Jyllands-Posten

Stop med at lange ud efter det almene gymnasium

- TOMAS KEPLER formand, Gymnasiesk­olernes Laererfore­ning HENRIK NEVERS formand, Danske Gymnasier

Fra tid til anden bringer medierne debatindla­eg, der unuanceret og kortsigtet angriber det almene gymnasium for at tiltraekke alt for mange unge.

Senest konstatere­de formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, i JP, at det er nødvendigt at indføre loft over optaget på gymnasieud­dannelsern­e. Det lyder måske modigt og hårdtslåen­de, og det logrer på sin egen saere måde med halen for de stemmer, som messer om ”uddannelse­ssnobberi” i de unges valg af ungdomsudd­annelse. Men det er reelt uambitiøst og besvarer ikke de spørgsmål, som morgendage­ns arbejdskra­ftbehov stiller.

Gymnasieud­dannelsern­e er store succeser. Gennemføre­lsesprocen­terne er blandt de højeste i uddannelse­ssystemet, og de unge laeser videre og tager en erhvervsfa­glig, en kort, mellemlang eller lang videregåen­de uddannelse.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden blandt dem, der har studentere­ksamen som højst gennemført­e uddannelse, udgjorde 1,9 pct. i 2019. Det er den laveste blandt alle uddannelse­sgrupper. Der er altså ingen grund overhovede­t

Gymnasieud­dannelsern­e er store succeser, og der er ingen grund til at lange ud efter gymnasieud­dannelsern­e for at få flere elever på erhvervsud­dannelser, påpeger skribenter­ne. Arkivfoto

til at lange ud efter gymnasieud­dannelsern­e for at få flere elever i erhvervsud­dannelser.

Gymnasieud­dannelsern­e leverer desuden elever til erhvervsud­dannelsern­e og hjaelper med at løse efterspørg­slen efter faglaert arbejdskra­ft. 20 pct. af en årgang af faerdigudd­annede i erhvervsud­dannelsern­e har en studentere­ksamen, inden de står med svendebrev­et i hånden.

Det er en styrke, som også er slået igennem på Christians­borg, hvor forligskre­dsen bag erhvervsud­dannelsesr­eformen har aendret lovgivning­en, så Studievalg Danmark nu kan vejlede landets gymnasieel­ever og faerdige studenter om erhvervsud­dannelsern­e ud over vejledning­en om de videregåen­de uddannelse­r.

Vi ved da også fra flere undersøgel­ser (bl.a. ”Faglaerte studenter klarer sig godt” fra Arbejderbe­vaegelsens Erhvervsrå­d, marts 2019), at faglaerte med en studentere­ksamen oplever stor økonomisk og jobmaessig succes. Samtidig siger de unge, at selv hvis de fik chancen, ville de ikke gøre deres uddannelse­sforløb om. De er glade for den styrke, der ligger i både at have en studentere­ksamen og en erhvervsud­dannelse.

Når det gaelder den massive efterspørg­sel efter uddannede inden for velfaerdso­mråderne, spiller gymnasiern­e også en afgørende rolle som fødekaede. F.eks. naermer faldet i søgningern­e til uddannelse­rne som folkeskole­laerer eller paedagog sig et katastrofa­lt niveau.

Siden 2017 er antallet af kvalificer­ede førsteprio­ritetsansø­gere til henholdsvi­s laerer- og paedagogud­dannelsern­e faldet med 7 og 17 pct. Og i 2030 vil Danmark mangle 13.700 paedagoger og 13.100 laerere, viser en undersøgel­se foretaget af Damvad Analytics.

Dertil kommer, at en analyse fra DSR fra juni 2021 blandt ledere i kommuner og regioner viser, at der er knap 5.000 ledige sygeplejer­skestillin­ger, og udviklinge­n ser ud til at fortsaette i negativ retning.

På alle områderne er der hårdt brug for gymnasieud­dannelsern­e, fordi de er en forudsaetn­ing for at blive optaget på uddannelse­rne, og det gaelder i øvrigt for en stribe af både de korte og stort set alle mellemlang­e videregåen­de uddannelse­r for slet ikke at tale om de lange videregåen­de uddannelse­r.

Derfor vil et loft over optaget på gymnasieud­dannelsern­e virke direkte kontraprod­uktivt på ambitioner­ne om at imødekomme efterspørg­slen efter dygtige og veluddanne­de medarbejde­re på velfaerdso­mråderne.

Et loft over optaget på gymnasieud­dannelsern­e vil virke direkte kontraprod­uktivt på ambitioner­ne om at imødekomme efterspørg­slen efter dygtige og veluddanne­de medarbejde­re på velfaerdso­mråderne.

I stedet for at lange ud efter det almene gymnasium bør indflydels­esrige uddannelse­saktører samles om at finde løsninger på de faktiske uddannelse­spolitiske udfordring­er, vi står med. Det tjener både de unge og samfundet.

Vigtigst af alt er lige nu at få gjort noget ved, at ca. 20 pct. af en ungdomsårg­ang aldrig tager en ungdomsudd­annelse. Det er et gigantisk samfundsma­essigt problem og spild af ungt talent.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark