Stop udbredelsen af naturnationalparker. Certificer i stedet alle danske skove
Med skovcertificering kan Danmark på én gang opnå positive klimaeffekter, en styrkelse af skoverhvervet og sidst, men ikke mindst, et vaesentligt bidrag til biodiversiteten i alle vores skove.
75.000 hektar skov er bestemt til naturnationalparker. Indtil nu er 15.000 ha omdannet, og flere er nu i høring. Det bør stoppes, inden skaderne bliver uoprettelige.
Beslutningen er taget med baggrund i gode motiver for biodiversiteten. Vi er alle enige om, at kan vi gøre noget for at fremme artsrigdommen, skal vi gøre det. Men metoden med naturnationalparker skaber to nye problemer. Problemer, som kan undgås ved at benytte eksisterende løsninger.
Det ene problem er den ødelaeggende effekt for klimaet. Det andet problem er, at parkerne får stor konsekvens for skoverhvervet og for samfundsøkonomien. Med parkerne forsøger vi at løse et problem, medens vi skaber to nye.
De ødelaeggende effekter for klimamål skyldes den urørt skov. Urørt skov er ikke urørt skov. Etableringen sker ved, at man faelder og ødelaegger almen skov. Arealerne efterlades som enten åbne lysarealer, som arealer med faeldning eller som arealer med stående døde traeer.
75.000 hektar skov er 12 pct. af det danske skovareal på ca. 610.000 ha. Skovene er den største CO2støvsuger, der findes, og almen skov med hugst og genplantning er en ”lunge”, som kontinuerligt saetter CO2 ”på lager”. Når CO2 oplagres med vores almindelige produktionsskove, er det, fordi i faeldet trae til tømmer oplagres CO2 i tømmeret. CO2’en er bundet, så laenge huset eller møblet eksisterer.
Samtidig plantes nye traeer, og her starter nyt CO2-optag. Således er vores skove med til at opsamle og lagre stadig større maengder
CO2. I Europa er der endog en ekstra effekt af lagringen, som skyldes, at skovene er i vaekst.
Danmark omtales som foregangsland på håndtering af klimapåvirkningen. Hvis verden gør som Danmark, vil naturtilstanden rykkes mange årtier tilbage og konsekvensen vaere katastrofal.
Det vil få alvorlige følger for CO2situationen, både ved det meget reducerede optag og grundet det manglende trae. Trae, som substituerer stål, beton og plast. At fjerne 75.000 hektar produktionsskov er den forkerte vej at gå set i et klimaperspektiv.
En anden vaesentlig faktor er den konsekvens, som parkerne har for skoverhvervet. I flere høringssvar vedr. naturnationalparkerne fremgår opgørelser over økonomiske konsekvenser.
Fagforeningen 3F har indsamlet data fra Naturstyrelsen selv samt fra Skovforeningen og Finansministeriet. I deres høringssvar fra januar 2020 dokumenteres et årligt tab på ca. 2,4 mia. kr. i vaerdi og et tab af ca. 3.500 arbejdspladser.
At fjerne 75.000 hektar sund produktionsskov i Danmark er også af den grund den forkerte vej at gå. Målet om større biodiversitet kan nås uden konsekvens for hverken klima eller for økonomien.
Løsningen er certificeringsordningerne FSC og PEFC. De handler om det samme: baeredygtig skov, hvor der saettes krav til genplantning, miljø og biodiversitet. I begge ordninger stilles krav om udlaegning af urørt areal i enhver produktionsskov. 7,5-10 pct.
Trods øget vaerdi af traeet kan det vaere svaert at tjene hjem. Men løsningen er ligetil. Har man valgt at bruge 2,4 mia. kr. på parkerne, kan man med faerre midler blot understøtte en certificering af alt skov. Inden for samme rammebeløb kan man samtidig få råd til at udlaegge flere arealer til skov. Det vil vi bistå CO2-optaget og det danske skoverhvervs udvikling, samtidig med at man opnår en meget vaesentlig indsats for biodiversiteten i samtlige 610.000 hektar dansk skov.
Samlet certificering giver både skovvaekst og dermed positivt CO
en styrkelse af dansk sko- verhverv, som understøtter økonomien, og sidst, men ikke mindst, en forbedring af biodiversiteten i alle skove.