Trods massive millionbesparelser i Aarhus er der glaede at spore hos en markant revser af byrådet

Socialområdet blev den helt store vinder i budgetkabalen med en historisk kapitalindsprøjtning. Til gengaeld måtte alle andre velfaerdsområder holde for.

Fredag morgen kunne man laese en sjaelden optimistisk opdatering på Facebook.

»Socialområdet – isaer voksenhandicap – blev prioriteret højest i årets budgetaftale,« skrev formand for Lev Aarhus, Anne Kjeld Pedersen, i foreningens Facebookgruppe:

»Når stort set hele resten af byen skal spare for at give penge til disse områder, har vi grund til at glaedes over, at vi er blevet hørt og set.«

Lev Aarhus er for udviklingshaemmede, og Anne Kjeld Pedersen har i årevis stillet sig frem i lokale medier og revset Aarhus-politikerne for ikke at afsaette nok penge til byens borgere med handicap og kommunens bosteder. Men ved dette års budgetforlig er socialområdet tilgodeset i sådan en grad, at selv en af de mest kritiske røster, skrev sin mest positive opdatering i mange år.

Torsdag nat blev 30 af 31 byrådsmedlemmer enige om at afsaette 115 mio. kr. ekstra hvert år i perioden 2023-2026 til det sociale område. Det er et historisk stort budgetløft, lyder det fra en glad Anders Winnerskjold (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskaeftigelse:

»De sociale problemer i Aarhus truer med at vokse os over hovedet, hvis vi ikke gør noget markant. Og det gør vi med det her budget. Vi giver et historisk løft til det specialiserede socialområde, og det understreger, at vi på tvaers af byrådet i Aarhus er enige om, at de udsatte, børn og unge med udfordringer og borgere med handicap skal prioriteres.«

Forligsparterne bestående af samtlige byrådsmedlemmer på naer Enhedslistens Solveig Munk har også pålagt socialrådmanden at komme med en »udviklings- og omstillingsplan«. Den skal tage hånd om, at økonomien på det specialiserede socialområde, der bl.a. daekker handicapindsatsen, er ude af kontrol, og ifølge prognoser resulterer i et overforbrug i 2025 på op imod 284 mio. kr.

Socialområdet vil ifølge budgetforliget blive tildelt yderligere 10 mio. kr. årligt, hvis en investering på 35 mio. kr. i beskaeftigelsesindsatser giver et overskud som følge af faerre udgifter til overførselsindkomster.

Men på trods af at der er blevet plads til en massiv investering i et af de mest nødlidende velfaerdsområder i kommunen, er dette års budgetforlig også kendetegnet ved massive besparelser – i alt 312 mio. kr.

Spareplan for 214 mio. kr.

Det finansierer dels et hul i kommunekassen som følge af en stram økonomiaftale mellem kommunernes forening KL og regeringen samt et løft på i alt 200 mio. kr. til byens mest udsatte og sårbare grupper, voksne med handicap, aeldre og børn med vanskeligheder og i mistrivsel.

Forligspartierne har bl.a. pålagt magistratsafdelingerne at levere spareplaner for 214 mio. kr. årligt i efteråret. Dette beløb findes ved, at Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling og Kultur og Borgerservice skal skaere 1,8 pct. af deres budget, og de velfaerdstunge afdelinger for børn og unge, aeldre samt socialog beskaeftigelsesområdet skal skaere 1,4 pct.

Derudover er der fundet 124 mio. kr. i gennemsnit om året over de naeste fire år. Det er bl.a. ved at udskyde kommunens investeringsplan, effektivisere driften af kommunens ejendomme og saette gaeldsafvikling i bero.

»Det er et godt og afbalanceret budget, og jeg er rigtig glad for, at et naesten enigt byråd i en svaer tid har fundet sammen om at holde hånden under dem, der har det allersvaerest. Derfor har vi prioriteret at løfte socialområdet og specialtilbuddene på børne- og ungeområdet samt aeldre- og sundhedsområdet. Det er vigtigt at fremhaeve, hvor byrådet har valgt at gøre en saerlig indsats, når vi på andre områder er nødsaget til at spare,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

På børne- og ungeområdet er der bl.a. afsat penge til arbejdet med børn, der mistrives i deres dagtilbud eller skole. Partierne er enige om at saette indsatser i gang, hvor området tilføres vedvarende 55 mio. kr. årligt, ligesom der afsaettes 22,7 mio. kr. årligt til specialdagtilbud til børn.

Politikerne har også fundet 20 mio. kr. årligt til en sundhedsfond, der skal fremme nye løsninger inden for eksempelvis telemedicin, digitalisering, sund aldring m.m. I hele budgetperioden afsaettes således i alt 105 mio. kr. til fonden. Venstres rådmand for sundhed og aeldreområdet, Christian Budde, kalder forliget et »krisebudget i sundhedens tegn«.

»Jeg er stolt over, at vi i Aarhus Kommune kommer til at saette Aarhus på danmarkskortet med en ambitiøs sundhedsfond. Det er et nybrud, hvor vi raekker ud til erhvervslivet og øvrige interessenter med en ambition om at blive førende inden for fremtidens sundheds- og velfaerdsløsninger,« siger han.

Flere grønne byrum

Rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) glaeder sig over, at der nu er afsat 3 mio. kr. om året i de naeste fire år til tidligere borgerinddragelse i lokal- og helhedsplaner.

»Den tidlige inddragelse betyder forhåbentligt, at vi får faerre bekymringer og misforståelser og en bedre udvikling af vores by. Vi skal vaerne om byens kvaliteter og identitet, mens vi bygger byen bedre,« siger Nicolaj Bang.

Pengene skal bl.a. gå til et forstaerket samarbejde med faellesrådene. Politikerne har også fundet 4 mio. kr. om året til arbejde med grønne byrum. Det betyder bl.a., at Fredens Torv nu beplantes.

Der er i budgetforliget desuden afsat penge til permanente hegn på udvalgte steder, saesonbestemte hegn samt redningstov på udvalgte steder langs havnefronten.

De sociale problemer i Aarhus truer med at vokse os over hovedet, hvis vi ikke gør noget markant. ANDERS WINNERSKJOLD (S), RÅDMAND FOR SOCIALE FORHOLD OG BESKAEFTIGELSE

Mere til klima og miljø

Partierne er også enige om, at afsaette 35 mio. kr. i 2023 til en saerlig jordfond, som kan anvendes til opkøb af arealer, der understøtter arbejdet med et grønnere Aarhus og kan blive til kommende grundvandsparker, hvor der dyrkes rent drikkevand.

Derudover har forligspartierne besluttet at afsaette 10 mio. kr. til en genoprettelsesplan for Aarhusbugten. Biodiversiteten skal undersøges, og der skal anvises løsninger

for at sikre, at Aarhus Kommune lever op til Servicelovens § 32.

Hvis man har for vane at køre uden gyldig billet i den lokale kollektive trafik, så er det vaerd at taenke sig om en ekstra gang.

Med budgetforliget styrke partierne kontrolindsatsen, så faerre rejser uden billet.

En forøgelse af kontrolindsatsen i bybusserne og letbanen på 25 pct. kan give en nettomerindtaegt på 1 mio. kr. årligt, fremgår det.

Med 8,5 mio. kr. får Teknik og Miljø penge til at 16 ekstra sagsbehandlere på plan- og byggeområdet. Området er underbemandet, og der sker en ophobning af sager. Af beløbet vil 5 mio. kr. blive finansieret af merindtaegter, som området vil få fra byggesagsgebyrer.

Sikkerheden ved åen styrkes med bl.a. permanente hegn på udvalgte straekninger langs åen og ved Dokk1. Forligsparterne har afsat 4 mio. kr. i 2023 til etablering af øgede sikkerhedsforanstaltninger ved åen og havnen.

På reserven har partierne afsat en pulje på 20 mio. kr. i 2025 til initiativer, der styrker trafiksikkerheden i Aarhus. Pengene kan anvendes til forbedret sikkerhed for såvel bilister, cyklende og gående.

Prisen på parkering i midtbyen skal saettes op. Det vil formentlig give et merprovenu på 20 mio. kr. fra 2024. Pengene skal bruges på investeringer i busfremkommelighed, kollektiv trafik generelt, grønne byrum samt til andre infrastrukturelle formål.

Der skal laves et forsøg med en lokal bilfri søndag. Formålet er bl.a. at nedbringe CO2-udledningen og inspirere borgerne til generelt at anvende baeredygtige transportformer.