REFORMUDSPIL

50 pct. af uddannelserne skal fortsat have en treårig bachelor og en toårig kandidatuddannelse.

På de resterende 50 pct. af uddannelserne skal de studerende enten kunne tage en ny erhvervsrettet etårig kandidatuddannelse eller studere på en erhvervskandidat, som man tager sideløbende med relevant beskaeftigelse på mindst 25 timer om ugen.

Reformen vil frigive 0,8 mia kr., der stammer fra de mindre udgifter til taxameter og SU, og give 1,2 mia kr. fra et øget arbejdsudbud ved, at flere uddannede kommer hurtigere i arbejde.

Heraf vil regeringen føre 1 mia. kr. tilbage til universiteterne, som de kan bruge til at løfte kvaliteten på de enkelte uddannelser. Den anden milliard skal bruges til at styrke uddannelserne på velfaerdsområdet – f.eks. sygeplejersker, paedagog og laerer – og til at løfte undervisningen på f.eks. erhvervsskolerne og i folkeskolen. mulighed for at samarbejde med andre landes universiteter. De mener, at de danske uddannelser fortsat vil flugte nogenlunde med den opbygning af et studies uddannelsesgrader med såkaldte ECTS-point, som er defineret i det faelles samarbejde om videregående uddannelser i Europa, kaldet Bologna-processen.

»Vi har tjekket, at dette kan holdes inden for Bolognaprocessen,« siger Nina Smith.

Jesper Petersen understreger desuden, at halvdelen af kandidatuddannelserne fortsat har den samme laengde. Med den nye type kandidatuddannelse skal man også fortsat kunne have internationale samarbejder. Hvordan det naermere skal strikkes sammen, skal der kigges på i et reformudvalg, som universiteterne skal med i.

Tre veje til en kandidat: Økonomiske konsekvenser:

Kritiske partier

Dansk Industri og Dansk Erhverv, der også har ros til dele af regeringens udspil, ser på forhånd faresignaler i at forkorte kandidatuddannelserne, og meget tyder på, at regeringen kan få svaert ved at finde flertal for sit reformforslag. Selv regeringens støttepartier er kritiske.

»Vi er uenige i regeringens forslag og synes faktisk, det er ret langt ude, at vi har en regering, der har som mål, at folk skal uddanne sig mindre. Det er jo det, der har bygget vores samfund op, at vores befolkning er veluddannet, og at vi har højt produktive arbejdspladser,« lyder det fra De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg.

Også Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, tager afstand fra forslaget. Hun betegner det som en forringelse af uddannelsessystemet, der samtidig vil øge praestationspresset på de studerende.

Fra SF er tonen en anelse mere forsonlig. Dog tøver partiets uddannelsesordfører, Astrid Carøe, ikke med at kalde regeringens ønske om at halvere halvdelen af kandidatuddannelsernes laengde for »meget voldsomt«.

Også oppositionspartiet Venstre tager klart afstand fra regeringens forslag. Partiets formand, Jakob EllemannJensen, har tidligere lanceret sit eget bud på en uddannelsesreform, der blandt andet indebar en forkortelse af SUperioden til højst fem år. Han kalder regeringens forslag »for vidtgående«.