Der er behov for dansk politisk håndslag på Ukraine

Danmark er i front, når det gaelder støtten til den ukrainske frihedskamp. Det er hjertevarmende at se, hvorledes danskerne har taget imod de ukrainske flygtninge i skoler og institutioner og ude på arbejdspladserne. Vi er i forhold til vor størrelse en af de største bidragydere af humanitaer, økonomisk og militaer støtte til Ukraine.

Et konkret og aktuelt eksempel: Regeringen bad i foråret Den Internationale Straffedomstol (ICC) om at efterforske krigsforbrydelserne i Ukraine. Regeringen har efterfølgende ydet såvel finansiel som ekspertisemaessig støtte til domstolens arbejde. Det er vigtigt for at sikre, at de skyldige før eller siden bliver stillet til ansvar for deres forbrydelser.

Senest har regeringen bedt den danske ngo Dignity om at traene ukrainere – advokater, laeger, sygeplejersker og menneskerettighedsforkaempere - i at indsamle og opbevare beviser for forbrydelserne. Regeringen har afsat 8 mio. kr. til formålet, som også vil have fokus på korrekt hjaelp til ofre og vidner, så de ikke skal genopleve deres traumer.

Jeg er lige hjemvendt efter en måned på landevejen i Ukraine, hvor jeg så krigens gru i Kyiv, Vinnytsya og Bucha, Men også i f.eks Kharkiv, Kherson, Mariupol er russerne faret frem med stor brutalitet. Billederne af massegrave og mishandlede lig i Izyum taler deres tydelige sprog. Den danske srøtte til f.eks. Dignity er i den grad velbegrundet.

De mange ukrainere, jeg talte med på rejsen, naevner USA, Storbritannien og Polen som de naermeste allierede i krigen. Men Danmark og de baltiske lande kommer lige efter.

Heldigvis er der i Danmark bred politisk enighed om hjaelpen til

Ukraine. Folkeligt – jeg har endnu ikke mødt en dansker, der ikke synes, vi skal hjaelpe Ukraine – og politisk. I modsaetning til fx USA, hvor flere og flere republikanere saetter spørgsmålstegn ved støtten.

Men også herhjemme kan opbakningen begynde at vakle, jf. at De Konservative i første omgang afviste saerloven til fordel for ukrainske flygtninge. Selv om offerviljen i befolkningen er stor, er der en reel risiko for, at flere begynder at saette spørgsmålstegn ved Ukrainepolitikken, hvis krigen traekker ud. En traethed kan melde sig: ”Nu orker vi ikke mere Ukraine”, vil enkelte måske sige. Nogle vil mene, at prisen for sanktionerne over for Rusland er for høj. Eller at støtten til Ukraine er svaer at begrunde i en tid, hvor der er økonomisk smalhals i Danmark.

Ukraine skal ikke vaere kastebold i den forestående valgkamp. Det vil tvaertom vaere velgørende, om de betydende politiske partier, røde og blå, gav hinanden håndslag på, at den danske støtte til Ukraine fortsaetter, indtil krigen er vundet. Fordi Ukraine også kaemper vores kamp.

Imod brutalitet og undertrykkelse og for retten til liv, frihed og selvbestemmelse.