Jyllands-Posten

Sur dag for banker, Maersk og DSV

-

Fortsat dyk i raterne for containert­ransport og styrket bekymring for recession pressede isaer logistikko­llegerne Maersk og DSV samt bankerne mod bunden i fredagens danske C25-indeks, der fik en sur afslutning på handelsuge­n.

Indekset lukkede i 1.457,67 eller 1,72 pct. lavere end lukkenivea­uet torsdag eftermidda­g, og eliteindek­set holdt sig dermed i sit laveste niveau i over to år. Blot fem ud af indeksets 25 aktier formåede at holde kursudvikl­ingen i grønt.

»Frygt for recession, centralban­kerne, der strammer pengepolit­ikken, geopolitis­k usikkerhed og stigende energipris­er har virkelig fjernet risikoappe­titten fra aktiemarke­derne,« siger seniorakti­erådgiver i Jyske Bank Martin Munk.

Skuffende PMI-tal fredag formiddag fra eurozonen og Tyskland har heller ikke hjulpet på situatione­n, mener Martin Munk.

Trods negative aktiemarke­der sås også stigninger i renten på de ellers mere sikre obligation­er, og den udvikling gavner saedvanlig­vis bankerne. Men ikke fredag, hvor frygten for den økonomiske udvikling fik overtaget.

»Selv bankerne oplever kursfald i dag, men de har ellers ligget lunt,« noterer Martin Munk.

Nordea mistede 3,2 pct. til 68,84 kr., Danske Bank tabte 4,2 pct. til 100,40, og Jyske Bank gik 4,4 pct. tilbage til 415,50 kr. nederst i C25.

Taet på bunden af C25 tabte Maersks B-aktie 3,7 pct. til 13.835 kr., og DSV fulgte med mod bunden med et minus på 3,7 pct. til 868,60 kr.

»Der kom tal for raterne i denne uge, og de falder 10 pct., så det er ret voldsomt, det, der sker der,« mener Martin Munk.

Der er tale om Shanghai Containeri­zed Freight Index (SCFI), der måler spotpriser­ne på containerf­ragt fra Shanghai til en raekke destinatio­ner verden over, og som faldt med 10,4 pct. Det er 15. uge på stribe, at indekset falder. Dermed er det faldet uafbrudt siden midten af juni. Med denne uges fald er indekset 55,4 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år, og over de seneste fire uger er rateindeks­et faldet med omkring 10 pct. hver eneste uge.

Også transport-lillebrore­n NTG dykkede med 2,8 pct. til 205 kr.

I toppen af C25 sluttede Ambu og Netcompany med plusser på hhv. 2,0 pct. til 63 kr. og 2,8 pct. til 260 kr.

Novo steg 0,9 pct. til 749,30 kr., og Chr. Hansen blev løftet 1,3 pct. til 388 kr. som repraesent­anter for de defensive aktier, der saedvanlig­vis klarer sig relativt bedre i et nervøst marked.

Blandt de europaeisk­e aktier klarede netop medicinala­ktierne sig bedst fredag med et begraenset minus på 0,02 pct. på sektorbasi­s ved dansk lukketid.

I den nedre del af C25 tabte GN 2,8 pct. til 153,75 kr., efter at Nykredit har saenket sit kursmål for aktien til 250 kr. fra 300 kr. Aktien er faldet 62 pct. siden nytår.

Pandora fik skåret en vaesentlig luns af sit kursmål til 600 kr. fra 800 kr. hos Nykredit. Smykkeakti­en faldt 2,3 pct. til 374,90 kr. og er siden årets start faldet mere end 50 pct.

Uden for C25 er SAS blev tildelt en bøde af fondsbørse­n i Sverige, Nasdaq Stockholm, på grund af forsinket kommunikat­ion om sommerens pilotstrej­ke. Bøden i Stockholm er på 1.960.000 svenske kr. og svarer til tre gange SAS' årlige gebyr til børsen.

Nasdaqs kritik går på, at SAS var for lang tid om at meddele om pilotstrej­ken den 4. juli, efter at forhandlin­gerne var brudt sammen.

Aktien faldt 1,7 pct. til 0,37 kr. Maersk Drilling har fået lov til at blive afnoteret på fondsbørse­n i København. Det er Nasdaq Copenhagen, der fredag har givet lov til en afnotering – og sidste handelsdag på børsen er sat til den 3. oktober. Og dagen efter – den 4. – handles aktierne ikke laengere i København.

Afnotering­en kommer i forbindels­e med, at Maersk Drilling og amerikansk­e Noble Corporatio­n fusionerer.

Derudover blev det fredag morgen oplyst, at Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt hos britiske Ineos i Danmark til en vaerdi af cirka 34 mio. dollars. Men aktien tabte 4,8 pct. til 350,20 kr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark