Mindre sensation, mere viden
Efter den første oliekrise i 1973 begyndte man at diskutere energiforsyning. Det var klart, at man skulle vaek fra oliens dominerende rolle. Men hvad skulle saettes i stedet?
Kernekraft, som dengang blev kaldt atomkraft, var på vej ind på markedet. Denne nye energiform tilbød nogle miljømaessige og økonomiske fordele. Der havde vaeret snakket om den, siden nylig afdøde dronning Elizabeth II i 1956 indviede et af verdens første kraftvaerker af den slags, Calder Hall.
Til stede ved indvielsen var professor Niels Bohr og direktør Robert Henriksen fra det nordsjaellandske elselskab Nesa. Nogle opfattede det således, at Danmark snart skulle i gang med kernekraften.
Men den lave pris på olie op gennem 1950’erne gjorde det attraktivt for elvaerkerne at fortsaette med det nemme braendstof. Oliekrisen medførte bilfrie søndage og isolering af boligmassen, og elvaerkerne gennemførte i løbet af få år en omstilling fra olie til kul. Foreningen Reel Energi Oplysning, REO, som går ind for kernekraft, protesterede i august 1976 i et åbent brev til regering og Folketing imod planerne om to store kulfyrede enheder. I henvendelsen henvistes bl.a. til, at det ved forbraending af kul dannede CO2 evt. kan påvirke Jordens klima.
De af Anker Jørgensens regeringer fremlagte energiplaner (1976 og 1981) omfattede kernekraft.
Hvis de var blevet gennemført, så havde situationen for Danmarks forsyning med el og varme i dag set meget anderledes ud.
kernefysiker, aktiv i REO siden 1976, Lyngby
Ca. 50 år efter den første oliekrise står vi igen i en energikrise. Mange taler nu om kernekraft, også TV 2nyhederne forleden dag. Nyheden var, at man vil genstarte Barsebäckvaerket, hvilket er totalt vrøvl: Reaktorerne i Barsebäck er vaek.
I harmoni med denne misvisende ”nyhed” havde TV 2 fundet frem til en veteran fra demonstrationerne imod Barsebäck i 1970’erne og grundlaeggeren af Organisationen til Oplysning om (laes: imod) atomkraft, Siegfrid Christiansen.
Begge forsikrede os om, at de ville protestere igen. Imod hvad? Som omtalt kan de forhadte reaktorer ikke genstartes, da de er vaek.
Der kan blive tale om, at man vil placere en meget mindre reaktor, som for 90 pct. vedkommende er fremstillet på en fabrik og ankommer med skib til Barsebäck.
Den nye reaktor er konstrueret godt 50 år efter de gamle reaktorer i en periode, hvor kerneteknologien har udviklet sig kolossalt, isaer på området sikkerhed. Dette ser de to aktivister helt bort fra. Vi bør på nuvaerende tidspunkt ikke genstarte en 40 år gammel debat, som om intet er sket.
Hvis vi skal have en seriøs debat, så må medierne laegge mindre vaegt på sensationer, der taler til folks følelser, og mere vaegt på faktuel oplysning. Mon det er muligt?