VALG I BRASILIEN

Den 2. oktober skal 156 mio. registrerede vaelgere i Brasilien til stemmeurnerne.

Dagen markerer den første valgrunde, hvor en kandidat skal have flere end 50 pct. af de samlede gyldige stemmer for at blive valgt.

Hvis ingen kandidat når op på de 50 pct., deltager de to kandidater, der fik flest stemmer i første runde, i en anden valgrunde, som afholdes den 30. oktober.

Den kandidat, der får flest stemmer i anden runde, er valgt.

Jair Bolsonaro, nuvaerende praesident, er ledende kandidat for højrefløjen.

Luiz Inacio Lula da Silva, tidligere praesident, er ledende kandidat for venstrefløjen. ikke beviser for, at der er tale om orkestrerede angreb.

Praesidentkandidaten har også selv oplevet den hadefulde stemning. For et par måneder siden blev en af hans partifaeller skudt, og senere spredte en ”bombe” afføring blandt publikum ved et af hans arrangementer.

Stigning i politisk vold

Selv om politisk vold har praeget Brasilien igennem flere år, får Bolsonaros voldelige kurs og sprogbrug en del af skylden for den stigende vold.

»Køb jeres våben! Det står i bibelen!« sagde han til sine tilhaengere i august.

Opfordringen kom i kølvandet på en raekke lempelser af våbenlovgivningen. En højesteretsdommer suspenderede midlertidigt flere af bestemmelserne, da der opstod frygt for, at det ville øge den politiske vold yderligere under valgkampen.

»Valgkampagnens start forvaerrer risikoen for politisk vold, hvilket gør behovet for at begraense adgangen til våben og ammunition ekstremt og usaedvanligt presserende,« skrev højesteretsdommeren Edson Fachin.

Fachin tilføjede, at han traf beslutningen »i lyset af de seneste og uheldige episoder af politisk vold«.

Bolsonaro, der selv blev stukket ned en måned før valget i 2018, har maerket den politiske vold på egen krop, men det forhindrer ham ikke i fortsat at bruge en aggressiv retorik.

Dog er det ikke blot praesidentens mere eller mindre subtile opfordringer til vold før valget, som modstandere af Bolsonaro frygter.

Frygt for militaerkup

Bolsonaro har flere gange luftet tanken om ikke at acceptere valgresultatet, hvis han skulle tabe.

Udmeldingen er kommet i forlaengelse af udokumenterede påstande fra den siddende praesident om valgsvindel