Økonomer frygter, at hjaelpepakkerne forlaenger energikrisen
En tsunami af inflationshjaelp rammer i disse dage gaden overalt i Europa. Selv om de gavner husholdningerne her og nu, risikerer de blot at gøre krisen dybere, advarer økonomer.
Økonomer er i stigende grad nervøse for, at de mange hjaelpepakker, man ser overalt i Europa, blot vil forlaenge energikrisen og sende renterne yderligere i vejret.
Herhjemme besluttede et bredt flertal i Folketinget fredag at saenke elafgiften til EU’s minimumssats i 1. halvår 2023 og at indføre en låneordning, så man kan udskyde el- og gasregninger.
Ifølge Ulrik Beck, cheføkonom i taenketanken Kraka, vil det unaegteligt holde en hånd under nogle familier og sikre, at energiselskaberne ikke rammes af en strøm af dårlige betalere.
Men pakken øger også forbruget af energi og forlaenger dermed krisen, mener han.
»Lettelsen af elafgiften øger elforbruget. Det er et problem, fordi den høje pris netop er et signal om, at vi skal bruge mindre strøm,« siger Ulrik Beck.
»Vi mener sådan set, at elafgiften bør afskaffes helt på sigt. Men der er ikke megen raeson i en midlertidig lempelse, som øger forbruget af strøm i den nuvaerende situation.«
Stigning i elforbruget
Fjerner man elafgiften og Energinets tariffer det naeste halve år, vil det øge husholdningernes elforbrug med 7 pct., viser beregninger fra taenketanken Concito.
Beregningerne er bl.a. baseret på en observation fra august sidste år sammenlignet med august i år, hvor elprisen for husholdninger inklusive afgifter, tariffer og abonnement steg med cirka 50 pct.
Prisstigningen fremprovokerede et fald i elforbruget i enfamiliehuse på 13 pct. ifølge Concito.
»En suspendering af elafgiften går stik imod både Danmarks egne og EU’s mål om at spare på energien og øger risikoen for, at den nuvaerende energipriskrise udvikler sig til en decideret forsyningskrise,« skriver Rasmus Lindø Kaslund og Torsten Hasforth fra Concito i et oplaeg.
Indtil videre har Folketinget siden foråret vedtaget tre hjaelpepakker for mere end 10 mia. kr., som ud over det seneste tiltag også inkluderer to varmechecks, en aeldrecheck og et loft over huslejerne. Laeg dertil en garanti på 100 mia. kr. vendt mod energiselskaber.
Ikke en almindelig krise
Men inflationskrisen er ikke som en almindelig økonomisk krise, hvor støtteordninger kan forkorte dem ved at holde efterspørgslen oppe, vurderer Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.
Derimod kan hjaelpepakker denne gang forlaenge krisen ved at holde efterspørgslen efter bl.a. energi kunstigt i live.
»Det, som politikerne ser, er, at mange vaelgere bliver hårdt ramt, og derfor er reaktionen at hjaelpe. Men ofte vil de tiltag forlaenge prispresset, fordi det er en de facto lempelse af finanspolitikken. Den rigtige måde er at stramme finanspolitikken, men det er ikke en bestseller i en valgkamp,« siger Michael Svarer.
Forbrugerpriserne i august steg 9,9 pct. i forhold til året før målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Omtrent 3,5 procentpoint af den stigning kom ifølge Nationalbanken direkte fra energipriserne, mens 2,7 procentpoint kom fra fødevarer, som også er ramt af et faldende udbud og højere energipriser.
Bank ønskede stramning
Den seneste hjaelpepakke ramte gaden, kun tre dage efter at nationalbankdirektør Lars Rohde i meget direkte vendinger advarede politikerne mod at lempe finanspolitikken. I stedet så han gerne en stramning for at mindske efterspørgslen efter bl.a. energi og derved inflationspresset.
Det haster i det hele taget med at få bragt inflationen til i foråret, vurderede han. Bliver spiralen til virkelighed på europaeisk plan, har centralbankerne ikke andet valg end at holde renterne høje i endnu laengere tid end ventet, sagde han.
»Jo løsere en finanspolitik, jo strammere en pengepolitik. Så simpelt er det,« sagde Lars Rohde på sit pressemøde.
Rente steg i Storbritannien
Regeringen i Storbritannien annoncerede fredag også en hjaelpepakke på 60 mia. pund, som skal udmøntes over det kommende halve år, hvoraf en del skal finansieres med at optage gaeld.
Nyheden fik renten på landets femårige statsobligation til at stige med omkring 0,5 procentpoint på få minutter.
Det var ifølge Sydbank det største enkelte hop i nyere tid og skete i forventning om, at Bank of England må haeve renterne endnu mere for at få inflationen under kontrol.
For et par uger siden annoncerede den tyske regering den anden pakke til landets borgere, der bragte den samlede hjaelp vedtaget i år op på 100 mia. euro, svarende til 745 mia. kr.
Den svenske regering fik i august vedtaget en pakke på 90 mia. kr. – omtrent 70 mia. kr. – med hjaelp til husholdningerne.
Den franske regering fik i sidste måned også presset en pakke på 20 mia. euro igennem for at laegge et låg over husholdningernes energiregninger denne vinter.