Også folk med lidt på kistebunden bør indefryse ekstraregning på energi

Set med forbrugerøjne er håndsraekningen i form af et lån til meget høje energiregninger et godt tilbud til mange familier. Men ikke en smutvej til en billig investering.

En varm hånd.

Sådan lyder anmeldelsen af tilbuddet om at kunne indefryse – eller mere mundret: at låne – til at betale de store ekstraregninger på el, gas og fjernvarme set gennem forbrugerbriller. Den varme hånd er en central del af den vinterpakke, som et stort flertal af Folketingets partier står bag.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er ikke i tvivl om, at hånden er et godt tilbud i en kold tid.

»Hvis man ikke har penge til at betale energiregningen, er det langt bedre at låne hos staten i stedet for et almindeligt forbrugslån, hvor der snildt kan løbe 7-10 pct. i renter på. Energilånet får man til 2 pct. i rente, og der er yderligere den fordel, at man ikke skal kreditvurderes som til et forbrugslån. For en del mennesker, som er klemt økonomisk, kan det vaere svaert overhovedet at få lov til at låne, så derfor er det her et prima lån,« siger hun.

Tilbuddet går helt konkret på, at en familie kan indefryse betalingen af den del af regningen for el og gas, der overstiger prisen i 4. kvartal 2021. Når det gaelder fjernvarme, kan man låne til den del af varmeregningen, som er højere end udgiften i januar 2022 – udregnet som gennemsnitsprisen ud for de 10 dyreste fjernvarmeselskaber.

Tre-fire gange højere priser

Den konkrete ekstraregning for en familie vil afhaenge af, hvilket energiselskab den bruger – og selvsagt af dens forbrugsmønster.

Men generelt vurderer Finansministeriet i et faktaark, der ledsager den politiske aftale, at mange kunder vil opleve elpriser, der er trefire gange større end tidligere. Når det gaelder gas, kan mange gaskunder forvente priser på 15-20 kr. pr. kubikmeter.

I Forbrugerrådet Taenk vurderer cheføkonom Morten Bruun Pedersen også, at det er en god idé at tage imod tilbuddet om indefrysning, hvis ens økonomi er stram, og man gerne vil holde varmen – både helt konkret og økonomisk.

»Hvis man sidder stramt i det, indeholder vinterpakken en bedre lånemulighed, end hvis man skal ud at låne andre steder, og der er i øjeblikket så stor usikkerhed i verden, at det vil vaere en god idé at polstre sig lidt. Ingen ved jo, hvordan verden – og energipriserne – ser ud om et halvt år,« siger han.

Derfor peger Forbrugerrådet Taenk også på, at man med fordel kan tage imod den varme hånd, selv om man har lidt på kistebunden.

»Det er aldrig godt at humpe sig igennem i privatøkonomien uden at have en buffer i form af en opsparing. Der kan altid komme uforudsete udgifter – hvis vaskemaskinen pludselig ryger f.eks. Hvis man tømmer hele sin opsparing for at kunne betale energiudgifterne, ender man måske med et dyrt forbrugslån for at kunne købe den manglende vaskemaskine,« siger cheføkonomen.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er inde på samme tankegang, men hun understreger samtidig, at man skal vaere varsom med at låne til sit løbende forbrug.

»Men det her er jo en ekstraordinaer situation. Jeg siger ikke, at man skal låne til at spise pizzaer, men hvis man har en lille opsparing, kan jeg godt forstå, hvis man er bekymret for at smide det hele efter energiregningen. Selv om man har lidt på kistebunden, vil jeg godt kunne forstå, at man vaelger at tage imod lånet for ikke stå helt blottet,« siger Ann Lehmann Erichsen og peger samtidig på, at der altid helst skal vaere lidt tilbage til andre uforudsete udgifter.

Mange uden opsparing

»Vi plejer at sige, at danskerne er gode til at spare op, men det er meget skaevt fordelt, og ca. halvdelen har faktisk ikke en opsparing af nogen betydning. Det vil sikkert give mere tryghed i mange hjem, selv om pengene naturligvis skal betales tilbage,« siger hun.

Til gengaeld advarer både hun og Forbrugerrådet Taenk imod at begynde at spekulere i den varme hånd, hvis man som velpolstret familie med rigelig økonomi til at betale den høje energiregning alligevel vaelger at tage imod lånet til den lave rente og så investere pengene.

»Det ville vaere rigtig dumt. Man skal aldrig investere for lånte penge, det ved ethvert fornuftigt menneske,« siger hun, og cheføkonom Morten Bruun Pedersen supplerer:

»At investere lånet vil vi bestemt ikke anbefale. Dels ved man ikke, hvordan aktierne udvikler sig, dels skal man have en laengere horisont på sine investeringer end de fire-fem år, der er lagt op til her.«

Heller ikke hos investeringsplatformen Nordnet anbefaler landechef Anne Buchardt at investere et energilån:

»Helt generelt skal man taenke sig godt om og sikre, at man har tilstraekkelig god plads i sin økonomi, før man investerer for lånte penge. I tilfaeldet med energilån er der udelukkende tale om, at man kan få et lån til at daekke stigningen i f.eks. elregningen, og lånet giver dig således ikke flere kontante midler at investere for. Vi vil derfor fraråde, at man investerer mere med udgangspunkt i et energilån, end man ellers ville have gjort.«

Hvis man sidder stramt i det, indeholder vinterpakken en bedre lånemulighed, end hvis man skal ud at låne andre steder. MORTEN BRUUN PEDERSEN, CHEFØKONOM, FORBRUGERRÅDET TAENK