Eksperter advarer om, at USA kan vaere på vej mod en borgerkrig

Kan USA med den tidligere praesident Donald Trump som hovedkatalysator vaere på vej mod en ny type borgerkrig? Debatten raser, kun få uger før amerikanerne går til valgurnerne.

Det var sidst i august i år, at den opsigtsvaekkende måling fra tv-stationen NBC News ryddede sendefladen i USA. I målingen havde tv-stationen spurgt 1.000 repraesentative vaelgere om, hvilket emne der var det mest vigtige ved det afgørende midtvejsvalg til november.

Højst overraskende svarede hele 21 pct.: truslen mod det amerikanske demokrati.

Normalt svarer amerikanerne, at økonomien er det altoverskyggende politiske emne, som de interesserer sig for, når der er valg. Men denne gang var det altså truslen mod demokratiet, der højst overraskende tog førstepladsen.

Målingen kommer efter flere ugers intens diskussion i USA om, hvorvidt det amerikanske demokrati er i fare. Det mener flere eksperter, at det er, og de går endda endnu laengere end det.

De advarer om, at en decideret borgerkrig i en naer fremtid på dramatisk vis kunne ødelaegge USA.

Saerligt en ekspert har skilt sig ud i diskussionen. Hun hedder Barbara F. Walter og er professor i politisk videnskab på universitetet i San Diego i Californien.

Sådan starter en borgerkrig

Tidligere på året udkom hendes anmelderroste bog ”How Civil Wars Start”. I bogen forklarer hun, hvordan hun i et rådgivningspanel for den amerikanske efterretningstjeneste CIA gennem flere år studerede, hvordan borgerkrige udvikler sig i lande som Syrien, Irak og Nordirland.

For fem år siden begyndte hun så at kigge på USA og fandt ud af, at der i virkeligheden ikke var den store forskel i forhold til de borgerkrigsramte lande, hun selv havde studeret, da hun arbejdede for CIA.

Det var herefter, hun valgte at slå alarm.

I bogen naevner Walter bl.a. det dramatiske kidnapningsplot mod den demokratiske guvernør i Michigan, Gretchen Whitmer. Plottet kom frem, da FBI i oktober 2020 anholdte 13 personer i sagen.

De anholdte kom fra den ekstremistisk højreorienterede militsgruppe Wolverine Watchmen. Siden kom angrebet på Kongressen den 6. januar sidste år, hvilket ifølge Barbara F. Walter beviste, at hendes påstand var rigtig.

»Jeg kunne se, at de samme faktorer dukkede op en overraskende hurtig hastighed i USA,« sagde hun for nylig i et interview med magasinet The New Yorkers podcast, hvor hun samtidig forklarede, at USA pga. de mange sager ikke laengere kan kalde sig et fuldbyrdet demokrati.

»Også her (i USA red.) er der vrede og utilfredshed. Også her kaemper vi for politisk magt og for at beskytte vores måde at leve på. Også her køber vi våben, når vi føler os truet,« skriver hun i sin bog.

Eksperterne er uenige

Ikke alle eksperter er dog enige i den konklusion.

En af dem er den fremtraedende terrorforsker og souschef ved det anerkendte ekstremismeprogram på George Washington University i Washington, Seamus Hughes. Til Jyllands-Posten siger han, at det ikke er første gang, at USA har oplevet store uroligheder.

Det skete eksempelvis under 1960’ernes borgerrettighedskampe.

Han siger også, at de staerkt højredrejede militsgrupper slet ikke er staerke nok til at kunne udføre et kup mod den amerikanske regering.

»Det kan slet ikke lade sig gøre,« siger han.

Sikrer sig mod angreb

Seamus Hughes har arbejdet i 25 år med terrorismespørgsmål både som forsker og for det nationale terrorismecenter, NCTC, som er en del af de amerikanske efterretningstjenester.

Han har flere venner i forbundspolitiet FBI. Han forsikrer om, at man her gør alt for at sikre USA mod flere angreb som det, der foregik sidste år mod Kongressen i Washington.

»I sidste måned annoncerede FBI, at man lige nu har 2.700 sager kørende mod disse militsgrupper. Det er et højt tal, men det viser også, at FBI udmaerket er klar over, hvad der er på spil,« siger han.

Jyllands-Posten har forsøgt at komme i kontakt med flere af de forskellige militsgrupper i USA. Herunder med den såkaldte Pennsylvania Light Foot Militia, der ligesom flere andre af grupperne kun kommunikerer gennem krypterede beskedsystemer.

Men de har enten ikke svaret eller har direkte afvist at deltage i denne artikel.

Højrefløjen i USA har afvist diskussionen om en mulig borgerkrig i USA som venstreorienteret propaganda, der er sat i verden for at lede opmaerksomheden vaek fra de massive økonomiske problemer, som USA lige nu står i.

Men at der er et problem, viser flere målinger.

Eksempelvis kunne Quinnipiac University sidst i august fremlaegge en måling, hvor 67 pct. af amerikanerne svarede, at de frygter for truslerne mod USA’s demokrati.

Målingen er ligesom NBC’s måling foretaget efter den højst spektakulaere FBIransagning af Donald Trumps residens i Mar-a-Lago i Palm Beach Florida. Efter den sag rasede Donald Trump mod FBI, som han under et nyligt vaelgermøde i Pennsylvania kaldte for et »ondskabsfuldt monster«. Sagen har ført til et uhørt antal trusler mod ansatte i FBI.

I august forsøgte en Trump-tilhaenger at angribe et FBI-kontor i Cincinnati i Ohio. Men selv om sådanne sager ser voldsomme ud, skal man passe på ikke at blaese dem ud af proportioner, siger Seamus Hughes.

»Det kan vaere, at jeg tager fejl, men jeg tror på ingen måde, at de er et udtryk for, at vi er på vej mod en borgerkrig,« siger han.

Barbara F. Walter har ikke haft mulighed for at deltage i denne artikel.

Også her er der vrede og utilfredshed. Også her kaemper vi for politisk magt og for at beskytte vores måde at leve på. Også her køber vi våben, når vi føler os truet. BARBARA F. WALTER, FORFATTER OG PROFESSOR