»Jeg har fundet ud af, at det ikke handler om, at jeg er maerkelig«

Mathilde Norn fik hurtig hjaelp i sin kommune, da hun som helt ung fik det rigtig dårligt psykisk. Nu skal tilbuddet som led i en ny psykiatriplan udbredes til hele landet. Regeringen er klar til at afsaette en ekstra halv mia. kr. om året til at løfte ps

Anfaldene havde vist sig flere gange. Halsen snørede sig sammen, hjertet gik naermest i galop, og det føltes, som om hun ikke kunne traekke vejret. Den dengang 13-årige Mathilde Norn vidste ikke, hvad der var galt, og selv om laegen konstaterede, at hun fysisk ikke fejlede noget, fortsatte uroen og angsten.

Laegens depressionstest var negativ, men ifølge Mathilde Norn var det mest, fordi hun – af frygt for at gøre sin mor ked af det – havde svaret nej til at have mørke tanker. I virkeligheden kunne hun ikke helt overskue at vaere i live – at vaere sammen med andre. Og ventetiden til psykolog eller psykiaterhjaelp var uoverskueligt lang. Men ét sted kunne hun få hurtig hjaelp, vidste laegen, der sendte Mathilde Norn til projekt Ungevejen, som Skanderborg Kommune i lighed med otte andre kommuner netop havde oprettet i samarbejde med Socialstyrelsen.

Med en politisk aftale om investeringer og prioriteringer i psykiatrien de kommende 10 år vil andre unge med lige så tunge skridt i livet kunne se frem til et tilsvarende tilbud i deres egen kommune. Målet er at raekke unge i alvorlig mistrivsel en hjaelpende hånd, inden de bliver så syge, at de har brug for en indlaeggelse på psykiatrisk afdeling. I regeringens udspil til aftalen, som nu ligger klar, er der afsat ca. 500 mio. kr. om året til et løft af psykiatrien – heraf får de unge en stor del af investeringen – og den kommer oven i de 600 mio. kr., som i forvejen er på finansloven.

I Skanderborg kan 13-25-årige unge i mistrivsel få et hurtigt og lettilgaengeligt tilbud i form af først rådgivningssamtaler og dernaest eventuelle psykologtimer eller gruppetilbud eller måske blive hjulpet til laege for en henvisning til psykiatrien, hvis der er behov. Tanken er at gribe de unge med tegn på angst, depression, ensomhed, selvskade, stress etc. på et tidligt tidspunkt og sikre dem den rette hjaelp, inden tingene udvikler sig så galt, at der bliver brug for psykiatrien.

Lettilgaengelige tilbud

Det er netop den slags lettilgaengelige og uvisiterede kommunale tilbud, som har første prioritet i de fem fokusområder, som den politiske aftale ridser op, og det ligger i klar forlaengelse af de faglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen tidligere på året lagde på politikernes bord.

Ud over at prioritere børn og unge og saette ind med foranstaltninger tidligt i forløbet udpeger den politiske aftale mennesker med de svaereste psykiske lidelser som den gruppe, der i første omgang har brug for mere hjaelp i form af bedre og mere ensartet behandling. Derfor er det f.eks. planen at udarbejde såkaldte forløbspakker, som man kender det fra kraeftområdet, for at sikre bedre behandling til de sygeste.

De tre sidste punkter af de fem, som er indeholdt i aftalen, handler om at øge oplysningsindsatsen og arbejde for, at psykisk sygdom ikke medfører stigmatisering. Samtidig skal »tvaerfaglige og evidensbaserede miljøer« styrkes, og endelig er der fokus på mere forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

I patient- og pårørendeforeningen Bedre Psykiatri er generalsekretaer Jane Alrø Sørensen tilfreds med det, hun kalder første etape af psykiatriplanen. Hun haefter sig ikke mindst ved indsatsen for patienterne med de tungeste lidelser:

»Det at udarbejde forløbsbeskrivelser for behandlingen af de meget syge er det helt rigtige sted at saette ind, når det gaelder den gruppe, og samtidig er jeg glad for, at børn og unge prioriteres. I dag oplever de unge og deres foraeldre at cykle rundt i systemet uden rigtig at få hjaelp. Fremover er indgangen i kommunen, og målet er jo, at de skal have hurtigere hjaelp, så de undgår at blive så syge, at de havner i psykiatrien,« siger generalsekretaeren.

Ekstra penge

Når det gaelder de ekstra penge på i alt 1,1 mia. kr. om året i de kommende år, kalder hun det »et aedrueligt bud«, men hun understreger samtidig, at naeste hug – anden etape – bliver vaesentligt dyrere.

»Når vi skal have forløbspakkerne og dermed en forbedret behandling til de mest syge til at fungere, bliver det dyrt. Men også nødvendigt,« siger Jane Alrø Sørensen.

Unge med ondt i livet bliver ofte møde af ventetider til psykolog eller psykiater på flere måneder eller halve og hele år, men i Skanderborg fik Mathilde Norn sin første rådgivningssamtale, kun et par dage efter hun sammen med sine foraeldre tog kontakt til Ungevejen. Og i dag – to år senere – har Mathilde Norn ved hjaelp af bl.a. psykologsamtaler, rådgivningssamtaler, konkrete tanke-teknikker, åndedraetsøvelser og et godt netvaerk med andre unge med lignende udfordringer laert at tøjle angsten, når den ind imellem dukker op.

De mørke tanker er omkonverteret til en udbredt hang til at skrive »morbide noveller« og fremtidsdrømme om at blive forfatter, skuespiller, eller indretningsarkitekt, som er hendes »safe option«.

»Jeg har fundet ud af, at det ikke handler om, at jeg er maerkelig. At jeg ikke bare er sådan en, der er mentalt ustabil. Der er mange andre på min alder, som går rundt og har det skidt, og det har vaeret godt at dele mine tanker med andre, som har det på samme måde,« siger Mathilde Norn.

Ifølge Kathrine Rud-Clemmensen, som er centerchef for Unge, uddannelse og rusmiddelbehandling hos Skanderborg Kommune, har flere end 330 unge – og foraeldre – henvendt sig for at få hjaelp hos Ungevejen. Det har vaeret lettest at få fat i de 13-17-årige – isaer pigerne.

At Ungevejens medarbejdere er placeret på bl.a. både folkeskoler og ungdomsuddannelser er der et klart formål med.

»Vi skal vaere der, hvor de unge er. Det skal vaere nemt at bede om hjaelp. Det kan for nogle vaere svaert at gå omkring laegen, og mange af de unge har allerede erfaringer med, at der kan vaere lange ventelister til psykologen. Det er så meningsfyldt at kunne tilbyde dem hurtig hjaelp, inden tingene bliver alt for alvorlige, så de f.eks. skal behandles medicinsk,« siger Kathrine Rud-Clemmensen.

Det er Socialstyrelsen, som har udviklet