig klar til at købe CO2-kvoter, hvis det ikke lykkes at mindske udledningerne som planlagt. Samtidig ønsker han, at også landbruget bliver omfattet af de CO2-afgifter, som f.eks. virksomheder er blevet pålagt at betale via den grønne skattereform.

»Det vil vaere det billigste for samfundet,« siger Otto Brøns-Petersen.

Klimaministeriet oplyser, at der de seneste par år er afsat knap 40 mia. kr. til at udvikle fangst og lagring af CO2. Det har sat gang i en kraftig udvikling af den avancerede teknologi og viser ifølge ministeriet, at det er en teknologi, man tror på.

Klimarådet, der er regeringens rådgiver i klimaspørgsmål, skal nu gennemgå realismen i regeringens ”Klimaprogram 2022”.

Dets formand, Peter Møllgaard, kan endnu ikke sige, om regeringen nu har anskueliggjort, at 70 pct.målet nås. Den vurdering kommer i rådets statusrapport til februar og vil bero på en grundig og systematisk gennemgang af regeringens samlede klimapolitik, forklarer han.

Peter Møllgaard siger dog i et skriftligt svar, at han i klimaprogrammet savner en mere praecis beskrivelse af, hvad der skal ske med landbruget.

»Regeringen peger i klimaprogrammet på, at det i høj grad er landbruget, som skal lukke hullet op til de 70 pct. i 2030. Vi er enige i, at landbruget skal levere, men vi savner mere konkretisering af, hvordan dette skal ske. Hvilke politiske tiltag er det, der skal mindske udledningerne?« spørger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen inden avisens deadline.

Umiddelbart ser det saerdeles godt ud. Der er gjort virkelig meget, men jeg mener personligt, at der kan gøres endnu mere. EIGIL KAAS, PROFESSOR I KLIMAFYSIK VED NIELS BOHR INSTITUTET UNDER KØBENHAVNS UNIVERSITET