Kommunen skal ikke vaere ideologisk aktivist
I hovedstaden huserer aktivister i skolerne, der flages med regnbueflaget, og nu vil man undervise ansatte i normkritik, ubevidst bias og intersektionalisme. Men borgerne har krav på neutralitet.
Det lød måske indledningsvist som en storm i et glas vand, da man tidligere på året råbte vagt i gevaer over Normstormerne. Foreningen underviser i såkaldt normkritisk seksualundervisning, helt ned til 0. klasse. Svarene mod kritikken var mange: Det er jo blot nogle få lektioners seksualundervisning, der er tale om, og hvorfor skulle det i grunden vaere nogen skade til med lidt intersektionel feminisme?
Kritikken af Normstormerne har vist sig fuldt berettiget. Ikke bare afslører foreningens materialer, som man havde forsøgt at hemmeligholde, at der er tale om en ideologisk forening; de viser sig også at holde meget kontroversielle synspunkter om for eksempel hvides, maends og kristnes ”privilegier”. Det er siden afsløret, at man har omgået udbudsreglerne i bevillingen af over 7 mio. skattekroner til Normstormerne. Sidst er det endda kommet frem, at foreningen hverken har leveret regnskaber eller statusrapporter.
Normstormerne skal ikke have lov til at fylde børn i skolesystemet med en tvivlsom forestilling om, at køn er en social konstruktion, eller at bestemte demografier er ”privilegerede”. Bevillinger til foreningen skal ikke ske uden om udbudsreglerne. De skal selvfølgelig levere regnskaber. Når det viser sig, at man ikke har holdt sig inden for de rammer, så skal Københavns Kommune stoppe samarbejdet og fjerne bevillingerne.
Vi bør bide maerke i, at foreningen Normstormerne overhovedet har kunnet indgå i noget samarbejde til at starte med. Bevillingerne burde aldrig have vaeret godkendt, og Normstormerne burde aldrig have haft en plads i klasselokalerne.
Det er kommunens opgave at sortere sådanne aktører fra, men i stedet har man forholdt sig naermest ukritisk til disse aktivister.
Netop identitetspolitik lader til at vaere en udfordring for Københavns Kommune. Sidste år blev kommunen kritiseret for at vaere for partisk i identitetspolitisk favør på sine sociale medier i forbindelse med Uge Sex, som foreningen Sex og Samfund står for. Det er påfaldende, at der også her er tale om såkaldt normkritik rettet mod børn og unge. Og at førnaevnte Normstormerne udsprang af blandt andet Sex og Samfund tilbage i 2019.
Som symbol på den manglende kritiske sans fra kommunens side kan man vise Regnbueflaget, som har vajet fra Københavns Kommunes flagstaenger og officielle profil på de sociale medier. Det altså imens Copenhagen Prides formand, der er folketingskandidat for Frie Grønne, i sin åbningstale sammenlignede sine holdningsmodstandere med nazister og piskede stemningen op med floskler som: »Enten er du med os, ellers er du imod os.«
Et vidt straek fra den tolerance og inklusion, som mange sikkert forestiller sig at støtte, når de svøber sig i regnbuens farver. Og endnu en god grund til, at man bør vaere mere skeptisk over for den identitetspolitiske woke-bevaegelse. I saerdeleshed når det drejer sig om den offentlige forvaltning, for som borger skal man ikke mødes af en politisk part, når man møder sin kommune. Vi har som borgere krav på en upartisk behandling og på en kommune, der forholder sig neutral uanset hudfarve, køn, seksualitet eller politisk orientering.
Det burde vaere et almindeligt acceptabelt udgangspunkt, men vi borgere i hovedstaden står sandsynligvis over for det stik modsatte. Københavns Kommune foreslår nemlig at undervise alle sine ansatte i ting som ubevidst bias, normkritik og intersektionel feminisme. Det til trods for, at man ikke har dokumenteret, at der findes et problem med ubevidst bias i kommunens rekrutteringer. Forslaget er rent ideologisk forankret og har intet sagligt grundlag. Det er et spild af offentlige midler.
Det burde kommunerne holde sig for gode til. Borgerne fortjener bedre.
Bevillingerne burde aldrig have vaeret godkendt, og Normstormerne burde aldrig have haft en plads i klasselokalerne.