En minister talte om øllebrød og milliarder, men kort efter fløj anklager om »hykleri«

Regeringen vil frigøre milliarder til borgernaer velfaerd. Men ifølge økonomer gør den sig nu skyldig i en brøde, som den selv har kritiseret andre for.

Efter 58 minutter og 30 sekunders pressemøde havde fire S-ministre tilsammen fremlagt to konkrete administrative gerninger, som de mener, at Danmark kan leve uden.

Det ene eksempel hørte statsminister Mette Frederiksen om på et plejehjem i Aalborg, hvor en aendring af medicinen til en borger udløste 59 registreringsklik på en skaerm.

Det andet eksempel handler om øllebrød med fløde.

Skaermen og øllebrøden bruger regeringen som eksempler på, at den offentlige sektor kan effektiviseres for flere milliarder. Men for få uger siden gik Socialdemokratiet hårdt til angreb på De Konservative, da formand Søren Pape Poulsen fremlagde en plan, der bruger samme metode.

På mandagens pressemøde berettede aeldreminister Astrid Krag om en borger, der hver morgen bliver spurgt, om han vil have øllebrød med fløde. For selv om han godt kan lide den ret, skal personalet dokumentere, at de har tilbudt ham et alternativ.

Regeringen peger på, at landets kommuner de seneste ni år har øget udgifterne til administration med 2,5 mia. kr. De penge vil regeringen i stedet frem mod 2030 bruge på »det menneskelige i velfaerden«, så nu vil den gå i dialog med kommunerne om, hvordan papirarbejdet kan rulles tilbage.

Hvis det vaerktøj lyder bekendt, er det måske, fordi De Konservative i sin økonomiske 2030-plan fra august opererer med samme grundtanke om at effektivisere sig til bedre velfaerd. Partiet vil effektivisere med 0,4 pct. om året, hvilket i 2030 vil give 17,8 mia. kr. Efter at udspillet blev kritiseret for at vaere en spareøvelse, praeciserede partiet, at de sparede penge skal gå til bedre aeldrepleje og sundhed.

Men så nemt er det ikke bare at finde 17,8 mia. kr., lød det fra bl.a. Venstre, mens regeringen også var kritisk.

»Søren Pape tager bare på forhånd godt 18 milliarder, som han ikke kan pege på, hvor skal komme fra. Samtidig med at han siger, at vi ikke må sende flere penge med. Det haenger ikke sammen. Man kan godt stå på et pressemøde med en fin folder, men det skal stå testen i den virkelige verden,« sagde finansminister Nicolai Wammen i Avisen Danmark.

Og da tidligere overvismand Hans Jørgen WhittaJacobsen i Politiken sammenlignede K-planen med »at satse på at finde en spand med guld i jorden«, skrev politisk ordfører Rasmus Stoklund (S) på Twitter:

»De Konservatives økonomiske uansvarlighed udstilles atter.«

Kritikken til trods er der dog flere ligheder mellem de to planer, påpeger økonomer.

Samme problem

Selv om størrelsen på effektiviseringen i planerne er forskellige, er »selve princippet det samme«, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet.

»Så laenge man siger, at der er et talmaessigt mål for, hvor meget man vil effektivisere, før man naermere har beskrevet, hvordan det skal foregå, så er det meget svaert at vurdere, om det er realistisk eller ej,« siger han.

»I udgangspunktet er det mere udtryk for et ønske, end det er en konkret plan for, hvordan man vil opnå en effektiviseringsgevinst.«

Niels Storm Knigge, seniorøkonom i taenketanken Kraka, er enig.

»Mekanismen er den samme, og planerne har samme problem: Man er ikke konkret på, hvad der skal spares, men uddelegerer denne knap så sjove del ved at underlaegge nogle andre et sparekrav, sådan at politikerne selv kan prioritere det, de synes er vigtigst,« siger han:

»Forskellen er, at regeringen taler om et mindre beløb, og derfor er der større sandsynlighed for, at besparelserne kan findes på en måde, som ikke går ud over den offentlige service. Skalaen betyder selvfølgelig noget.«

På pressemødet mandag undlod Nicolai Wammen at svare direkte på spørgsmål om sammenligninger med De Konservatives effektiviseringsplan. Han understregede i stedet et andet element i K-planen, nemlig at partiet vil lade det offentlige forbrug vokse med 0,13 pct. årligt. Noget mindre, end regeringen har bebudet.

»Den afgørende forskel er, at konsekvensen af det udspil, De Konservative er kommet med – med en vaekst på 0,13 pct. – er, at vi vil stå og mangle ca 40.000 mennesker i vores velfaerdssamfund.«

»Det haenger ganske enkelt ikke sammen.«

Mette Frederiksen mener heller ikke, at S-regeringen er i gang med det samme som De Konservative, og hun afviste at tale om, at nogen skal fyres som følges af effektiviseringerne.

»Men det er rigtigt, at når vi siger, at der skal dokumenteres mindre, så er der nogle mennesker, der i dag bruger tid på administration, samtidig med at de har et velfaerdsjob, som får frigjort tid til den enkelte aeldre. Der vil også vaere nogle folk, der i dag sidder på rådhuset og laver papirarbejde, hvor vi vurderer, at det papirarbejde skal vi ikke bruge i fremtiden.«

De skal ud og vaske de aeldre?

»Du får det til at lyde som noget dårligt, at man arbejder direkte med mennesker, men svaret er ja. Nogle af dem, der i dag arbejder i velfaerdssamfundet uden at have direkte kontakt med mennesker, vil vi bede om at få direkte kontakt i fremtiden.«

»Tykke skiver af hykleri«

Ifølge gruppeformand hos De Konservative Mai Mercado kan man »skaere tykke skiver af hykleriet« hos regeringen. Selv om K vil effektivisere for langt mere end S, mener hun, at man kan drage en parallel mellem de to planer.

»Men vi ser et større besparelsespotentiale, bl.a. fordi vi også vil gøre det inden for statens område.«

Økonomerne kalder begge planer ukonkrete. I vil effektivisere syv gange mere end regeringen. Er I så ikke syv gange mere ukonkrete?

»Jeg synes, at vi er konkrete ved at sige, at vi vil prioritere de penge, som frigives til sundhed og aeldreområdet. Med de to økonomiske medarbejdere, vi har til rådighed, synes jeg, at det er meget at forlange, at vi skal forklare det i detaljer.«

Mekanismen er den samme, og planerne har samme problem. NIELS STORM KNIGGE, SENIORØKONOM I TAENKETANKEN KRAKA