»Man kan forholdsvis nemt reducere sit forbrug med 20-25 pct.«

Virksomhederne efterspørger teknologiske løsninger til at nedbringe de enorme energiregninger. De fleste kan spare omkring 20 pct., vurderer eksperter. Hos Coop har man intensiveret indsatsen.

Med de heftige prisstigninger på elektricitet og naturgas traekker det op til en ekstraregning i milliardklassen til dansk erhvervsliv.

Det får virksomhederne til i stigende grad at afsøge, hvordan man med teknologiske løsninger kan nedbringe og skubbe energiforbruget for dermed at gardere sig mod en økonomisk ørefigen.

En af de virksomheder er Coop. Her har man allerede arbejdet på at spare på energien. Men det seneste års prisstigninger har sat ekstra skub i arbejdet med at kontrollere energiforbruget.

»For et år siden, da jeg begyndte at tale om det her, fornemmede jeg, at folk synes, at det var noget pudseløjerligt noget. Nu bliver det efterspurgt af alle,« siger energichef i Coop Nicki Pagh Børgesen.

I øjeblikket er Coop i dialog med flere leverandører om forskellige teknologiske løsninger, der kan bidrage til at nedbringe omkostningerne ved eksempelvis at fjernregulere kølingen i butikkerne eller lagre varme i såkaldte buffertanke, når energien er billig, for så at bruge den, når prisen modsat er høj.

Det skal samlet set reducere udgifterne med 10-15 pct.

Coop er langtfra den eneste virksomhed, der gruer for energipriserne. I løbet af det seneste år er priserne steget med 200-300 pct., afhaengigt af om man kigger på gas eller el.

Derfor gisper man da også efter vejret rundtom i erhvervslivet ved tanken om de ekstraregninger, der er på vej.

Det frygtes, at flere virksomheder risikerer at lukke som konsekvens af prisstigningerne, og erhvervsorganisationerne har over sommeren naermest overbudt hinanden med bud på, hvor mange milliarder ekstraregningen kommer til at lyde på.

Senest har Dansk Industri vurderet, at den kan beløbe sig til svimlende 50 mia. kr., og kaldt på politisk handling.

Løsninger søges

Men i virksomhederne sidder man ikke bare og venter på en kompensation fra Christiansborg. Derimod er der en øget interesse for, hvilke teknologiske investeringer der kan nedbringe energiomkostningerne.

Det fortaeller flere teknologileverandører, som Finans har vaeret i kontakt med, heriblandt rådgivningsvirksomheden Cowi.

»Vi modtager aktuelt henvendelser fra store danske virksomheder, der dels ønsker at afsøge muligheder for at optimere bygningsdriften og dels ønsker at omlaegge deres energiforsyning fra fossile braendsler til baeredygtige alternativer,« skriver Cowi.

Samme billede har man hos it-virksomheden KMD, der har udviklet en raekke softwareløsninger på energiområdet. Her maerker man, hvordan virksomheder naesten desperat leder efter løsninger.

»Vi oplever, at verdensmål og CO2 er traengt i baggrunden. Nu handler det om overlevelse. Der er virksomheder, der flirter med tanken om at flytte produktion eller aktivitetsniveau hen til tidspunkter på døgnet, hvor elprisen er lavere,« fortaeller Jens Cornelius, der er business line director hos KMD.

En af de virksomheder er Genan, der arbejder med genanvendelse af bildaek. Her har man rykket produktionen og sendt de ansatte på arbejde i weekenden, hvor energien typisk er billigere.

Så drastisk er det dog ikke alle, der agerer.

For mange handler det i første omgang om at få overblik over, ikke bare hvor meget energi virksomheden rent faktisk bruger, men lige så vigtigt hvornår og på hvad energien bruges.

»Jeg vil ikke sige, at virksomhederne går i panik. Men de reagerer og søger derhen, hvor nogle kan fortaelle dem, hvad de bruger af energi og hvornår. Mange får bare et antal kilowatt-timer på en regning. Men det svarer jo lidt til, at man bare får slutbeløbet på bonen, når man har vaeret nede at handle i Netto,« siger Jens Cornelius.

Økonomi frem for klima

Hos konkurrenten IBM har man sammen med energiselskabet Andel lanceret en platform, hvor virksomhederne kan tjene penge på at skrue ned for energien i perioder, hvor Energinet ellers skulle have betalt reservekraftvaerker for at pumpe dyrere energi fra eksempelvis gaskraftvaerker ind i elnettet.

»Inden for de seneste uger har vi fået en raekke henvendelser fra blandt andet fire rigtig store ejendomsejere, som er blevet opmaerksomme på vores løsning,« siger Trygve Skjøtskift, der er associate partner i IBM, og uddyber:

»Der er både et økonomisk og et klimamaessigt incitament. Det har selvfølgelig vaeret det økonomiske, der i langt højere grad har stået på

agendaen på det seneste.«

Store bygningsejere som ATP og Københavns Kommune har allerede testet platformen, og flere melder sig klar til at se, om der her kunne ligge en besparelse.

Det kan der ofte med den type tiltag. Og med de nuvaerende priser er det også en betydelig en af slagsen. Meget kommer selvfølgelig an på den enkelte virksomhed, men et groft overslag fra leverandørerne lyder på, at man relativt nemt kan reducere sine omkostninger med omkring 15-20 pct.

Den vurdering deler man i den rådgivende virksomhed Niras, hvor Susanne Balslev Nielsen er ekspertisechef inden for såkaldt facility management. Hun oplever i saerlig grad, at virksomheder henvender sig for at få svar på, hvilke initiativer de kan ivaerksaette for at nedbringe energiforbruget i eksempelvis deres kontorbygninger.

»Med den stigende energipris får man i højere grad øje på de energimaessige udgifters rolle i de samlede produktionsudgifter. Så spørger man jo, hvad det koster at lave forbedringer. Og det er det, vi ser, at der kommer flere spørgsmål til,« siger Susanne Balslev Nielsen.

Hun peger på, at man igennem mange år har haft komfort i fokus og derfor har installeret en masse ting på arbejdspladsen uden at skele til, at der skulle energi til.

Men med de heftige prisstigninger bliver udgiften markant til alt fra vandkølere over kaffemaskiner til køkkener og store kontorlokaler. Derfor mener hun faktisk, at der er endnu større besparelsesmuligheder for virksomhederne.

»Man kan forholdsvis nemt reducere sit forbrug med 2025 pct., hvis man ikke har arbejdet så meget med energibesparelser i forvejen,« siger hun.

Overhalet indenom

Hos Coop er det siden 2016 lykkedes at nedbringe energiforbruget med omkring 20 pct. Alligevel er virksomheden altså nu på jagt efter endnu flere besparelser.

»Jeg troede, at vi handlede med rettidig omhu og arbejdede benhårdt på det. Men så kom virkeligheden bare og overhalede os indenom. Desvaerre,« erkender Nicki Pagh Børgesen.