Storstilet universitetsreform får masser af kritik – men fra én side er der ros til kortere uddannelser
Danske studerende vil med regeringens reform få en uddannelse, der er anderledes end de fleste andre landes. Det vil gå ud over mobiliteten, mener Danske Universiteter. Men en økonomiprofessor roser forslaget.
Hvis regeringen får gennemført sit forslag om at forkorte en raekke kandidatuddannelser på universiteterne, vil Danmark indføre en universitetsuddannelse som er anderledes end stort set alle andre landes. Og det vil ikke vaere godt.
Sådan lyder det fra Danske Universiteter, efter at regeringen mandag lancerede et forslag om at forkorte kandidatuddannelsen fra to til et år på halvdelen af de danske universitetsuddannelser. Det skal isaer gaelde humaniora og samfundsfag.
»Man kan sige, at den bliver unik. Men det er i en dårlig betydning. Her gør det, at sammenligneligheden med andre lande forsvinder, og det giver os en kaempe ulempe, fordi meget af samarbejdet mellem uddannelserne i Europa hviler på den struktur, som vi har nu,« siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter.
I Danmark er det i dag sådan, at en universitetsstuderende først tager en treårig bacheloruddannelse. Derefter kan man bygge en toårig kandidatuddannelse ovenpå.
Ifølge Danske Universiteter har man i Norge, Tyskland, Finland, Frankrig, Belgien og Italien samme model. Andre lande som USA, Østrig, Tyrkiet og Graekenland har en fireårig bacheloruddannelsen og en masteruddannelse, der tager et til halvandet år. Endelig har et land som Storbritannien en treårig bachelor med en overbygning, som tager halvandet år.
Kun Sverige opererer ifølge Danske Universiteter med en treårig bachelor med en etårig magisteruddannelse oveni. Også i Sverige tager en almindelig kandidatuddannelse to år.
Hvad med kvaliteten?
Foruden at besvaerliggøre samarbejdet om forskning og de studerendes mobilitet mener Jesper Langergaard, at den foreslåede model vil forringe uddannelserne.
»Vi har rigtig svaert ved at se, at det ikke vil betyde et kvalitetstab, når man presser noget sammen. En universitetsuddannelse er også kendetegnet ved fordybelse, at man får tid tid at taenke sig godt og grundigt om. Man skal også taenke over, hvor meget man kan presse de studerende. Mange af dem har relevant erhvervsarbejde ved siden af,« siger han.
Med reformen, som er en del af regeringens samlede udspil ”Danmark kan mere III”, er regeringens overordnede mål at gøre de studerende bedre klar til arbejdsmarkedet og investere mere i uddannelsernes kvalitet. Det handler ifølge uddannelsesog forskningsminister Jesper Petersen ikke specifikt om at få flere til at uddanne sig inden for velfaerdsområdet, hvor der ellers i fremtiden vil vaere massiv mangel på arbejdskraft.
»Selv om vi har uddannet på den samme måde gennem årtier, kan det godt vaere, at tiden er til, at vi taenker nyt. Vi har nogle udfordringer med, at så mange har vanskeligt ved overgangen til arbejdsmarkedet og nogle åbenlyse udfordringer med kvaliteten. Jeg beder ikke om, at man skal nå det samme på den halve tid, men vil indføre yderligere en mulighed for kandidatuddannelse i Danmark,« siger Jesper Petersen.
Ros fra formand
Regeringens udspil ligner det forslag, ”Nye Reformveje 1”, som i april blev fremlagt af Reformkommissionen. Det får rosende ord med på vejen fra Reformkommissionens formand, Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
»Det er selvfølgelig noget, som vi har analyseret grundigt, og som giver rigtig god mening, når vi har et universitetssystem, som nu uddanner 27 pct. af en ungdomsårgang. I 1990 var det 11 pct. Dengang kom universitetskandidaterne typisk ud i job, som kraevede en forskerspecialisering tidligt i ungdommen, men sagen er bare, at universiteternes rolle har forandret sig, fordi de aftager så stor en del,« siger Nina Smith.
Isaer de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser er vokset siden begyndelsen af 1990’erne. Ifølge Nina Smith er antallet af studerende på disse uddannelser tretil firedoblet, og når man tager så mange ind, bør kandidatuddannelserne ifølge hende i højere grad designes til, at en stor del af de studerende skal uddannes til et bredere arbejdsliv.
Hverken Jesper Petersen eller Nina Smith er så bekymret for de danske universiteters