Diktaturstat er klar med »passende svar på enhver trussel« efter åbning for atomvåben taet på EU

USA og flere »aggressive EU-lande« baerer hovedansvaret for, at krigen i Ukraine ikke kan afsluttes hurtigt, lyder budskabet fra Lukasjenkos udsendte i Danmark. Vestlig oprustning har også »tvunget Belarus« til at åbne for mulige atomvåben igen.

Mulighed for at opsaette russiske atomvåben, som på få minutter kan nå EU’s territorium. Militaerøvelser taet ved EU’s graenser. Fri adgang til russiske styrker under invasionen i Ukraine.

Med en raekke omstridte og udskaeldte handlinger har Belarus (Hviderusland) med diktatoren Aleksandr Lukasjenko i spidsen fået temperaturen til at falde yderligere i landets allerede iskolde forhold til EU og Vesten. Under den naesten syv måneder lange russiske invasionskrig i Ukraine har Lukasjenko styrket sin taette alliance med Ruslands praesident, Vladimir Putin, og bragt landet endnu laengere vaek fra Vesten.

Nu er der en ny besked til danskerne fra Lukasjenkos udsendte i Danmark:

Både krigens fortsatte haergen, de stigende energipriser og den militaere eskalation på begge sider af graensen er hovedsageligt Vestens egen skyld, lyder det fra Aleksei Samosuev, der er belarusisk ambassadør for Danmark og Finland.

I et interview med Jyllands-Posten siger han, at en afslutning på krigen i Ukraine kan have meget lange udsigter, fordi isaer aggressive vestlige kraefter spaender ben for en løsning.

»Rusland og Ukraine kan stoppe krigen ved at indgå en aftale og underskrive en traktat. Men i betragtning af den alvorlige indflydelse på ukrainerne fra USA og nogle meget aggressive ledere af EU-landene, som af al magt straeber efter at bringe regionen til fuldstaendig undergang, ser jeg desvaerre ikke på nuvaerende tidspunkt en mulighed for at slutte den saerlige operation, uanset hvor meget både jeg, ledelsen i Belarus eller Rusland ønsker det,« siger Aleksei Samosuev.

Ambassadøren henvendte sig selv

Det er den belarusiske ambassade, der har henvendt sig og tilbudt et interview, og Jyllands-Posten møder Aleksei Samosuev på Ascot Hotel i København. Ambassaden er placeret i Finland, men ambassadøren forsøger at besøge Danmark minimum en gang om måneden.

Både EU og USA har i hårde vendinger kritiseret Belarus, ikke mindst fordi Lukasjenko i februar lod russiske styrker angribe Ukraine fra belarusisk territorium. Siden har der vaeret vestlige spekulationer og bekymringer om, hvorvidt Belarus vil tilslutte sig krigen på russisk side.

Vil Belarus gøre det igen, lade russiske tropper bruge jeres territorium til at traenge ind i Ukraine?

»Hvis der er en trussel, som der var i februar i år,« siger Aleksei Samosuev og understreger, at Belarus ikke selv deltog i den russiske operation i februar, hverken med soldater eller anden militaer bistand.

Er Belarus en del af denne igangvaerende krig i Ukraine?

»Belarus har gjort og gør alt for at sikre, at der ikke er militaere aktioner mellem Ukraine og Rusland. For os er det slemt, at to nabolande, meget taet på os, er i konflikt. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at sikre, at Ruslands saerlige operation er overstået så hurtigt som muligt.«

Har Belarus planer om at gå sammen med Rusland i angrebet mod Ukraine?

»Belarus kan kun traekkes ind i militaere aktioner, hvis det bliver angrebet. Som vores statsoverhoved gentagne gange har sagt, er der ingen, der kommer til at kaempe mod Ukraine, men hvis de vover at angribe

Gomel eller en anden by i Belarus, vil svaret vaere alvorligt og øjeblikkeligt.«

Helt på linje med Rusland afviser han, at der er tale om en krig og kalder det en saerlig militaer operation.

Støtter du Ruslands krig – eller ønsker du, at den skal stoppe?

»Belarusere accepterer ikke krige, og jeg er ingen undtagelse. Når alt kommer til alt, under Anden Verdenskrig mistede vores land hver tredje indbygger, og hele republikken led. Så hvordan kan vi støtte krigen? Derfor gør vi alt for at sikre, at Ruslands saerlige operation afsluttes så hurtigt som muligt,« siger han.

Hvad er din kommentar til, at Rusland har lukket for store dele af gasleverancerne – det rammer jo alle almindelige europaeere hårdt?

»Europa og dets allierede har gjort alt for dette og ivaerksat alle mulige ikke-markedsmaessige pres-mekanismer. De har ivaerksat meningsløse sanktioner, standset turbiner, naegtet at igangsaette nye rørledninger osv. Det er ikke overraskende – under presset af disse omstaendigheder – hvis den russiske leverandør ikke kan garantere forsyningssikkerheden.«

Ambassadøren stiller spørgsmålstegn ved, om EU er i stand til at opretholde den økonomiske stabilitet og konkurrenceevne, når man vil erstatte russisk naturgas med andre forsyninger, og så udtrykker han bekymring for udviklingen i Danmark.

»Der er inflation i Danmark nu. Jeg håber, at I kan klare denne vinter. Jeg siger det virkelig fra mit hjerte. Jeg kan godt lide jeres land og har besøgt Danmark mere end 10 gange. Jeg holder meget af København, og I har en fantastisk social udvikling,« siger han og kommer så med et eksempel:

»Under covid-19 skulle vi i Finland betale naesten 100 euro for en coronatest. Når jeg fløj til København, blev jeg bedt om at tage en test. Her var en covid-test helt gratis. Det er vidunderligt. Jeg håber, at I kan opretholde det og den økonomiske stabilitet til trods for udviklingen med bl.a. høj inflation. I kan vaere stolte af det danske sociale system.«

Putin kan opstille atommissiler

Indtil for nylig havde Belarus erklaeret sig for atomvåbenfrit land. Men med en forfatningsaendring er den bestemmelse blevet fjernet. Det betyder, at Putin har mulighed for at opstille atommissiler i Belarus, der ligger ca. 700 km øst for Berlin.

Mange ser åbningen for atomvåben som et aggressivt skridt, der kan eskalere situationen. Hvorfor er det nødvendigt?

»AEndringen af den hviderussiske forfatning, når det gaelder denne del, var udelukkende et svar på nye udfordringer og trusler fra vores naboer: Ukrainernes ønske om at opgive deres atomfri status og USA’s intention om at levere atomvåben til Polen. Vi er tvunget til at vaere klar til at kunne levere et passende svar på enhver trussel,« siger han.

Hviderusland har i den seneste uge gennemført en stor militaerøvelse taet ved den polske graense. Det skyldes ifølge ambassadøren hovedsageligt, at både Nato og Ukraine har oprustet militaert taet ved graenserne til Belarus.

»Hovedformålet med disse militaerøvelser er at traene vores militaere ledelse i blandt andet at befri territorium, der midlertidigt er indtaget af fjenden, samt at genvinde kontrol over graenseregioner. De er det, der bliver traenet nu,« siger han.

Med et »nej, nej, nej,« afviser Aleksei Samosuev blankt, at Belarus kan lide samme skaebne som Ukraine. Han kalder det for rene spekulationer, når vestlige kritikere og politikere peger på en fremtidig sammenlaegning med Rusland.

»Den belarusiske suveraenitet og uafhaengighed er permanente ting. Det er slet ikke til diskussion. Belarus og Rusland kan bygge den taetteste alliance, samtidig med at begge bevarer deres suveraenitet og uafhaengighed.«

Sanktioner fra USA og EU

Lukasjenko kom til magten i juli 1994 og holder stadig Belarus i et jerngreb. Ved valget den 9. august 2020 kom Lukasjenko ifølge uafhaengige optaellinger i mindretal, men han naegtede at acceptere sit nederlag og slog med stor brutalitet ned på den folkelige bevaegelse for demokrati.

Det udløste omfattende sanktioner fra USA og EU, og sagen spidsede yderligere til og udløste flere sanktioner, da Lukasjenko i 2021, ifølge EU som en haevnaktion for at få ophaevet sanktionerne, skabte kunstige flygtningestrømme mod EU ved at importere migranter fra Mellemøsten for at sende dem videre.

Ambassadøren afviser alle anklagerne og gentager et belarusisk budskab om, at EU selv baerer ansvaret for migrantstrømmen.

Ifølge Aleksei Samosuev støtter Belarus vaerdier om demokrati, retsstaten og menneskerettigheder, men EU skal ikke påtvinge eller diktere Belarus noget som helst.

»Vi har vores egen nation, vores egen kultur og virkelighed. Vi vil ikke have EU til at belaere os. I Belarus respekterer vi jeres principper, vaner og andet, men EU vil ikke – som et minimum – forstå vores måde at leve på. Det er meget trist,« siger han.

Han anklager Vesten for med »ulovlige økonomiske sanktioner« at gøre alt for at kvaele den belarusiske stat. Men den slags metoder rammer også de vestlige borgere, siger han.

»De vestlige sanktioner skaber bl.a. en global varekrise, der rammer befolkningen smertefuldt, i de selvsamme lande, som indførte disse restriktive foranstaltninger,« siger han.

Som et eksempel peger han på den akutte mangel på traepiller, som mange danskere bruger til at varme deres boliger op med.

»Hviderusland har vaeret en stor leverandør af dette produkt til Danmark i de seneste år. Nu – på grund af EU-sanktioner mod hele råvaregruppen – købes piller i andre lande og til helt andre priser,« siger han og foreslår konkret, at belarusiske traeråvarer bliver undtaget i EU’s sanktioner for at styrke energisikkerheden.

»Det ser dog ud til, at disse problemer slet ikke bekymrer de vestlige politikere, som er mere optagede af at tilfredsstille deres egne ublu geopolitiske ambitioner, frem for at løse deres befolkningers presserende problemer.«

EU, FN og organisationer som Amnesty har også fordømt den belarusiske diktator for at undertrykke ytringsfrihed, fredelige forsamlinger og for at lukke ned for frie medier og slå ned på oppositionen.