Kaere politikere: Vi er nødt til at sikre mere og bedre viden om børn og unges mistrivsel

Flere og flere børn og unge mistrives – både fysisk og mentalt. Det viser undersøgelser gang på gang. Det må og skal vi have styr på.

For nylig viste en rapport fra Børns Vilkår, hvor flere end 5.000 børn har svaret, at det halter kraftigt med selvvaerdet og livskvaliteten hos børn helt ned til 4. klasse. Det gaelder saerligt blandt pigerne.

I 4. klasse er det allerede hver fjerde pige, der ikke er glad for, hvem hun er – og i 8. klasse er det tal steget til hver anden. Samtidig kaemper de unge piger også med livskvaliteten – det vil sige, hvor godt de vurderer deres liv til at vaere. Her er det naesten hver tredje pige i 8. klasse, der angiver en lav livskvalitet.

Det er alarmende tal, der skal tages dybt alvorligt. Ikke blot for børnenes skyld, men også for at samfundet i fremtiden kan køre rundt.

En ny undersøgelse, som Vive har gennemført for Lederne og Dansk Arbejdsgiverforening, viser nemlig, at mistrivsel i de unge år traekker dybe spor ind i voksenlivet. Spor, vi som samfund ikke har råd til.

For mistrives man i teenageårene, er risikoen for, at man ikke er i arbejde eller uddannelse som 25årig, markant højere end blandt gruppen af unge, som ikke har haft trivselsproblemer. Måske ikke så overraskende fortsaetter tendensen – desvaerre – også laengere op i voksenlivet, hvor mange senere ender på offentlig forsørgelse i kortere eller laengere perioder i livet – og i sidste ende ender de voksne, som var i mistrivsel som unge, i gennemsnit med at tjene 8,3 mio. kr. mindre i løbet af deres arbejdsliv sammenlignet med deres jaevnaldrende, der var i uddannelse eller job som 25-årige.

Det har altså ikke alene stor betydning for de enkeltes privatøkonomi og livskvalitet, men også samfundet i det hele taget, om de unge får den rigtige start på livet. Og hvis vi kan forebygge mistrivsel blandt unge i en sådan grad, at blot 1 pct. flere pr. årgang fremadrettet kommer i uddannelse eller arbejde som 25-årige, så vil det styrke Danmarks velstand med op imod 13,7 mia. kr. om året. Potentialet er stort.

Udfordringen er imidlertid, at vi har svaert ved at blive klogere på, hvad årsagen er til, at flere børn og unge mistrives trods en masse undersøgelser på området – ligesom vi på mange måder også er på bar bund i forhold til, hvad der så helt praecist skal til, for at flere børn og unge får det bedre.

Derfor er der brug for, at vi bliver klogere på området, inden vi saetter ind med en masse konkrete indsatser.

Hvor er det, at mistrivslen optraeder henne? Hvad er årsagerne til den? Hvordan kan vi angribe de forskellige aspekter af mistrivslen?

Og hvad mener vi helt grundlaeggende, når vi taler om trivsel og mistrivsel? De spørgsmål er vi nødt til at kunne svare på, før vi for alvor kan løse problemet.

Derfor er der brug for, at man fra politisk hold prioriterer at få oprettet et videncenter for børn og unges trivsel. Her skal forskere og myndigheder stå i spidsen for en national og helhedsorienteret trivselsindsats i taet samarbejde med alle relevante aktører på området.

Samtidig skal et sådant center kunne opbygge og indsamle den evidens, vi mangler på området, og sikre, at disse nye indsigter bliver udbredt og omsat til konkrete, skalérbare indsatser, der løbende kan blive til virkelighed i alle relevante dele af samfundet.

Gør vi ikke noget, risikerer vi at stå med en regning, som ikke kan betales. Hverken økonomisk eller menneskeligt.

Gør vi ikke noget, risikerer vi at stå med en regning, som ikke kan betales. Hverken økonomisk eller menneskeligt.