»De har en pistol for panden. De vil tvinge dem til at stemme ja«

Med folkeafstemninger i fire regioner i Ukraine gjorde Vladimir Putin fredag alvor af sin plan om at stjaele 15 pct. af nabolandet. Men på den ukrainske side af fronten har man kun foragt tilovers for projektet, og i Rusland flygter unge maend i hobetal f

Ifugleflugt er der kun få kilometer til frontlinjen. Men her i Kramatorsk må indbyggerne magtesløst følge med fra sidelinjen, når befolkningen på den østlige side af fronten potentielt afgør deres skaebne. For de har ikke selv stemmeret. I fire krigsramte regioner i Ukraine, som kontrolleres af russiske styrker, begyndte besaettelsesmagtens valgforordnede fredag at gå fra dør til dør for at give praesident Vladimir Putins plan om at indlemme dele af Ukraine et gummistempel og et skaer af legitimitet.

Selv om russerne kun kontrollerer godt halvdelen af Donetsk-regionen, som det militaere knudepunkt Kramatorsk ligger i, vil afstemningens forventede ja gaelde hele regionen. I Kreml vil også Kramatorsk fremover blive betragtet som russisk territorium.

»Det betyder intet for os. Vi prøver fortsat at generobre tabt land og at fjerne fjenden. Det aendrer Putins tale eller folkeafstemninger ikke noget ved. Han prøver bare at forlaenge konflikten,« siger en 27-årig soldat, der kalder sig Jake.

»Putin har ingen ret til at tage hverken Kherson, Krim eller Donbas, men han har mistet jordforbindelsen. Vi kender allerede resultatet derovre fra. Det bliver 125 pct. ja-stemmer. Det er jo bare et falsk billede, og det kommer ikke til at betyde noget for os overhovedet. Hele verden støtter os. Og ingen tager den afstemning seriøst.«

Valgene bliver fordømt

De i hast arrangerede afstemninger fordømmes som ulovlige i både Kyiv og i vestlige hovedstaeder. Af sikkerhedsgrunde stemmes der i de første fire dage kun ved mobile valgsteder, før indbyggerne i de besatte områder, der ikke er flygtet, på tirsdag efter planen vil kunne stemme i regulaere valglokaler.

Resultatet af pseudoafstemningerne er givet på forhånd og er designet til at eskalere krigen voldsomt. For når stemmerne er talt op, har alle indbyggere i 15 pct. af Ukraine – et areal svarende til ca. det dobbelte af Danmark – i russisk optik officielt skiftet nationalitet og er blevet russere.

Det betyder, at de kan mobiliseres til den russiske haer, og – for mange mere bekymrende – at Vladimir Putin vil føle sig i sin gode ret til at bruge alle midler til at forsvare sit eget land.

Efter praesidentens trusler forleden i sin mobiliseringstale til nationen skruede hans allierede tidligere praesident og premierminister Dmitrij Medvedev endnu højere op for retorikken og praeciserede, at Nato skal forstå, at Rusland meget vel kan anvende langtraekkende strategiske – altså ikke kun taktiske – atomvåben for at forsvare de erobrede områder.

»Indtraengen på russisk territorium er en forbrydelse, som gør det muligt at bruge alle midler for at forsvare sig,« skrev Medvedev på Telegram.

»Putin og Ruslands røv står i brand«

Mens verden er i oprør over Medvedevs hårrejsende udtalelser, har de fleste, som Jyllands-Posten taler med i løbet af dagen i Kramatorsk, kun skuldertraek eller grin tilovers for Putins store annekteringsprojekt.

»Alle her forstår, at Putins røv og Ruslands røv står i brand. De sidder på kogepladen, og nu forsøger de at finde andre måder at presse befolkningen med den her folkeafstemning. Men selvfølgelig findes der nogen med to ansigter. De er pro-Rusland, men de siger det ikke åbent. Men hvis de ikke kan lide at bo i Ukraine, kan de bare tage til Rusland og bo der i stedet,« lyder det fra unge Kristina Kosban.

Med sine indkøbsposer over armen er hun på vej hjem fra markedet.

Hun er påvirket af, at hendes mand er ukrainsk soldat, og at artilleriangrebene nu er så hyppige, at hun naesten ikke registrerer dem laengere.

»Jeg kan bare sige, at russerne er terrorister. Orker og terrorister, og hvad kan man forvente af dem? De er vaerre end de tyske tropper, da de besatte Ukraine under Anden Verdenskrig.«

Som afsked, før hun haster videre, knytter hun fingrene med de lange akrylnegle i en naeve og råber »Slava Ukraini«.

Andre er mere diplomatiske. Mere i tvivl. 24-årige studerende Nastya med langt rødfarvet hår har kun et ønske: at krigen stopper.

»Desvaerre er alt i politik svaert at forstå. Hvem gider lytte til resultatet af den afstemning? Men situationen er kompliceret, for der er jo nogle, som gerne vil vaere en del af Rusland, og andre, som hellere vil vaere end del af Ukraine,« forklarer hun.

Hun er ukrainsk statsborger, mens hendes mor har russisk statsborgerskab og bor i Moskva.

»Jeg har ikke set hende i to år. Men hendes sandhed er den, hun får fra den russiske propaganda. Vi taler sammen morgen og aften, og jeg plejer bare at sige, at jeg er i live, og at natten var rolig. Men uanset hvad er jeg selv glad for, at jeg er i Ukraine.«

Få dage før invasionen den 24. februar anerkendte Putin regionerne Donetsk og Luhansk som uafhaengige republikker. Her skal vaelgerne ifølge det russiske nyhedsbureau Tass svare på, om de støtter deres »republiks indtraeden i Rusland«.

I Kherson og Zaporizjzja er spørgsmålet laengere: »Er du for løsrivelse fra Ukraine, dannelse af en uafhaengig stat i regionen og dens indlemmelse i Den Russiske Føderation?«

Tass praeciserede, at på grund af tidspres og mangel på teknisk udstyr vil der kun blive anvendt papirstemmer og ikke elektronisk udstyr. Men at også indbyggere, der er flygtet til Rusland, vil få mulighed for at stemme.

To virkeligheder

Meningerne deles – selvfølgelig – skarpt af frontlinjen. Leonid Pasechnik, lederen af den selvudråbte Luhansk Folkerepublik, siger til Tass, at han siden 2014 har ventet på denne folkeafstemning, som han kalder »vores faelles drøm om en faelles fremtid«.

Hans kollega og lederen af de russisk støttede separatister i Donetsk, Denis Pusjilin, fordømte den ukrainske offensiv i regionen som »kynisk og barbarisk beskydning af civile«.

Beskydning kender man alt til i Kramatorsk. Jakes soldaterkammerat, der kalder sig Psyk, fortaeller, at han har kaempet i landsbyer i Donbas og forsøgt at hjaelpe folk ud.

»Nogle vil ikke. Det er deres valg. De ønsker at leve under det russiske regime. Men de andre, der er flygtet fra deres hjem og elsker deres land, dem skal vi hjaelpe tilbage. Vi skal befri vores land for deres skyld. Med eller uden hjaelp fra USA og EU,« siger han og bruger det negativt ladede udtryk »vatnyk« (en uintelligent person, der blindt elsker moderlandet, Rusland) om de prorussiske borgere.

Opfordring til verden om at huske Krim

Jake opfordrer folk i Vesten til at huske, hvordan det gik i 1930’erne, da det ikke lykkedes at tale Hitler til rette, og det endte i Anden Verdenskrig.

Verden reagerede også for langsomt i 2014 efter Putins annektering af Krim, men nu er der stadig en chance for at undgå en tredje verdenskrig, mener han.

Efter invasionen af Krim-halvøen i 2014 afholdt den russiske besaettelsesmagt en folkeafstemning, hvor 97 pct. gik ind for indlemmelse i Rusland. Afstemningen blev internationalt kritiseret for at vaere manipuleret og ulovlig.