Sig mig, er alle blevet skrupskøre?!

Vi kan tilsyneladende slet ikke holde balancen mellem regnbuefarvet frigjorthed og en underlig nypuritansk bornerthed. Og nu rammer det så også folkekirken, hvor et lovforslag vil laegge bånd på praestens privatliv.

Jeg laeste overskriften tre gange: »Politikere vil lovgive om praesters seksuelle forhold. Biskopper bakker op.« Det lyder jo fuldkommen tåbeligt, men den var god nok. SF’s gruppeformand, Karina Lorenzen, har fået idéen og stillet forslaget efter en DR-dokumentar fra maj 2021 om angivelig manipulation af kvinder til sex i en frikirke i Aarhus.

Misbrug er selvfølgelig aldrig i orden. Men nu skal det simpelthen vaere forbudt for praester at have seksuel omgang med nogen fra menigheden for at »give folk en følelse af tryghed«, når de banker på praestens dør – eller den såkaldt ”religiøse leder”. Det er bekymrende, at den helt almindelige umiddelbare tillid eller tryghed mellem mennesker nu skal sikres ved lov. Lovforslaget er i høring frem til den 4. oktober, loven forventes at traede i kraft den 1. januar 2023 – der er bred politisk opbakning og

I forslaget bliver praester sidestillet med psykologer, hvilket er helt forkert. En psykolog har en klient – og det er helt klart, hvornår de står over for hinanden i et professionelt forhold. En praest har en konfident, som man kalder det menneske, der sidder over for praesten i et sjaelesørgerisk fortroligt anliggende.

Men en praest er også selv en levende del af en menighed, bor måske i menigheden, deler liv og virkelighed og hverdag med medlemmerne af menigheden. Praesten møder menigheden nede i Netto, på fodboldbanen, i skolen, i skaenkestuerne og i alt det, livet er.

Kunne man forestille sig, at en praest og et medlem af menigheden forelskede sig, giftede sig eller bare havde en forbigående affaere?

Ja, det kunne man godt. Og skal det nu fra årsskiftet vaere forbudt, så er der temmelig mange praester, der skal ind og ruske tremmer. Også historisk set, tag bare digterpraesten Jakob Knudsen, der blev skilt og giftede sig med den 19 år yngre Helga – til stor forargelse i Mellerup Valgmenighed, men det var ikke forbudt for 100 år siden.

Men det er det måske lige om lidt, og straffen for seksuel omgang med et medlem af menigheden skal nemlig vaere ét års faengsel – det lyder jo som noget fra den victorianske tid.

Nuvel – lad os forestille os misbruget af den lovgivning: En praest og et medlem af menigheden (et sognebarn) indleder i gensidig frihed, forelskelse og forførelse et forhold. En viljesag mellem to mennesker. Forholdet går i stykker – måske endda i gensidig enighed. Men med loven i hånden kan sognebarnet, der måske alligevel er forsmået, forurettet, eller hvad ved jeg, med loven i hånden kraeve praesten fyret og faengslet.

Har politikere og bisper helt gennemtaenkt deres forslag? Og endnu vigtigere: Har de gennemtaenkt, hvad en luthersk praest egentlig er? Praesten er ikke en religiøs leder og heller ikke et moralsk forbillede for menigheden. Praesten er heller ikke finere, frommere eller himlen naermere end ethvert andet menneske i menigheden, der med Luthers formulering er »krøbet igennem dåben«.

Menigheden har så at sige samme nådegaver som praesten, men praesten har et praedikenembede og må indstifte nadveren. Laengere er den ikke.