Mens krisen eskalerer i Europa, tager Italien en markant højredrejning

For første gang siden Anden Verdenskrig styrer Italien mod at få en yderligtgående, højreorienteret regering. Giorgia Meloni skal nu forsøge at danne en regering og berolige EU.

Mens Europa befinder sig midt i en eskalerede krise med stigende energipriser, tårnhøj inflation og en spraengfarlig konflikt med Rusland, har de italienske vaelgere banet vejen for den mest yderligtgående, højreorienterede regering i Italien siden Anden Verdenskrig.

Søndagens parlamentsvalg blev en storsejr for den 45-årige Giorgia Meloni, der står i spidsen for det højrenationale parti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre), der har postfascistiske rødder.

Hun er nu storfavorit til at blive Italiens første kvindelige premierminister, og i de europaeiske hovedstaeder afventes det nu med bekymring, hvilken kurs hun vil saette i udenrigspolitikken over for Vladimir Putin og i den økonomiske politik i det gaelds plagede euroland.

Natten til mandag erklaerede Giorgia Meloni sig som vinder og fastslog, at hun nu vil forsøge at danne en koalitionsregering med to andre højrepartier: Partiet Forza Italia, der ledes af den tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og det staerkt højreorienterede parti Lega med Matteo Salvini i spidsen.

»Italienerne har sendt en klar besked om, at de ønsker en højreregering ledet af Italiens Brødre,« sagde hun i forbindelse med partiets valgfest på et femstjernet hotel i Rom.

Giorgia Meloni, der blev hyldet af sine tilhaengere, udtalte sig til pressen, da de foreløbige valgresultater viste, at hendes parti stod til at få omkring 26 pct. stemmerne og dermed bliver det største parti i højrekoalitionen. Samtidig viste tallene, at de tre partier tilsammen står til at få et flertal i parlamentet.

Meloni udstak et løfte om, at hun vil vaere premierminister for alle italienere, og hun understregede samtidig, at tiden kalder på ansvarlighed.

»Målet er at samle folket og fokusere på det, der forener os, i stedet for på det, der splitter os,« sagde hun og tilføjede:

»Vi vil arbejde hårdt, så italienerne kan blive stolte af Italien igen.«

Dyb splittelse på venstrefløjen

Der er tale om en markant højredrejning i Italien. I 2018 fik Melonis parti kun 4 pct. af stemmerne. Fremgangen skyldes bl.a. en dyb splittelse på venstrefløjen under valgkampen, og at Italiens Brødre som det eneste af de større partier stod uden for den samlingsregering, som faldt i sommer og udløste valget.

I den anden lejr erkendte Det Demokratiske Parti, som er søsterparti til Socialdemokratiet i Danmark, hurtigt valgnederlaget.

»Det er en trist aften for landet,« sagde Debora Serracchiani, naestformand i Det Demokratiske Parti, natten til mandag.

Valget i Italien kommer blot to uger efter valget til Rigsdagen i Sverige, hvor det EU-skeptiske og indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne blev landets naeststørste parti.

I EU-hovedstaden Bruxelles og flere europaeiske hovedstaeder har der under valgkampen vaeret bekymring for, hvilken kurs

Meloni vil saette for det sydeuropaeiske land, som er EU’s tredjestørste økonomi.

Valget i Italien blev udskrevet, da den afgående premierminister Mario Draghi i juli indgav sin afskedsbegaering. Draghi, der er tidligere chef for Den Europaeiske Centralbank (ECB), har i spidsen for en bred samlingsregering gennem halvandet år fået bragt Italien ind på en mere stabil kurs.

Frygten i mange EU-lande er, at en Giorgia Meloni-regering vil styre Italien ind på en mere protektionistisk, EU-skeptisk kurs og tilbagerulle en raekke af de økonomiske reformer, som Draghi har gennemført for at skaffe Italien adgang til 1.500 mia. kr. fra EU’s genopretningsfond, der blev etableret på grund af coronapandemien.

Strid om linjen over for Putin

Samtidig er der en voksende bekymring for, at en højreregering i Italien vil anlaegge en blødere kurs over for Vladimir Putin, ikke mindst fordi den ene koalitionspartner, Matteo Salvini, under valgkampen har kritiseret og angrebet Vestens sanktioner mod Rusland. Hertil kommer, at Silvio

Berlusconi betragter Putin som en ven.

Tidligere har Giorgia Meloni udtrykt sig meget fjendtligt over for EU., og under valgkampen har hun fastslået sit mål om at traekke magten og områder tilbage fra Bruxelles. Samtidig har hun varslet, at en kommende højreregering vil genforhandle betingelserne i Italiens aftaler med EU om støtten fra redningsfonden, hvilket kan udløse store slagsmål med EU-Kommissionen i Bruxelles.

Men under valgkampen har hun optrådt mere afdaempet end tidligere i et forsøg på at berolige både EU og italienske vaelgere om, at hun ikke er en EU-skeptisk ekstre

regeringer i bl.a. Polen og Ungarn i stedet for på Frankrig og Tyskland

At bekymringen er dyb, blev tydelig, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tre dage før det italienske valg fastslog, at EU har »redskaberne« til at håndtere medlemslande på vildveje.

Budskabet kom under et møde på et universitet i

USA, hvor en deltager bad hende kommentere, at personer taet på Putin stod til at vinde valget i Italien. Først sagde kommissionsformanden, at EU ville samarbejde »med enhver demokratisk regering, som vil samarbejde med os«, men saetningen blev fulgt op med en markant tilføjelse:

EU klar til at gribe ind

»Hvis tingene bevaeger sig i en forkert retning, har vi redskaberne,« sagde Ursula von der Leyen, der efterfølgende blev angrebet af flere italienske politikere for at blande sig i valgkampen.

Den tidligere italienske premierminister Enrico Letta fra Det Demokratiske Parti, som er søsterparti til det danske Socialdemokratiet, gik markant tilbage ved valget. Han advarede i weekenden om, at man ikke skal stole på Melonis afdaempede facon i valgkampen.

»Meloni er allieret med Orban i Europa og Salvini i Italien – og er på linje med dem, der arbejder på Putins store plan om at få Europa til at implodere,« sagde han i et interview med den italienske avis La Repubblica.