Virksomheder begynder at misse deres elregning
Kreditbranchen begynder at maerke den tyngende energiregning, som mange virksomheder nu holder op med at betale.
De højrøde energiregninger er på vej ud til både forbrugere og virksomheder i en lind strøm. Nu dukker også de første inkassosager op på de kunder, der ikke kan betale.»Både antallet af inkassosager og de beløb, der går til inkasso, er højere end det, der var tilfaeldet ved pandemiens start,« melder Morten Trasti, chefanalytiker i kreditvurderingsvirksomheden Intrum Scandinavia.
»Vi ser en stigning i inkassosager på omkring 30 pct. sammenlignet med 2. kvartal 2021 og en stigning i beløbet på omkring 20 pct. i samme periode,« forklarer Morten Trasti.
Samme oplevelse har man i Atradius, der saelger kreditforsikringer, som daekker, netop hvis en kunde ikke betaler sin regning.
»År til dato har vi udbetalt 100 pct. mere end sidste år. Vi kommer fra et par år med unormalt lave tabsniveauer, nu ligger vi på samme niveau som før corona, men vi naermer os normale, og herefter forventer vi, at antallet af konkurser fortsat kommer til at stige,« siger Jesper Faurby, adm. direktør i Atradius.
Når en virksomhed har tegnet en kreditforsikring over for en modpart, bliver den bedt om at indberette, så snart kunden begynder at betale regningerne for sent. Den type indberetninger er også stigende.
»Det fortaeller os, at der ligger vanskelige tider foran os,« siger Jesper Faurby.
Den sidste dråbe
Det er isaer energipriserne, der bliver den sidste dråbe, som får gaeldsbaegeret til at skvulpe over.
»Energipriserne udgør så stor en del af virksomhedernes omkostninger, at det kan få nogle til at gå konkurs,« siger Jesper Faurby.
Energiprisstigningerne og den generelle inflation kommer på et tidspunkt, hvor virksomheder i forvejen er presset økonomisk af andre forhold – bl.a. massive forsyningsproblemer.
»Virksomheder kan blive presset af en kombination af, at det er blevet svaerere at skaffe finansiering, de har måske opbygget store lagre, så kan de komme i en likviditetskrise, og de risikerer, at antallet af ordrer falder,« siger Thomas Boutrup.
Han er chef for den danske forretning i forsikringsmaeglervirksomheden Riskpoint og peger på byggebranchen som et oplagt eksempel.
»Vi bruger laengere tid på at evaluere virksomhederne, fordi vi skal sikre os, at de økonomisk kan levere det, de siger, at de kan. Der vil vaere tilfaelde, hvor det på specifikke produkter kan blive svaert at opnå forsikringsdaekninger,« siger han.
Samtidig med at forsikringsbranchens ”skader” begynder at stige, stiger efterspørgslen fra virksomheder, der gerne vil forsikre sig mod tab på kunderne.
»Vi har bemaerket en voksende interesse fra selskaber, som før handlede uden forsikring, men som nu ønsker at købe en forsikring for at beskytte sig selv. Den trend gaelder på tvaers af brancher,« siger Dirk Kotze, adm. direktør i den danske afdeling af Euler Hermes Allianz, en af de største aktører inden for kreditforsikring.
Samtidig ønsker nogle kunder at øge laengden på deres kreditforsikringer.
Men når både risikoen og efterspørgslen efter forsikringer stiger, følger prisen som regel efter.
»Vi vurderer kreditrisiko individuelt på virksomhederne, og vi har ikke trukket os ud af nogen markeder (undtagen Rusland og af andre grunde, red.) pga. den aktuelle økonomiske nedgang. Priser bliver påvirket af mange ting, men vi ser generelt en vending i den generelle opfattelse af optimisme, som vi så efter covid, og det vil have betydning for vores branche,« siger Dirk Kotze.
Lønnen tikker stadig ind
Mens virksomhederne begynder at give reelle tab, er der indtil videre ro på inkassomarkedet for forbrugere. Ifølge Intrum er der stadig markant faerre sager end før coronanedlukningen i marts 2020. Det skyldes isaer, at lønnen stadig tikker ind hos langt de fleste.
»Der er langt flere mennesker i arbejde nu end ved begyndelsen af pandemien. Når flere har fast arbejde, bliver vejen til betalingsproblemer også laengere,« forklarer Intrums chefanalytiker Morten Trasti.
Så laenge der hver måned ryger penge ind på kontoen, går der et stykke tid, før husholdningsbudgettet bliver vaeltet helt, og mange danskere har desuden en opsparing.
»Men hvis udviklingen på arbejdsmarkedet skulle vende, vil betalingsproblemerne kunne stige relativt hurtigt, da leveomkostningerne fortsaetter med at stige,« konstaterer han.