Et knald på øret fra en albue laerte Michael Schjønberg meget om Uwe Rösler
Michael Schjønberg er begyndt at se AGF spille hver weekend, efter hans tidligere holdkammerat er blevet traener i klubben.
Det var sommeren 1998, og sammen med resten af den tyske fodboldklub 1. FC Kaiserslauterns hold påbegyndte Michael Schjønberg opstarten som alle andre. Én ting var dog nyt. Klubben havde netop købt en ny angriber til klubben fra Manchester City. En tysker ved navn Uwe Rösler.
Uwe Rösler havde ry for sin hårde spillestil, som var praeget af tiden i England, og det fik Michael Schjønberg at føle i sin første duel med den nye spiller.
»Da bolden kom hoppende, hoppede vi med, og så gav han mig et ordentlig knald på øret med sin albue. Han fik bolden, og mit øre haevede op,« siger Michael Schjønberg.
Historien tegner et meget godt billede af Uwe Rösler – og selv om det i dag er 24 år siden, mener Michael Schjønberg stadig, at den samme Uwe Rösler kan findes på sidelinjen til AGF’s kampe.
»Når man oplever Uwe – også som traener – vil han gøre alt for at vinde, og det gjorde han også, når vi traenede. Han gik til den, og det fik jeg så at maerke, men det var fedt at få en spiller ind, som ligesom mig både kunne modtage og tildele lidt jern. I omklaedningen var der meget fis og ballade, men lige så snart han trådte ind på banen, kom jernmanden frem i ham,« siger han.
En gammel sur mand
I dag er Michael Schjønberg traener for det faerøske hold 07 Vestur, men inden da har den tidligere landsholdsmidtbane stået i spidsen for en raekke andre danske og udenlandske klubber. På den måde ligner han og Uwe Rösler, som også har en lang raekke traenerjobs bag sig, hinanden.
To år adskiller desuden Michael Schjønberg og Uwe Röslers aldre, og derfor ender de to ofte i samme boks, mener førstnaevnte.
»Hvis man ikke kender Uwe, så får han samme praedikat, som jeg selv gør: en sur gammel mand. Når man så laerer ham at kende, så har man en varm person, som er 100 pct. engageret til det, han laver – oven i hatten er han en meget sjov person,« siger Michael Schjønberg.
Michael Schjønberg og Uwe Rösler nåede at spille på hold sammen i et år, inden Uwe Rösler forlod Kaiserslautern. På det år blev det dog gjort klart, at begge spillere gik til vaflerne på fodboldbanen og ville vinde for en hver pris.
»Jeg husker ham allerbedst for, at han gik meget op i sammenholdet. Han kom direkte fra City og gik hele tiden rundt og snakkede om team spirit. Det er jo sådan, som han er i dag som traener. For ham handlede det om at vinde, og det kunne han kun, hvis han fik alle sine holdkammerater til at vaere lige så taendte, som han var. Der passede vi som fod i hose sammen, og der gik ikke lang tid, før vi blev gode venner. Det er et godt billede på, at han stadig har den filosofi,« fortaeller han.
En vigtig lektie
Michael Schjønberg er oprindeligt fra Esbjerg, hvorfor han ikke just er fan af AGF, men efter Uwe Rösler er kommet til, er den tidligere Kaiserslautern-spiller begyndt at følge klubben taet.
»Jeg har en svigersøn som er glødende AGF-fan – ja, jeg forstår ham ikke – men da jeg fortalte ham om Uwe Rösler, og hvilken type Uwe er, der blev han glad. Han er bestemt ikke blevet skuffet siden. Nu ser jeg dem efterhånden selv spille hver weekend, og man kan se Uwes indflydelse. Der er kommet struktur på holdet, og det er ikke noget ondt ment mod David Nielsen, men Uwe går meget op i struktur og de helt små detaljer. Man kan se, at det er et hold, der optraeder og ikke med individuelle praestationer i fokus.«
Snakken med Michael Schjønberg er ved at nå sin ende, men inden da har den tidligere landsholdsspiller lige en sidste anekdote, han vil fortaelle.
En dag i Tyskland blev Michael Schjønberg inviteret hjem til Uwe Rösler. Derhjemme var tyskeren i faerd med at laere sin søn Tony at heade til en fodbold.
»Uwe skulle så kaste bolden, og den ramte sønnen lige midt i femøren. Den lille knaegt var så ved at begynde at hyle, men Uwe når lige at sige: ”Tony, hvis du begynder at hyle nu, så spiller jeg aldrig mere med dig.” Efter det kiggede han på mig og sagde: ”De kan lige så godt laere det, ikke?” Det var bare typisk Uwe, for sønnen skulle også bare laere det, og det skal hans spillere også nu,« siger Michael Schjønberg.
Når man oplever Uwe – også som traener – vil han gøre alt for at vinde, og det gjorde han også, når vi traenede.