Energiselskaber må ansaette flere medarbejdere

Flere tusinde kunder ringer hver time for at få hjaelp til deres energiregning.

De chokerende høje energiregninger, der ildevarslende tikker ind hos de danske forbrugere, får tusindvis af danskere til at ringe til deres energiselskaber. Det presser organisationerne og har kraevet flere folk.

I Andel Energi kan man i udgangspunktet håndtere 4.500 henvendelser om dagen, men i de seneste uger er det eksploderet til i øjeblikket over 2.000 henvendelser i timen.

»Vi har opmandet allerede, men der er en oplaeringsperiode, så der går lidt tid, før det har effekt,« siger presseansvarlig Rasmus Avnskjold fra Andel Energi, der er en af de store aktører i energibranchen.

Ny hjaelpepakke

Fredag annoncerede et bredt flertal i Folketinget en ny hjaelpepakke, der betyder, at både forbrugere og virksomheder får hjaelp til at betale de voldsomme energiregninger. Man kan få henstand på en del af regningen og betale den i afdrag.

Det betyder mere administrativt arbejde for energiselskaberne, men om det vil give behov for flere ressourcer i Andel Energi, er uvist.

»Naeste opgave er at forberede vores organisation, medarbejdere og hele vores setup på den nye situation, vi står i. Det er også en kaempe opgave, men i Andel Energi er vi klar til at tage ansvar også i forhold til implementering af den nye aftale,« lyder det fra adm. direktør Ole Vestergaard i en pressemeddelelse fredag.

En anden stor aktør i markedet er Norlys, der også har ansat flere folk og kommer til at ansaette endnu flere.

For nylig måtte selskabet helt lukke for telefonerne, fordi belastningen blev for stor. For et år siden fik Norlys’ kundeservice i gennemsnit 1.500 opkald om dagen. Midt i september, da systemerne blev overbelastet, kom der over 8.500 opkald om dagen.

Ifølge pressechef Michelle Hald besluttede Norlys at ansaette flere allerede inden den hjaelpepakke, regeringen praesenterede fredag.

AEndring i betalingsaftaler

Det, kunderne isaer henvender sig om, er at få aendret deres betalingsaftaler.

Fra juli 2021 til juli 2022 har otte gange så mange kunder i Norlys ønsket at aendre deres aftaler til f.eks. månedlige betalinger i stedet for kvartalsvise. Også fra august 2021 til august 2022 er det steget, men kun en seksdobling.

I Energi Fyn fortaeller kommerciel direktør Finn Andersen, at koncernen har opmandet sit kundecenter, og at der formentlig skal rekrutteres endnu flere den kommende tid på grund af den politiske aftale.

Finn Andersen kan endnu ikke sige, hvordan elselskaberne skal føre aftalen ud i livet, men han er ikke i tvivl om, at der bliver pres på, når der bliver åbnet for indefrysningsordningen den 1. november.

»Man kan godt forestille sig, at der vil komme om ikke en tsunami så i hvert fald et skvulp, hvor alle systemer bliver rødglødende. Det handler ikke bare om kapacitet i vores kundecenter, men også i vores it-systemer. Det bliver nok lidt, ligesom når folk skal have penge tilbage i skat, og it-systemerne fryser,« siger han.

Mere tidskraevende

I energiselskabet Aura oplyser direktør Carsten Höegh Christiansen, at firmaet er i proces med at hyre ekstra medarbejdere, hvor nogle skal lave systemtilpasninger, mens andre skal betjene kunder.

»Det kommer til at kraeve en meget stor indsats både i forhold til vores systemmaessige setup, men også i relation til, at det kommer til at tage laengere tid at håndtere hver enkelt kunde. Det her kraever betydelige systemtilpasninger, ovenikøbet med meget kort varsel,« oplyser han.

Hos energiselskabet Ewii er administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn tilfreds med den politiske aftale.

»Der er en praktisk opgave i, at vi skal tilrette vores faktureringssystemer, så vi kan varetage opgaven. Det kan vi godt håndtere med den aftale, der er lavet. Det kommer helt klart til at give nogle ekstraomkostninger,« siger han og tilføjer, at man forventer en »telefonstorm« fra kunder.

»Dertil kan komme yderligere administration, hvis der er mange dårlige betalere, som skal håndteres.«

I aftalen er der lagt op til, at energibranchen kompenseres for de administrative omkostninger, den medfører for selskaberne. Der er afsat i alt 730 mio. kr. i 20222028 til administration.

Aftalen vil betyde, at den enkelte kunde kan bede sit energiselskab om at få indefrosset den del af regningen, som følger af, at priserne ligger over loftet for energiprisen.

Det enkelte energiselskab kan så henvende sig til staten for at låne det beløb, som kunderne i selskabet samlet set har fået indefrosset.