Stor hjaelpepakke mod prisstigninger smøres bredt ud over vaelgerne

Regeringen har sagt, at hjaelpen mod de stigende priser skal målrettes dem, der har mindst. Nu har den lavet en politisk aftale, som giver en besparelse til alle og ekstra penge til mange. Er det virkelig nødvendigt? spørger en professor.

Isit energivenlige hus ved landsbyen Sir ved Holstebro tager Bo Jensen telefonen og lytter interesseret til hovedlinjerne i vinterhjaelpepakken mod prisstigninger på energi, som et bredt flertal af Folketingets partier fredag blev enige om. På et tidspunkt afbryder han oplaesningen af forbløffelse over indholdet.

»Er det ikke så lidt, at de lige så godt kunne lade vaere?«

I månedsvis har Bo Jensen og mange andre danskere ellers hørt regeringen tale om, at den hjaelp, der skal gives, skal målrettes de danskere, der er allerhårdest ramt af de højere energipriser. Det er nemlig umuligt at hjaelpe alle, og udbredt hjaelp risikerer desuden at øge inflationen yderligere.

»Dem, der har mindst, har mest brug for hjaelp,« lyder en S-kampagne, og på partiets sommergruppemøde udtrykte statsminister Mette Frederiksen det således:

»Inflation er noget djaevelsk noget. Det ødelaegger familiers økonomi. Derfor vil vi gøre, hvad vi kan fra regeringens side for at sikre, at vi målrettet hjaelper dem, der har mest behov.«

Nu er det endt med en lavere elafgift til alle, der bruger strøm. Den saenkes midlertidigt fra ca. 70 øre til 0,8 øre per kilowatttime i de første seks måneder i 2023. Alle får mulighed for at låne af staten til de naeste 12 måneders højere energiregninger. Og der sker en engangsforhøjelse af børnechecken, som betyder, at der udbetales 660 kr. ekstra pr. barn i januar 2023. Ingen af tiltagene er saerligt målrettet lavere indkomstgrupper.

Det betyder, at også Bo Jensen, der bor sammen med sin hustru og to teenagebørn, kan se frem til at få del i hjaelpen. Familien hører ellers til blandt de danskere, der slipper allernådigst gennem energikrisen. Siden de renoverede deres hus i 2016 med jordvarme, solceller og trelagsvinduer, har de siddet med ekstremt lave udgifter på ca. 5.000 kr. om året til både el og varme.

»Det er da dejligt med en lavere elafgift. Det vil jeg ikke klage over. Og en ekstra børnecheck per barn, jamen, fint nok. Men for at vaere helt aerlig, så kommer vi til at tjene penge på elregnskabet i år, fordi vi har solceller. Det er selvfølgelig godt, hvis nogle bliver glade for det her. Men beløbene bliver jo så små, når alle skal have. Det kommer ikke til at gøre en stor forskel for os,« siger han.

Loftet kommer

Centralt i aftalen står det såkaldte »loft« over energipriserne.

Loftet betyder, at danskerne de kommende 12 måneder kan nøjes med at betale den del af fjernvarme-, el- og gasregningerne, der svarer til priserne fra sidste vinter.

Prisstigningerne, der ligger over det fastsatte loft, kan man skubbe foran sig som gaeld til en rente på 2 pct., der skal betales inden for de naeste fem år.

Virksomheder får en lignende ordning, omend renten for dem bliver på 4,4 pct., hvilket svarer til en 10-årig statsobligation, plus et tillaeg på 2,4 procentpoint til at betale for den risiko, som staten løber. Der laegges samtidig lofter over, hvor meget virksomhederne kan låne i alt. For el og gas lyder loftet på 15 mio. kr. for en almindelig virksomhed. For virksomheder, der bruger rigtig meget energi, er loftet på højest 190 mio. kr.

Ud over den højere børnecheck, den lavere elafgift og låneordningen rummer aftalen økonomisk støtte til at udskifte traepillefyr med varmepumpe og nye penge i puljer til udrulning af fjernvarme, afkobling af gasnettet og en annullering af en mindre varslet stigning i eltariffer på 3,1 øre per kilowatt-time.

Sidstnaevnte svarer til, at en typisk husstand, der bruger 4.000 kilowatt på et år, slipper for en regning på 124 kr. på et år.

»For at taekkes vaelgerne bredt«

Bag aftalen står den socialdemokratiske regering, Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

»Det er en håndsraekning, som vi godt ved ikke løser alle problemer, men som bidrager til mere tryghed ude i de danske familier og kan hjaelpe dansk erhverv-, kultur- og foreningsliv,« siger finansminister Nicolai Wammen.

»Jeg forventer ikke, at det her er det sidste tiltag, der kommer. Men det er et lille skridt på vejen ift. at give danskerne øget tryghed.«

Direkte adspurgt, hvorfor aftalen ikke er mere målrettet dem, der har mindst, sådan som Socialdemokratiet hidtil har sagt, svarer Nicolai Wammen:

»Jeg tror, at mange børnefamilier mange steder virkelig kan maerke, at inflationen kradser. Elafgiften har vi sat ned til et minimum, og det kommer bredt danskerne til gode. Det, synes vi, er en balanceret og fornuftig måde at gøre det på. Det kan jeg fuldt og helt stå inde for som finansminister.«

Mens partierne er glade, så er skuffelsen stor hos organisationen Børns Vilkår, der aergrer sig over, at hjaelpen ikke er blevet mere målrettet.

»Det her er mere for at taekkes vaelgerne bredt, end det kan ses som en målrettet hjaelp til fattige børnefamilier. Det er skuffende. Man giver i praksis hjaelp til en hel masse, der faktisk ikke har behovet,« siger direktør Rasmus Kjeldahl og fortsaetter:

»Jeg havde hellere set, at man f.eks. havde givet dem med behov et fire gange højere beløb, og så ikke givet noget til den øvre middelklasse. For dem betyder de her penge alligevel ikke noget, men pengene kunne have gjort en stor forskel i de fattige familier. De får større regninger, end de er vant til, og hvis man ikke har noget råderum i forvejen, så er det katastrofalt og betyder, at man må skaere ned på mad og tøj.«

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer har også svaert ved at se raesonnementet bag den højere børnecheck.

»Der er familier, som har et relativt højt råderum økonomisk, som vil få en kompensation. Er det virkelig nødvendigt i den her situation? Det virker mindre oplagt. Det er en ren omfordelingsøvelse, som ikke er saerligt målrettet dem med de laveste rådighedsbeløb, og som er mest påvirket af inflationen,« siger han.

Svarer, der er tidligere overvismand, betegner det også som »uhensigtsmaessigt« at saenke elafgiften så meget.

»Det øger efterspørgslen efter el, og det har den ulempe, at det vil vaere med til at presse prisen yderligere op,« siger han.

Muligheden for at udskyde en del af energiregningen til senere betaling mener han til gengaeld er »smart«:

»Folk skal stadig betale udgiften, bare senere, og det giver dem et incitament til at

Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Så skal jeg bare sidde som enlig forsørger og betale af på et lån, og det kommer også til at få konsekvenser. KRISTEL JAGD

spare på energien. Hvis folk ikke skulle betale de stigende regninger, så ville det blive billigere at fyre, og så ville efterspørgslen på energi stige endnu mere. Man kan godt sige, at det er lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen, bortset fra, at der er mulighed for, at det er tørret, når energipriserne er nede igen efter noget tid.«

Gider ikke ligge søvnløs

Det med at tisse i bukserne er praecist, hvad Kristel Jagd sammenligner ordningen med.

På Frejasvej i Thorsø, nordvest for Aarhus, har hun besluttet at lukke for gassen til sit og de tre døtres parcelhus, efter kvartalsregningen steg fra ca. 3.500 kr. til 19.000 kr.

Den nye låneordning er taenkt til at give danskere som hende ro i maven, så de ikke behøver gå fra hus og hjem denne vinter. Men Kristel Jagd vil ikke gaeldsaette sig.

»Jeg gider simpelthen ikke ligge søvnløs over det. Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Så skal jeg bare sidde som enlig forsørger og betale af på et lån, og det kommer også til at få konsekvenser,« forudser hun.

Ikke råd til gaeld

Med i aftalen er også, at den såkaldte skrotningsordning udvides fra den 1. december 2022, så boligejere, der opvarmer deres bolig med et traepillefyr, får mulighed for at skifte til en varmepumpe betalt via et abonnement.

Det afhaenger imidlertid af, at det ikke bryder med EU’s regler om statsstøtte, hvilket først kan afklares endeligt senere.

I sønderjyske Toftlund er 83-årige Helge Christiansen ikke imponeret. Han er en af de ca. 100.000 danskere med et pillefyr.

»Det koster 18.000 om året alene i abonnement. Det er det billigste tilbud, jeg kunne finde. En varmepumpe vil også vaere dyrere end traepiller med de elpriser, der er for tiden. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Man skulle naesten ikke tro, at de vidste, hvad de lavede derinde,« siger han.

Ret kompliceret

Helge Christiansen har i øjeblikket traepiller nok til at fyre til februar, men selv om elregningen skulle stige, så vil han ikke låne til den.

»Nej, nej. Hvis man er pensionist og nu lever i velfaerdsstaten, som Anker Jørgensen i sin tid lagde stemme til, så skulle det gerne vaere sådan, at pensionen rakte til et simpelt liv på Jorden. Det er det altså ikke, hvis man skal låne 6-7.000 kroner i måneden,« siger han.

En af de større udfordringer med vinterhjaelpepakken har vaeret at skabe sikkerhed for, at låneordningen kan fungere i praksis. Flere energi- og forsyningsselskaber har advaret om, at de kan få svaert ved at løfte den administrative opgave med indefrysning og afdrag af danskernes forbrugsregninger fem år frem i tiden.

Modellen er skruet sammen, så selskaberne de 12 måneder, som ordningen vil gaelde, skal fakturere hele energiregningen, men kun opkraeve beløbet under loftet fra de kunder, der frivilligt tilmelder sig låneordningen.

Det udskudte beløb fra regningen får selskaberne fra staten, og beløbet tilbagebetales til staten i takt med, at kunderne afdrager deres gaeld. Selskaberne skal udsende opkraevninger og rykkere.

Det første år er afdragsfrit. Derefter skal kunderne vaelge, om de vil betale hele gaelden i et hug eller over 4 år.

Undervejs garanterer staten kundernes gaeld, så energiselskaberne ikke får tab. Hvis kunderne ender med ikke at kunne betale, skal Gaeldsstyrelsen inddrive gaelden. Der er afsat 350 mio. kr. i risikopraemie i årene 2023-2028 til at daekke for dem, der ikke betaler tilbage.

Sådan skaffes pengene

Desuden koster indefrysningen 730 mio. kr. i administration i perioden 2022-2028.

»Man har taenkt på, om der kan hjaelpes nogle uden at skabe mere inflation og højere efterspørgsel på energi. Ulempen er, at det formentlig bliver ret kompliceret og dyrt at administrere,« konstaterer Michael Svarer.

Den samlede pakke koster 4,79 mia. kr. i 2023. Den største del af pengene – 1,84 mia. kr. – kommer fra den reserve til håndtering af stigende priser, som regeringen har afsat på sit finanslovsforslag for 2023. Desuden findes 480 mio. kr. på øvrige reserver.

En anden stor klump kommer fra en fremrykket beskatning af pensionsordningen aldersopsparing, der bidrager med 1,3 mia. kr.

Partierne er også blevet enige om at spare ca. 1 pct. på statens udgifter i 2023. Det svarer til omkring 300 mio. kr., der saerligt skal findes i centraladministrationen. Forsvar, politi, faengsler, undervisning, uddannelsesog kulturinstitutioner er dog friholdt.

Andre ca. 350 mio. kr. kommer fra beskatning af udbytter fra danske aktier, som udenlandske stater og statslige enheder i dag kan modtage skattefrit.

Partierne er også bl.a. enige om at udskyde vedligeholdelse af veje og baner for 520 mio. kr.

Partierne er desuden enige om, at aftalen skal føres ud i livet meget hurtigt. Lovbehandlingen skal hastes gennem allerede inden Folketinget åbner den 4. oktober, som i øvrigt er naert sammenfaldende med den deadline, som De Radikale har givet statsminister Mette Frederiksen for at udskrive valg.

3 børn

Ejer