Offentligt ansatte har også ytringsfrihed

For mange år siden var jeg medlem af Bibliotekarforbundet (BF). Her skete det, at en af de faglige sekretaerer i foreningsbladet udtrykte en forsigtig kritik af BF’s lønpolitik, som han fandt svaer at forhandle igennem. I de følgende numre kritiserede flere medlemmer den pågaeldende sekretaer for at blande sig i den lønpolitiske debat. Det skulle han overlade til de medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Her var en fagforening af offentligt ansatte, der for sig selv kraevede retten til at politisere frit, men som ikke ville indrømme en af sine funktionaerer den samme ret. På et tidspunkt fyrede man foreningens kontorchef, fordi han politiserede for meget. Nogle omtalte ham ironisk som ”det fastansatte bestyrelsesmedlem”.

Dette viser, at for en embedsmand over et vist niveau i en politisk styret organisation er der en graense for, i hvor høj grad man kan bruge den fastansatte position til politisering. Det gjaldt i en fagforening for offentligt ansatte. Det må vel også gaelde dem selv.

Senere blev jeg programmør og ansat ved det statsejede Datacentralen og medlem af it-fagforeningen Prosas lokalafdeling. Her var nogle af de faglige sekretaerer medlemsvalgte. Da deres virke var forholdsvist udadvendt og politisk, skulle de også kunne skiftes ud politisk. Som det så smukt blev sagt: »Det skal ikke vaere sådan en funktionaer, vi ikke kan slippe af med, når vi bliver utilfredse«.

For nogle år siden hørte jeg en topembedsmand i en kommunal interesseorganisation fortaelle, at hun skulle deltage i en konference »... for at holde styr på min politiker«. Men hvis det er denne topembedsmands opgave at holde styr på den politiker, som måske jeg har valgt til at repraesentere mine holdninger, så er det denne topembedsmand, som skal på valg. Det må vaere konsekvensen. Så måske er politisk valgte embedsmaend noget, vi skal overveje i debatten om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Både i BF og Prosa oplevede jeg, at det kunne vaere ubehageligt at have meninger, der stred mod ”partilinjen” i det faglige miljø. En bibliotekar-kollega udtalte sig rosende om Poul Schlüters politik og blev kraftigt mobbet af en fagforeningsaktivist. Desvaerre støttede jeg ikke den førstnaevnte; jeg stemte stadig til venstre for midten dengang; som arbejdspartner med tillidsmanden var situationen problematisk. Jeg har ikke siden stemt til venstre for midten.

I Prosa optrådte en tillidsmand med ubeherskede raserianfald over forkerte meninger. Så holder folk deres kaeft og ytrer sig ikke i den offentlige debat. Det har også gjaldt ovennaevnte bibliotekar-kollega. Der er grund til større fokus på offentligt ansattes frihed til at ytre sig uafhaengigt af den sociale kontrol i fagforeningsmiljøet.