Dansk Erhverv: Millioner til erhvervsskolerne løser ikke alt

En del af problemerne med at få eleverne til at vaelge og faerdiggøre erhvervsuddannelserne kan løses med flere kolde kontanter. Men det er ikke et slag med en tryllestav, lyder budskabet fra blandt andre Dansk Erhverv.

Overskrifterne har vaeret mange, og de har fyldt i mediebilledet i flere år.

Alt for få unge vaelger at begynde på en erhvervsuddannelse. Og for mange dropper ud, når de endelig går der.

Flere løsninger er der blevet peget på, og en af dem er flere ressourcer. Simple kolde kontanter til erhvervsskolerne.

Den del forsøger regeringen nu at løse med sit udspil ”Danmark kan mere 3”, som den har løftet en del af sløret for i dagbladet Politiken søndag.

Forslaget er kaerkomment – omend ingen magisk trylleformular, der nu vil få elever til strømme mod uddannelser som alt fra murer til tømrer, lyder det overordnede budskab fra analyseinstituttet EVA og Dansk Erhverv.

»Bedre økonomi kan vaere med til at sikre en højere kvalitet af uddannelserne, og det er tiltraengt,« siger uddannelseschef i Dansk Erhverv, Claus Olsen:

»Vi har tidligere foreslået, at et stort trecifret beløb bliver tilført uddannelserne, og en investering fra Christiansborg er afgørende.«

Også områdechefen for ungdomsuddannelserne hos analyseinstituttet EVA, Anne Sophie Madsen, bifalder forslaget om flere penge til erhvervsskolerne:

»God kvalitet er altid en måde at markedsføre en uddannelse på. Det er en forudsaetning, og det kan flere penge vaere med til at sikre.«

Konkret lyder forslaget fra regeringen – som praesenteres i sin helhed mandag – at kandidatdelen af en raekke uddannelser skal halveres til kun at vare ét år.

Ifølge Politiken vil forslaget frigive 2 mia. kr., hvoraf den ene milliard går til universiteterne, mens den anden skal fordeles på den øvrige uddannelsessektor – herunder velfaerdsuddannelser og erhvervsskoler.

Kan hjaelpe på frafald

Og det er altså gode – og tiltraengte – takter ifølge EVA og Dansk Erhverv. For mens det i øjeblikket går godt med at få etableret praktikpladser, som tidligere var en udfordring, handler det nu om at sikre kvaliteten af uddannelserne, siger Claus Olsen fra Dansk Erhverv. Det kan vaere i form af nyt undervisningsmateriale, laerernes efteruddannelse og nye redskaber på vaerkstederne.

»Den type tiltag er der behov for,« siger han, der dog er skeptisk overfor, om nye redskaber vil sikre, at flere elever vaelger erhvervsuddannelserne til.

»Det er et helt andet greb, der skal til, for at vi får flere til at vaelge den type uddannelser. Men jeg tror, at kvaliteten på uddannelserne er en forudsaetning for, at flere får interesse for den type uddannelse. Hvis du først vaelger en erhvervsuddannelse, men kan laese i avisen, at udstyret på skolen er oldnordisk, er det ikke sikkert, at du ender med at starte alligevel.«

Claus Olsen peger saerligt på, at en bedre kvalitet kan vaere med til at sikre fastholdelsen af eleverne på skolen.

Den pointe er Anne Sophie Madsen fra EVA enig i. Hun tror heller ikke, at pengene får elever til at strømme til erhvervsuddannelserne. Men de kan vaere med til at holde fast i dem, der allerede går der.

»Vi har et frafald på naesten 50 pct. Der vil altid vaere nogle, som finder ud af, at de alligevel ikke kan se sig selv i faget. Men derudover er der en gruppe, som er kommet hele vejen ind på uddannelsen, men ikke trives eller får den støtte, de har brug for. Eller som er frustreret over, at kvaliteten af undervisning eller materialer ikke er høj nok. Der kan pengene hjaelpe.«

Regeringen praesenterer det samlede udspil mandag.