INTERNATIONAL DEBAT
I starten af året var stillehavsnationen Tonga uden internet i en måned, efter et vulkanudbrud og efterfølgende tsunamibølger havde revet et datakabel på havbunden over.
Så grelt går det ikke i Danmark, hvis et enkelt af de undersøiske datakabler, der forbinder os til internettet, bliver beskadiget.
Men skulle flere kabler blive sat ud af drift samtidig, kan det have stor negativ påvirkning på vores adgang til internettet.
Det vil have alvorlige konsekvenser for et land som Danmark, hvor stort set alle aspekter af vores liv er gennemsyret af adgang til internettet.
Mange af os forbinder internettet med adgang til servicer og information, der ikke lader sig begraense i tid og rum. Vi kan alt og har adgang til alt fra vores computer, tablet og smartphone. Vi kan lagre ubegraensede maengde af data i den endeløse og evige sky. Men internettet og skyen er ikke blot virtuelle faenomener, der eksisterer uden for tid og rum.
Internettet og skyen består også af servere og køleudstyr placeret i datacentre rundtom i verden. Af undersøiske fiberoptikkabler, der slår ring om Jorden som Midgårdsormen.
Der løber ca. 450 fiberoptiske kabler langs havbunden. De sender internetdata på tvaers af kloden.
Mange har en diameter på størrelse med en haveslange, men udgør en central del af verdens kritiske infrastruktur i en stadigt mere digital tid. 95-99 pct. af verdens digitale kommunikation går gennem de undersøiske datakabelnetvaerk.
De er en grundpille i vores daglige kommunikation og økonomiske transaktioner.
Med den nuvaerende tendens til yderligere hjemmearbejde, stigende brug af cloud-løsninger og implementeringen af 5G og Tingenes Internet vil vores offentlige tjenester, industrielle produktion og hverdagsliv i fremtiden blive endnu mere afhaengigt af, at de undersøiske kabler transporterer data gnidningsløst.
Satellitforbindelser vil ikke kunne erstatte kabelnetvaerket de naeste mange årtier.
Alligevel halter det med vores overblik over sikkerheden, vedligeholdelsen og ejerforholdene vedrørende kablerne. Hvor beskyttelse af kommunikationskabler var et centralt emne under de to verdenskrige og Den Kolde Krig, så blev spørgsmålet perifert som følge af Murens fald, globalisering og amerikansk verdensdominans.
Der er i skrivende stund ingen offentligt tilgaengelige data, der indikerer, at bevidst ødelaeggende angreb har fundet sted mod datakabler. Storstilede dommedagsscenarier, hvor vaesentlige dele af verden afskaeres fra internettet ved angreb på datakabler, forekommer derfor overdrevne. Men mange lande og ikke-statslige aktører har ressourcerne til at ødelaegge datakabler, hacke sig ind i deres styresystemer eller kopiere de data, der flyder i kablerne. Ejerskab og sikkerhed overlades til markedet og tech-giganter.
Med Ruslands krig i Ukraine, den tiltagende konkurrence mellem USA og Kina, herunder de to landes teknologisk afkobling, og EU’s bestraebelser på at opnå strategisk autonomi og teknologisk suveraenitet står vi i dag i en situation, hvor trusselsbilledet i den grad udvikler sig negativt, samtidig med at den strategiske betydning af beskyttelse af kritisk digital infrastruktur stiger.
Dertil kommer, at anden menneskeskabt aktivitet, såsom fiskeri og opankring, gør skade på kablerne. Her er manglende kendskab til gaeldende lovgivning og beskyttelseszoner samt uagtsom eller bevidst risikovillig adfaerd de vaesentligste årsager. Ydermere bliver undersøiske datakabler som naevnt beskadiget som følge af naturkatastrofer som havskaelv, vulkanudbrud og tsunamier.
Det er derfor afgørende, at vi i Danmark og Europa styrker vores fokus på sikkerheden, vedligeholdelsen og ejerforholdene vedrørende undersøiske datakabler. Hidtil har vi primaert ladet disse spørgsmål vaere op til industrien og markedet.
Det er en uholdbar løsning i en situation, hvor digital dataoverførsel og dermed kablernes betydning stiger, trusselsbilledet forvaerres, og amerikanske tech-giganter i stigende grad vinder indpas på kabelmarkedet.
Hvor beskyttelse af kommunikationskabler var et centralt emne under de to verdenskrige og Den Kolde Krig, så blev spørgsmålet perifert som følge af Murens fald, globalisering og amerikansk verdensdominans.