Beskat de ekstreme kriseprofitter og hjaelp de hårdest ramte

Vi skaenkede det ikke mange tanker, da vi flyttede ind i den nye lejlighed i Holbaek: Radiatorerne er opvarmet med gas, og det var vel fint nok. I dag er vi blandt dem, der sidder med sorteper – varmeregningen er 12.000 kr. højere end sidste år. Vi er på vej mod en vinter, hvor vi kan blive ruineret af at åbne for radiatoren.

I sidste måned offentliggjorde vores gasleverandør, Ørsted, et nyt årsregnskab: giga-overskud på 6 mia. kr. I et interview med DR advarede adm. direktør Mads Nipper imod, at politikerne løber efter folkestemningen.

Ørsted har foretaget store investeringer i grøn energi, og »så syntes jeg faktisk ikke, det er urimeligt, at vi har den ret lille del af vores forretning, hvor vi får fordel af de højere priser«.

Som kunde i »den ret lille del« af Ørsteds forretning føler jeg mig rent ud sagt p…. på. Jeg skal fryse til vinter, for at Ørsted kan redde verden.

Jeg bemaerker også, at årets varmeregning stopper den 31. marts, langt det meste er således varme fra før krigen i Ukraine. Det er ikke sandt, når politikerne tørrer de store gasregninger af i Putin og hans aggression. Selskaber som Ørsted forhøjede prisen – og scorede kassen – allerede i vinter.

Vi har som mange andre modtaget 6.000 kr. i varmehjaelp fra staten. Medierne har svaelget i eksempler på, at hjaelpen ikke når frem til de rigtige, men tusinder er som os glade for den. Problemet er bare, at det er et meget lille plaster på såret med udsigt til en vinter, hvor vi i stor skala skal betale til Mads Nipper & Co.

Et bredt politisk flertal blev fredag enig om yderligere hjaelp til kriseramte danskere. Aftalen understøtter brede grupper som børnefamilier og elkunder, men nogle af de hårdest ramte er stadig i klemme.

Krisen vender den tunge ende nedad og belaster dårligt stillede og børnerige familier, men den rammer også lidt tilfaeldigt – busruter i landdistrikter, den lille købmand, 400.000 gaskunder, folk med traepillefyr og andre. Og hjaelpen til os er stadig relativ beskeden, bortset fra tilbuddet om at udskyde varmeregningen og ophobe gaeld.

Trods den politiske aftale vil energikrise og inflation fortsat vaere et hedt emne, der kan blive en gamechanger ved det forestående valg. For krisen har også genereret gigantiske profitter i energi- og transportselskaber, Maersk forventer i år et overskud på hele 200 mia. Det er baggrunden for, at EUKommissionen arbejder med en omfordeling, hvor saerskat på overnormale profitter skal finansiere mere omfattende hjaelpepakker, sådan som kommissionsformand Ursula von der Leyen for nylig bebudede i sin state of the union-tale.

Flere europaeiske lande har allerede indført en sådan engangsskat, men herhjemme er saerskatten kontroversiel. Mens regeringen og venstrefløjen laegger sig i slipstrømmen på EU-Kommissionen, slår Venstre og De Konservative syv kors for sig. Under det ”politiske topmøde” på TV 2 onsdag tog den konservative partileder utvetydigt afstand fra sin tyske partifaelle Ursula von der Leyen: »Jeg er konservativ, jeg er dansk, og vi skal ikke betale mere i skat i dette land,« fastslog Søren Pape Poulsen. Venstres Jakob Ellemann-Jensen var enig og kaldte saerskatten for »et misundelsesfaenomen«.

Samfundet kan ikke holde alle skadesløse, men må hindre de vaerste urimeligheder.

Nej, Ellemann, det har intet at gøre med misundelse. Samfundet kan ikke holde alle skadesløse, men må hindre de vaerste urimeligheder. Og pengene hertil findes hos dem, der tjener tykt på krisen.