»Taenk, hvis den her alge kan vaere med til at stoppe sult i verden«
Den 19-årige Konrad Basse Fisker kedede sig under coronapandemien. Kiggede på dyr i mikroskopet i timevis. Fik en god idé. Og har nu vundet EM i science for nogle saerlige spiselige alger.
Konrad Basse Fisker er fascineret af bjørnedyr. A’ hvaffor et dyr? Et bjørnedyr. Et mikroskopisk dyr, der ikke er større end 0,1 millimeter. »Har du set et bjørnedyr?« Han finder et videoklip frem på mobilen med et vingummibamselignende dyr filmet oppefra gennem et mikroskop. Dyret vinker med sine otte ben og møver sig rundt.
»Det ligner et dyr, som kan gå rundt heroppe. Det ligner en bjørn. Bare mikrolille. Når man kigger i et mikroskop, plejer man ikke at se dyr, der ligner os.«
Bjørnen danser
»Der er en lille mund, der sutter der. De er ret spaendende og sjove at kigge på.«
Fascinationen for naturvidenskab har bragt Konrad Basse Fisker til EM i science i Holland med sin idé om at krydse bjørnedyret med en alge. Projektet kaempede mod 86 forskningsprojekter fra andre velbegavede 14-20årige europaeere. Men det var Konrad Basse Fisker, der løb med en af de fire guldmedaljer.
Hans idé er at genmodificere bjørnedyret, som er umådeligt hårdfør og tåler både permafrost og stråling, med en naeringsrig alge. Krydsningen bliver en super naeringsrig, spiselig alge, der kan overleve på de mest golde områder. Derfor er den oplagt til føde på rummissioner til Mars eller til at brødføde fattige områder med hungernød. Til forskel fra kartofler og majs indeholder algen nemlig ikke kun en masse kulhydrater, men er også propfyldt med protein og omega-3.
En bombe af naeringsrig føde, som kan overleve stort set overalt.
Ligesom i fodbold
i petriskålen.
Idéen til projektet blev lagt under coronapandemiens kedsomhed, hvor Konrad Basse Fisker brugte timer på at undersøge bjørnedyrene, mens computeren kørte med onlineundervisning ved siden af.
I baghaven med udsigt til Roskilde Fjord gik teenageren nemlig på rov i det store valnøddetrae, hvor de små usynlige bjørnedyr lever i traeets bark. Og han tog dem med ind under mikroskopet på spisebordet, hvor de små vaesner kom til syne:
»Jeg vidste, at bjørnedyret er meget hårdfør og kan tåle meget stråling som på Mars. Så jeg taenkte over, hvad vi mon sender afsted til Mars af levende organismer naeste gang. Det bliver nok mennesker eller føde. Og så taenkte jeg, at det alligevel var lige lovligt ambitiøst at genmodificere et menneske.«
Så det blev føden. I projektet vil han tage dnafrekvenser fra bjørnedyret og saette ind i algen. Men det er ikke lige til at gøre. Det første skridt, hvilket Konrad Basse Fisker vandt EM i Science for, er at designe en lang og kompleks dna-kode af dna-baser. Og den kode kan så blive produceret af en dna-genbank og blive brugt i forsøg.
»Jeg har egentlig bare gået ind i gen-supermarkedet og sammensat den ret, jeg skal bruge,« siger Konrad Basse Fisker nonchalant, som om alle bare kunne gøre det.
Tre afgørende faktorer
Men når man spørger ind til, hvor Konrad Basse Fisker har al den viden om naturvidenskab fra, er svaret tredelt.
En god portion nysgerrighed. En medfødt klaebehjerne, der suger information og viden til sig uden at give slip igen. Og så en flok voksne mennesker, der har taget det unge vidunderbarn seriøst og fodret hans nysgerrighed.
Han vender blikket mod de grønne planter:
»Planter kaemper mod ting, som også vi mennesker gør. Altså en konstant kemisk krig mellem parasitter og planter og dyr og bakterier og vira. Hvordan liv rent faktisk fungerer, er imponerende. Alt det, vi ikke kan se. Når man laerer om det, er det naesten usandsynligt, at jeg lever og ikke falder død om.«
Og for teenageren er naturvidenskab naermest en sport.
Det er ligesom folk, der vil forstå spillereglerne i fodbold. Han forsøger bare at forstå spillereglerne for livet på vores planet. Et regelsaet, der er uendeligt komplekst.
»Jeg er blevet dygtig, fordi jeg rent faktisk gider at bruge min tid på det her. Det har fanget min interesse, og jeg synes, at det har vaeret spaendende, så derfor har jeg undersøgt det,« fortaeller han og forsaetter:
»Men jeg bruger faktisk
Drømmen er at få lov til at undre sig og vaere forsker, så jeg kan undersøge spaendende ting, generere ny viden eller gøre en forskel. KONRAD BASSE FISKER