EU holder vejret og frygter en Putin-venlig regering i Italien
Midt under en eskalerende krise med krig, stigende priser og vrede vaelgere frygter flere europaeiske lande, at den markante højredrejning i Italien kan slå farlige revner i sammenholdet.
Ungarns omstridte nationalkonservative leder, Viktor Orban, og den indvandrerkritiske franske Marine Le Pen var lynhurtigt på banen med varme lykønskninger til Giorgia Meloni, da hun søndag endte som den helt store vinder ved søndagens parlamentsvalg i Italien og storfavorit til at blive premierminister.
Gratulationerne fra det yderste højre strømmede ind og pustede til en voksende bekymring i flere europaeiske hovedstaeder og i EU-hovedstaden Bruxelles. Her afventer man nervøst, hvilken kurs Giorgia Meloni vil saette med sit parti, Italiens Brødre, både udenrigspolitisk og økonomisk, hvis det lykkes at danne den mest yderligtgående og højreorienterede regeringskoalition i Italien siden Anden Verdenskrig.
Valgresultatet i Italien, der kommer, blot to uger efter at Sverigedemokraterne stormede frem ved det svenske valg, viser, at det politiske landkort i Europa er under forandring. Alle europaeiske regeringsledere er under voldsomt pres af vrede vaelgere, der er frustrerede over eksplosivt stigende energipriser, tårnhøj inflation og stigende renter, der i en giftig cocktail er på vej til at kaste hele EU ud i økonomisk recession.
Revner i sammenholdet
I flere lande og i EU-Kommissionen har udsigten til en regering i Rom fra det yderste højre udløst et alarmberedskab og frygt for, at det europaeiske sammenhold kan slå farlige revner på flere fronter. Kan valget Italien udvikle sig til en bombe under Vestens hårde kurs mod den russiske praesident, Vladimir Putin, og sanktionerne mod Rusland? Og kan der opretholdes faelles fodslag om fortsat støtte til Ukraine under den nu syv måneder lange russiske invasionskrig?
Selv om Giorgia Meloni har lovet at fastholde den hårde kurs over for Rusland, kommer der helt andre toner fra de to koalitionspartnerne, som hun vil danne regering med. Matteo Salvini fra det staerkt højreorienterede parti Lega, har kritiseret sanktionerne og er tillige under valgkampen blevet mistaenkt for at modtage ulovlig støtte fra Moskva.
Selv om Giorgia Meloni har lovet at fastholde den hårde kurs over for Rusland, kommer der helt andre toner fra de to koalitionspartnerne, som hun vil danne regering med.
Putins venner i Europa
Og blot to dage før valget udløste den tidligere premierminister Silvio Berlusconi et ramaskrig, da han som leder af partiet Forza Italia tog Putin i forsvar. De to politikere er nogle af Putins bedste venner i Europa, og episoden med Berlusconi viser, hvor svaert det kan blive for Meloni at navigere.
Melonis valgsejr er dog noget større end forventet, mens Salvini og Berlusconi er gået tilbage. Håbet i EU og Nato er derfor, at hun er så staerk, at partnerne ikke kan tvinge aendringer af Rusland-politikken igennem.
Den største bekymring i de øvrige EU-lande er dog økonomien i Italien og landets enorme statsgaeld. Det kan udvikle sig til en direkte trussel mod stabiliteten i hele EU og eurozonen, hvis Meloni aendrer den reformkurs, som den afgående premierminister, Mario Draghi, i spidsen for en samlingsregering har sat for landet.
Meloni har under valgkampen lovet, at hun ikke vil rive forgaengerens plan i stykker. Hvis hun gør det, vil det kunne afskaere Italien fra adgangen til naesten 1.500 mia. kr. fra EU’s redningsfond, og derfor tror de fleste på, at hun overholder det løfte. Til gengaeld vil hun udfordre EU på andre områder og kaempe for sit valgløfte om at flytte magten fra Bruxelles til Italien.
Meloni står til at overtage magten midt under den mest alvorlige økonomiske situation siden finanskrisen. Derfor har EU-landene brug for stabile medlemslande, der kan bidrage til at løse problemerne. Flere lande frygter, at balancen i Unionen kan tippe, hvis Italien fremover satser på de nationalkonservative og EU-skeptiske