Det er altså et solidt og sammenspillet orkester, Danmark sender til VM
Indsatsen mod Frankrig understregede, at landstraener Kasper Hjulmand må have fået en del ro i sindet frem mod VM.
For et par dage siden stod jeg i Helsingør ved Dansk Boldspil Unions traeningsbane taet på det danske landsholds hovedkvarter på Marienlyst Strandhotel. Helt ude ved sidelinjen traenede de danske spillere i et intervalspil med én boldberøring – bolden skulle ganske enkelt rulle på graesset fra mand til mand, og som traenerassistent Christian Poulsen sluttede med at sige, da øvelsen var sat i gang, så var der 20 armbøjninger til det tabende hold.
Nogle meter derfra stod landstraener Kasper Hjulmand med armene over kors og betragtede sine spillere. I hans ansigt kunne man ikke aflaese hverken tilfredshed eller irritation, men selv for en laegmand var det tydeligt, at Kasper Dolberg ikke helt var i trit med sine holdkammerater.
Den vigtige tillid
Nogle dage senere stak angriberen med den stivnede ansigtsmimik foden ud og dirigerede bolden i mål mod Frankrig – en traeffer, der givetvis øger Kasper Dolbergs selvtillid efter en lang tørkeperiode i både klub og på landshold og et eksempel på, at tillid fra en fodboldtraener er alt, når man som fodboldspiller rammer en af de perioder, da intet vil lykkes.
Tillid er et nøgleord på det danske landshold, hvor chefdirigenten Kasper Hjulmand tror på, at hans orkester spiller rent, og at de har øvet sig, inden publikum klapper dem på plads.
Mod Frankrig satte han fra start Mikkel Damsgaard til at spille i venstre side. Heller ikke han har lignet en mand med stor tro på egne evner efter et skifte vaek fra serie A-klubben Sampdoria til Brentford i Premier League. Der er grund til at tro, at Kasper Hjulmand også jublede indvendigt, da netop Mikkel Damsgaard fandt en fraek tvaeraflevering frem, som Kasper Dolberg skubbede det sidste stykke i mål. Dermed betalte de to tilbage på den tillid, der er blevet vist, og fjernede den største tvivl om, hvorvidt de stadig kan finde den høje kvalitet frem på landsholdet.
Sejren over Frankrig afslørede i det store og hele, at det kun er på de yderste pladser, at truppen på 26 spillere bliver aendret, når det danske landshold rejser til VM. De største spørgsmålstegn lige nu er en kvartet bestående af Cristian Nørgaard i Brentford, Jannik Vestergaard i Leicester, Yussuf Poulsen i RB Leipzig og Andreas Cornelius i FC København.
Christian Nørgaard har de seneste år øget sin individuelle vaerdi for sit klubhold. På landsholdet står han i skyggen af Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney, men hans repertoire er af en anden art som en mere decideret balancespiller end de øvrige midtbanefolk i truppen. Hvis Christian Nørgaard inden laenge er tilbage i kampform, er han givetvis med i den endelige trup.
Skader i offensiven
I Tyskland er Yussuf Poulsen ved at vende tilbage efter et forfaerdeligt år med alt for mange muskelskader, og hans profil supplerer de øvrige offensive spillere perfekt. Hvis Andreas Cornelius begynder at plaffe mål ind i Superligaen og dermed styrker sit kandidatur, tyder det på, at den 19-årige Rasmus Højlund må vente et par år med at repraesentere Danmark ved en slutrunde.
Mod Frankrig var midtbanespilleren Casper Nielsen, som har imponeret i Belgien for Club Brugge, sorteret fra kamptruppen på 23. Det samme var den sent indkaldte Anders Dreyer fra FC Midtjylland. Han blev ringet op, da Jesper Lindstrøm fra Eintracht Frankfurt måtte udskyde sin landsholdstur på rund af sygdom. Lindstrøm blev frisk til kampen mod Frankrig, han fik den sidste halve time, og alene det er et tydeligt signal om, at han i den grad er inde i VM-varmen.
Taberne i den udvaelgelse, som Kasper Hjulmand skal foretage til VM, kan blive spillere med store kvaliteter, for det har eksempelvis Jannik Vestergaard og førnaevnte Casper Nielsen. Men det er ingen skam at blive sorteret fra i et staerkt kollektiv. For det er altså et solidt og sammenspillet orkester, Danmark sender til VM.
Det er ingen skam at blive sorteret fra i et staerkt kollektiv.